Med stemmerne 438 for og 226 imod har Europa-Parlamentet her til eftermiddag vedtaget et omdiskuteret forslag til ny EU-lovgivning for digital ophavsret.
”Der er intet godt at sige. Det er det værst tænkelige resultat for vores ytrings- og informationsfrihed,” siger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening i Danmark, om resultatet.
Omvendt jubler store dele af mediebranchen.
”Det er et værn for fremtidens journalistik i Europa,” lyder det fra Morten Langager, adm. direktør i Danske Medier.
”A landslide win for European culture and democracy,” skriver JP/Politikens Hus' adm. direktør, Stig Ørskov, på Twitter.
Også Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, er glad.
”Det (er) fantastisk vigtigt for DJ’s medlemmer og alle andre europæiske ophavsretshavere, at de store sociale medieplatforme får et ansvar for det materiale, der bliver lagt op på platformene,” skriver han i en mail til Journalisten.
Parlamentets medlemmer stemte ellers nej til forslaget i juli. Det skete efter voldsomme protester fra kritikere, der mener, at forslaget vil begrænse borgernes informations- og ytringsfrihed. 70 prominente internetfolk, herunder Wikipedias stifter og opfinderen af World Wide Web, har advaret mod især forslagets artikel 13.
Omvendt har forslaget mange tilhængere i mediebranchen, herunder Dansk Journalistforbund og det europæiske journalistforbund EFJ. I et åbent brev har over 100 journalister fra over 20 lande opfordret til, at forslaget blev stemt igennem.
Og resultatet blev altså, at forslaget gik igennem.
Det skete efter en kompliceret proces med 252 ændringsforslag i spil. Men på de afgørende områder fulgte parlamentarikerne anbefalingen fra MEP Axel Voss, som har været ansvarlig for at føre lovforslaget igennem parlamentet. Hans ændringsforslag skulle imødekomme kritikerne på flere punkter.
Vil beskytte uddrag på sociale medier og søgemaskiner
De to mest omdiskuterede elementer er artikel 11 og artikel 13 i forslaget.
Artikel 11 handler om ophavsretsbeskyttelse af små tekstuddrag – såkaldte snippets – fra nyhedsartikler. Artikel 11 pålægger platforme at indgå licensaftaler med bladhusene, hvis de fremover vil bringe snippets fra nyhedsartiklerne på deres platforme. Formålet er at hive penge ud af Google, Facebook og lignende virksomheder og give til dem, der skaber indholdet.
”De online-tjenester – bl.a. også udbudt af de store tech-giganter – bygger deres forretning på at bruge korte uddrag af mediernes indhold og dermed skabe et nyhedsoverblik, som brugere ofte oplever som tilstrækkeligt og dermed fravælger de originale artikler. De medier, som har finansieret og produceret indholdet, er dermed gået glip af indtægter fra brugerne. Samtidig er mange af online-tjenesterne, som udnytter mediernes indhold, reklamefinansierede, og dermed er de også med til at gøre det vanskeligere for medierne at få annonceindtægter. Det får vi nu et bedre værn imod,” udtaler Morten Langager fra Danske Medier i en pressemeddelelse.
Men artikel 11 har fået kritik for, at det vil blive dyrt og besværligt at debattere og dele indhold frit på nettet.
”Man indfører nu en ny beslægtet rettighed for digital anvendelse af medieindhold – det, der i folkemunde er blevet kaldt en link-skat. Vi må se, hvad det ender med, men erfaringerne er ikke gode fra Spanien og Tyskland,” siger Jesper Lund fra IT-Politisk Forening.
I Spanien har man tidligere indført regler, som skulle sikre, at søgemaskiner ikke aggregerede artikel-uddrag i søgeresultater uden at have en aftale med mediet bag. Det førte til et markant fald i antallet af henvisninger til skade for især små nyhedsmedier, lyder det.
