Omstridt kampagne koster ungdomsparti erstatningskrav

Ritzau Scanpix kræver erstatning af DSU, fordi ungdomspartiet brugte et foto af en ubarberet Lars Løkke Rasmussen uden at betale for det. ”Vi vidste godt, vi ikke havde sikret os ophavsretten,” erkender DSU-formand
  • Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
    Det er dette billede, DSU har brugt i en facebookgrafik uden at have tilladelse til det. Ungdomspartiet kan nu imødese et erstatningskrav.
16.08.2018 · 08:46

I sidste uge lancerede Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) en facebookgrafik med et billede af en ubarberet statsminister Lars Løkke Rasmussen foran en champagneflaske – en kampagne, der mødte kras kritik på sociale medier for at være ufin.

Men grafikken har ikke alene stødt en stribe debattører og politikere. Nu viser det sig, at DSU også har krænket ophavsretten med sin facebookgrafik, og ungdomspartiet kan se frem til et erstatningskrav.

Det bekræfter Kristian Djurhuus, redaktionschef på Ritzau Scanpix:

”Vi sender dem en regning.”

Hvor stor en regning taler vi om?

”Så stor, at de forhåbentlig ikke gør det igen,” siger Kristian Djurhuus og tilføjer, at regningen i hvert fald også bliver større, end hvis DSU havde købt billedet hos Ritzau Scanpix eller for den sags skyld selv betalt en fotograf for at fotografere statsministeren.

Ophavsret skal beskytte kilder

Det Ritzau Scanpix-billede, DSU har benyttet, er taget i forbindelse med PostNord Danmark Rundt. DSU har tilføjet en taleboble, hvor Lars Løkke Rasmussen siger: ”Skal jeg drikke den selv eller dele med overklassen?”

Ifølge Kristian Djurhuus er det en skærpende omstændighed, at DSU bringer billedet uden for kontekst og i en politisk sammenhæng. Selv hvis DSU havde ønsket at købe billedet af Ritzau Scanpix, så ville salget have været betinget af en skriftlig tilladelse fra Lars Løkke Rasmussen til at blive brugt i grafikken.

”Det er manipulerende, at de har sat den tekst på. Et aspekt ved ophavsretten, som måske ikke alle tænker på, er, at det også rummer et element af kildebeskyttelse. Vi skal have et godt forhold til de kilder, vi fotograferer, så de er trygge ved vores arbejde,” siger Kristian Djurhuus.

Han tilføjer, at det ikke er første gang, DSU krænker ophavsretten.

DSU: Vi burde have længere snor

Formand for DSU Frederik Vad Nielsen var ikke klar over, at Ritzau Scanpix sender et erstatningskrav, før Journalisten fanger ham på mobiltelefonen:

”Det må de jo så gøre,” siger han.

Kommer det bag på jer, at I har krænket ophavsretten med jeres grafik?

”Nej, det kommer ikke bag på mig – nogle gange går det lidt stærkt. Vi vidste godt, vi ikke havde sikret os ophavsretten. Det er jo ikke noget, vi har gjort, fordi vi er dumme – det er, fordi det er gået lidt stærkt med den grafik,” siger Frederik Vad Nielsen.

Han mener, at DSU’s facebookgrafik skal ses som politisk satire.

”Vi synes, at vi som politisk ungdomsorganisation også burde have lang snor – og jeg forstår ikke, at sådan en stor virksomhed som deres har brug for at tryne en lille forening som vores,” siger Frederik Vad Nielsen.

Han ønsker ikke at udtale sig yderligere, før han har modtaget erstatningskravet fra Ritzau Scanpix.  

Kommentar

21/08/2018 - 14:54

Jesper Bech Pedersen

"Jeg forstår ikke, at sådan en stor virksomhed som deres har brug for at tryne en lille forening som vores”.

Hvad nu hvis I havde haft brug for en rekvisit i forbindelse med kampagnen? Lad os sige en flæskesteg. Havde I så bare hugget en i Brugsen og efterfølgende beklaget jer, når det store, onde Coop ville have penge for varen?

Seneste jobopslag

Kommunikatør søges til Holbæk Kommune

Holbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 25.11

Navneredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 23.11

Erfaren formidler til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 27.11

Videoproducent til markedsføring af kurser og uddannelser

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 21.11

Redaktør for livsstilsindhold til stort dansk brand

BrandMovers
Ansøgningsfrist: 28.11

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole
Ansøgningsfrist: 07.12

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11