Det er for tidligt at fejre sejren over en ny miljøoplysningslov, der ifølge kritikere vil føre til mindre åbenhed. Loven skal indføre de samme restriktioner på miljøoplysninger, som den nye offentlighedslov har indført i resten af den offentlige forvaltning. 

Det er blevet udråbt til en sjælden sejr for åbenheden på hjemmesiderne Åbenhedstinget og Ministerbeskyttelse, som begge har fortalt, at lovforslaget var droppet. Men det lever i bedste velgående, fortæller kontorchef i Miljøministeriet Paolo Perotti:

»Vi arbejder stadig videre med at få vedtaget forslaget til en ny miljøoplysningslov, som blev sendt i høring i efteråret,« siger Paolo Perotti.

Argumentet for at droppe loven skulle ifølge både Åbenhedstinget og Ministerbeskyttelse være, at Miljøministeriet har erkendt, at forslagets indskrænkninger ville være imod både EU's Miljøoplysningsdirektiv og Århuskonventionen.

Men det er ikke tilfældet, siger kontorchef Paolo Perotti. Han arbejder tværtimod stadig på at samstemme åbenheden på miljø med åbenheden i den nye offentlighedslov.

»Det er vores vurdering, at offentlighedsloven er i overensstemmelse med Århuskonventionen og Miljøoplysningsdirektivet. Ellers ville regeringen aldrig have fremsat det forslag,« siger Paolo Perotti.

Så længe der ikke er lavet en ny miljølov, er miljø omfattet af særlige regler, der giver usædvanligt megen åbenhed for nysgerrige journalister og borgere. På de områder, hvor den gamle offentlighedslov sikrer mest åbenhed, gælder den. På de områder, hvor den nye offentlighedslov sikrer mere åbenhed, er det den, der gælder.

Nils Mulvad og Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) står bag artiklen på Åbenhedstinget, hvor de skriver, at loven er droppet:

»Det troede jeg, og her kan man med rette bruge udtrykket god tro – det var en dejlig tro. Miljøministeriet sendte en udførlig vejledning i høring om, hvordan man bruger den nuværende miljøoplysningslov, og der er ikke et ord i vejledningen om, at der er en ny lov på vej. Den nye lov skulle have været fremsat i slutningen af oktober, så jeg læste og forstod vejledningen sådan, at loven var blevet droppet,« fortæller forskningschef Oluf Jørgensen.

Journalist Lars Rugaard, der står bag hjemmesiden Ministerbeskyttelse, fortæller, at han baserer sit indlæg om, at loven er blevet droppet, på Åbenhedstingets oplysninger.

Han supplerer dog i sit indlæg med, at loven er blevet droppet, fordi ministeriet i en intern undersøgelse fandt ud af, at man kunne risikere at tabe en sag ved EU-Domstolen om den nye miljøoplysningslov.

»De oplysninger, jeg har om forhistorien til loven, står jeg ved. Det, som ministeriet siger nu, gør ikke det, jeg har skrevet, mere forkert,« siger Lars Rugaard.

Paolo Perotti siger, at han ikke kan genkende Lars Rugaards fremstilling af en intern juridisk vurdering af, at loven kunne tabe ved EU-Domstolen. Perotti fortæller, at vejledningen til den nuværende miljøoplysningslov er lavet, fordi det med en ny offentlighedslov, der trådte i kraft første januar, kan være besværligt at vide, hvordan man skal tolke henvisningerne i den nuværende miljøoplysningslov.

Oluf Jørgensen mener stadig, at forslaget til en miljøoplysningslov ville være i strid med EU’s regler i Århuskonventionen og Miljøoplysningsdirektivet. Årsagen er, at de indskrænkninger af åbenheden, der ligger i den nye offentlighedslov, ikke vil være lovlige på miljøområdet:

»Det er klart et problem, at man vil tilbageholde oplysninger om grundlaget for politiske beslutninger. Nu må vi vente at se, hvad de kommer med. jeg tror aldrig, et ministerium har erkendt, at de var på vej med noget, som var i strid med internationale konventioner,« siger Oluf Jørgensen.