Vil beskytte ophavsret på YouTube
Artikel 13 handler om YouTube, Facebook og andre delingstjenesters ansvar for de videoer og andet indhold, som brugerne uploader til deres platform. Som det er i dag, har brugeren selv ansvaret for ikke at uploade indhold, som han ikke har rettighederne til. Platformen skal fjerne det, hvis den bliver gjort opmærksom på det. Men artikel 13 vil indføre, at platformen har et medansvar for, hvad der uploades. Formålet er at sikre, at eksempelvis musikere ikke får deres ophavsret krænket på YouTube.
”Artikel 13 blev også vedtaget i den værst tænkelige udgave. Alle de negative elementer kom med i de ændringsforslag, som blev vedtaget,” siger Jesper Lund.
Han anerkender dog, at der er indføjet en undtagelse i forslaget for ”små tjenester”, som dermed ikke er omfattet af de nye krav.
”Men alt andet end små tjenester, som tilbyder brugeruploadet indhold, vil nu være omfattet af disse regler. De skal indgå licensaftaler, og hvis det ikke kan lade sig gøre, for eksempel fordi rettighedshaverne er for spredte til, at man kan få en aftale på plads, så skal man forhindre dette materiale i at blive uploadet. Jeg kan ikke se, at det kan gøres på andre måder end med et automatisk upload-filter. Vi får altså disse censurfiltre, som vi har advaret imod,” siger Jesper Lund.
Er det ikke fint, at man ikke må bruge andres indhold på nettet uden at have rettigheder til det?
”Jo absolut. Men en tjeneste som YouTube eller Facebook er jo baseret på, at brugerne leverer indholdet. Nu får platformene selv et direkte ansvar for eventuelle ulovligheder. Så er de jo nødt til at sortere i indholdet, som en ansvarshavende redaktør. Det er en dårlig idé. Den dynamiske vækst, der har været omkring for eksempel YouTube, havde vi aldrig set med disse regler. Ingen ville turde udbyde den tjeneste, hvis man kunne blive sagsøgt for det, brugerne kunne finde på at uploade.”
Lobbyisme fra begge sider
Forslaget har været omgærdet af lobbyisme fra begge sider. På kritikersiden står blandt andre Google sammen med diverse internetaktivister, mens de store mediehuse har bedrevet lobbyarbejde den anden vej.
En af lobbyisterne er EFJ’s præsident, danske Mogens Blicher Bjerregård. Han har tidligere afvist kritikken af ”censurmaskiner” og ”linkskat”.
”Der er hverken tale om link-skat eller censur-maskine, men om at rettighedshavere skal have betaling for, at deres materiale bliver anvendt, ellers tørrer kilderne efterhånden ind. Det kan aldrig blive censur, at man skal betale for at få adgang til indhold. Ingen vil påstå censur, fordi man skal betale for en bog eller en avis,” skrev han i en mail til Journalisten, forud for at lovforslaget skulle til afstemning i sommer.
Efter at parlamentet nu har givet grønt lys, skal dets repræsentanter sammen med Ministerrådet og Europa-Kommissionen prøve at forhandle en endelig lovtekst på plads.
Opdateret klokken 14.58 med citat fra DJ-formand Lars Werge.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Man kan næsten kun le. Er der nogen af alle jakkesættene nede i EU, der har den fjerneste ide om, hvor mange memes, der bliver delt hvert minut? Hver og en af dem vil formentlig være i strid med de nye regler. Held og lykke med at håndhæve det!
At indholdproducenter får betaling er i helt i den ånd vi har i Danmark - men som artiklen antyder, er den digitale virkelighed noget kompliceret. Jeg tror, at det er hamrende vigtigt med en god solid overligger - jeg er nemlig meget sikker på, at ideerne og teknikkerne efterfølgende vil sikre, at man retter til og retter ind, så det nok skal gå alt sammen. Principper er vigtige, og det er her det vigtige er i vedtagelsen. Tillykke DJ, godt gået Werge, tak til alle der bakkede op og hjalp i processen.