Kritikken af Se og Hørs druktur med Hollywood-stjernen Kiefer Sutherland fortsætter. Denne gang drejer det sig om et indslag i 'Go' aften Danmark', der ifølge Seernes redaktør fejlagtigt hylder Se og Hør-chefen, Lise Bondesen, som 'en helt'.
»Først sad vi og kiggede på manden, der var enormt snakkesalig og talte med folk omkring sig. Så gik jeg hen og spurgte, om han ville have en drink.«
Sådan fortalte Se og Hørs nyhedschef, Lise Bondesen, i går til Journalisten.dk, hvordan den berømte "druktur" med Hollywood-stjernen Kiefer Sutherland oprindeligt kom i stand.
Og som tidligere nævnt så fik Sutherland aldrig at vide, at Lise Bondesen og hendes partner valgte at opsøge skuespilleren uden at give sig til kende som journalister. En fremgangsmåde, som Lise Bondesen siden har forsvaret.
Efter offentliggørelsen i Se og Hør og yderligere omtale af drukturen i Ekstra Bladet blev Lise Bondesen i øvrigt inviteret til at medvirke i TV 2s "Go' aften Danmark". Her fortalte hun, hvordan hun under falsk foregivende drak den amerikanske stjerne eftertrykkeligt på pelsen, samtidig med at en fotograf tog billeder.
Men ifølge Seernes redaktør på TV 2, Lars Bennike, er det ikke kun Lise Bondesen, man kan kritisere. Han mener også, at man kan kritisere journalisterne på "Go' aften Danmark".
»Problemet er – efter min opfattelse – programmets generelt begejstrede tone. Trods de (få) kritiske spørgsmål ender det hele i lys sommerstemning og fornøjet tøsefnidder. Se og Hørs medarbejder lander på den måde i rollen som en journalistisk helt, der har fået sit livs scoop ved hjælp af metoder, som på en hver måde er i strid med almindelig menneskelig anstændighed. På TV 2 ville en sådan optræden efter min opfattelse være et klart brud på stationens etiske retningslinjer,« skriver Lars Bennike i sin klumme.
Seernes redaktør på TV 2 understreger, at Se og Hør naturligivs selv må svare for dets arbejdsmetoder, men det er ikke undskyldning for, at TV 2 deltager i hyldesten, mener han
»Det er et redaktionelt valg, men efter min opfattelse sænker man den moralske barre for underholdningens skyld. Spørgsmålet er desuden, hvad TV 2 vil gøre, næste gang Se og Hør bringer paparazzi-historier om stationens egne profilerede medarbejdere. Det er sket før, og det vil med sikkerhed ske igen. Kendisser – også dem fra tv – er godt sladderstof,« erklærer Lars Bennike, der mener, svaret ligger lige for:
»Et hyggeligt interview i Go' aften Danmark.«
15 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hola Kasper,
så er weekenden slut og kommatering er for korrekturlæsere og i grunden ganske uinteressant for dit virke og mine pointer.
Hvis du læser kommentaren igen, og formår at se bort fra de grammatiske fejl, så vil du jo netop lure at det ikke er "sladderbladsskribenter" der i sig selv er "usle typer". Det er professionen. Og man ka' ikke automatisk adskille profession og privatliv. Var det tilfældet havde du jo ikke noget at skrive om.
Nicht war?
PS. Jeg vil, som jeg formoder du helst vil, gerne bedømmes på indholdet.... :-)
Uha, sikke en tilsvining, Christian. Det vil jeg forbigå i stilhed. Mudderkast er sgu for barnligt.
Men én ting vil jeg dog sige. Hvis dit eget udtryk "professionelt uduelige" også dækker over, at man ikke kan sætte kommaer i en banal tekst, så er du i hvert fald selv ret så uduelig, hr. Vangsø Benten.
Hold da op en omgang fejlfyldt pladder - både grammatisk og indholdsmæssigt :-).
God weekend :-D.
Arrh Kim.... Jeg tror ikke dine medarbejdere finder den anbefaling troværdig. For ikke at tale om bestyrelsen.
Bettina Aller som "pornodroningen der reddede koncernen" er vel ikke god latin vel? Og mon dog ikke at dine kollegaer er som os andre? Altså ganske fejlbarlige. Uterlige. Og hyppigt i stand til ikke at kunne gennemskue hvad i alverden de deltager i?
Komisk ville det dog være dersom et banner med teksten "Anbefalet af Se & Hørs chefredaktør" kunne præge bloggen.
Well... Så længe der er læsere er der printere eller også er det omvendt. Tilbage står blot at det fortsat synes lidt klynkeagtigt at dine "skribenter" hæfter sig ved at have en uddannelse fra Aarhus hvorfor de er absolut ligeså "herlige" som alle andre derfra. Og ærlig talt, jeg synes ikke der er nogen grund til at udstille utroskab materialiseret over et skrivebord på Havneholmen. Hver mand sin smag.
God weekend :-)
Christian Vangsø Bentsen
Kære Christian Vangsø Bentsen
Jeg synes da, du skal lave den blog - jeg vil sove helt roligt alligevel :-)
Kim Henningsen, chefredaktør, SE og HØR
Det er en god idé med sådan en blog. Jeg går igang straks.
Flere