Online: Berlingske i uden-landsk alliance

Berlingske-koncernen har købt 34 procent af den norske medie-koncern Schibsteds online-selskab i Danmark. Det er selskabet Scandinavia Online Danmark (SOL). Det er første gang, et dansk dagblad allierer sig med en udenlandsk medie-koncern.

»Når Berlingske køber sig ind i SOL, får vi andel i de store Internet-erfaringer, SOL har høstet i Skandinavien. SOL får samtidig en meget stærkere platform i kraft af Berlingskes position,« siger Berlingske-koncernens administrerende direktør, Steen Gede, som er glad for at have fået Schibsted som venner, i stedet for som konkurrenter.

»Vores aftale gælder Internet-området. Nu må vi se, hvordan samarbejdet udvikler sig,« siger koncern-direktøren Birger Magnus fra Schibsted-gruppen til Berlingske Tidende.

Berlingskes stor-konkurrent, Jyllands-Posten, er meget overrasket over Berlingskes skridt:

»Jeg ser med stor undren på, at den bladkoncern, der siger den er Danmarks største, finder det nødvendigt at kravle i ly af skørterne på et udenlandsk foretagende. Og jeg finder det såre mærkværdigt, at man oven i købet lader sig nøje med en minoritets-andel og dermed skaber grundlag for at udlændinge kan få succes i Danmark,« siger JPs chefredaktør Jørgen Ejbøl.

0 Kommentarer