»Medierne selv kunne jo starte med at gøre det til en fast rutine at tage en ekstra runde på et redaktionsmøde og diskutere valg af kilder for at sikre mangfoldigheden.«

Vi er, om end det går langsomt, på vej mod mere ligestilling mellem kønnene i medierne. Ikke kun her i landet, men også globalt.

Sidst i september blev den nationale rapport af den globale undersøgelse "Who Makes The News" offentliggjort. Med økonomisk støtte fra DJ er Danmark for første gang med i undersøgelsen. Den danske rapport er baseret på registreringen af nyheder i otte danske landsdækkende dagblade, fire landsdækkende nyhedsudsendelser på radio, fire landsdækkende tv-nyhedsudsendelser og syv net-nyhedssider på en enkelt dag, den 10. november 2009.

Helt overordnet er Danmark en smule bedre til at få fat i kvindelige kilder end resten af verden. Hvor det globale resultat er, at 24 procent af kilderne på dagen var kvinder, blev der i Danmark talt 31 procent. På globalt plan er der sket en forbedring af ligestillingen fra 17 procent kvindelige kilder, da den første undersøgelse blev lavet i 1995, til nu 24 procent. Som nævnt indledningsvis: Vi er, om end det går langsomt, på vej mod mere ligestilling mellem kønnene i medierne.

Ideelt set er målet her i landet nået, når der er en hel ligelig fordeling mellem kønnene, idet landets befolkning består af lige mange kvinder og mænd. Spørgsmålet er selvfølgelig, om man kan og skal regne på den måde. Det er en af diskussionerne, denne rapport lægger op til.

Der kan være den indvending mod resultatet, at rapporten er baseret på en enkelt dags undersøgelse. Det betyder, at det er dagsordenen på dagen, der er afgørende for, hvad medierne beretter om, og hvilke kilder der anvendes. I ugen op til kommunalvalget er det derfor værd i vurderingerne at tage højde for, at politiske emner har præget indholdet i medierne. Alligevel er der stof i undersøgelsen, der giver stof til eftertanke, yderligere granskning og anledning til debat.

Eksempelvis er 72 procent af kilderne i det politiske stof mænd, hvor ministerfordelingen på undersøgelsestidspunktet var 53-47 i mændenes favør. I Folketinget er fordelingen 63-37. Tilsvarende er billedet, når det gælder kilder fra virksomheder. Her er fordelingen 70-30. Det afspejler i tydeligere grad end på det politiske stof, at der er langt færre kvinder end mænd på topposter og i bestyrelser i private virksomheder.

Et tredje eksempel er ekspertkilder, som oftest (72 procent) er mænd. Mange eksperter har videregående uddannelser. Det interessante ved dette resultat er, at der er en markant overvægt af mandlige ekspertkilder, selv om det er et flertal af kvinder, der optages på videregående uddannelser.

Hvad skal vi så stille op med al den viden?
Først og fremmest giver det anledning til at finde ud af, hvad der påvirker journalisters valg af kilder. Ser man på kildevalget på erhvervsområdet, er det nærliggende at pege på, at der ligger en naturlig årsag i, at mænd dominerer på topposter og i bestyrelser. Det gælder imidlertid ikke nødvendigvis i politisk journalistik. Eller er den simple forklaring måske, at mænd har en tendens til at vælge mandlige kilder? Både og: Undersøgelsen viser, at selv om kvinder er noget flittigere til at finde kvindelige kilder, vælger de også flere mænd end kvinder.

At billedet er, som det er, hænger naturligvis også sammen med, hvordan nyhedsredaktionerne er sat sammen. Undersøgelsen registrerer kun de journalister, der var synlige på optællingsdagen, hvor fordelingen var 71 procent mænd og 29 procent kvinder.

Når alt kommer til alt, er det mediernes opgave at afspejle den mangfoldighed, der er i samfundet. Derfor må medierne med afsæt i denne ny viden give dette en ekstra tanke. DJ er en del af mediebranchen, så vi har såmænd også tænkt os at bidrage med mere viden på området. Ud over at have bidraget til, at "Who Makes The News" nu også omfatter Danmark, vil vi spørge vore medlemmer, hvad der begrunder deres valg af kilder.

Medierne selv kunne jo starte med at gøre det til en fast rutine at tage en ekstra runde på et redaktionsmøde og diskutere valg af kilder for at sikre mangfoldigheden. Ofte skal der ikke mere til end lidt omtanke.