search

Ombudsmanden skifter kanon

Pressenævnet har afvist Forbrugerombuds-mandens klage over Aalborg Stiftstidende, der har tilbudt annoncører redigerende indflydelse. Nu skifter Hagen Jørgensen de presseetiske regler ud med straffeloven. Forude venter Sø- og Handelsretten ligesom Rigsadvokaten ser på sagen.

Pressenævnet har afvist Forbrugerombuds-mandens klage over Aalborg Stiftstidende, der har tilbudt annoncører redigerende indflydelse. Nu skifter Hagen Jørgensen de presseetiske regler ud med straffeloven. Forude venter Sø- og Handelsretten ligesom Rigsadvokaten ser på sagen.

Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen er lige dele fortørnet og forundret over, at Pressenævnet nægter at røre ved en angivelig grydeklar sag om overtrædelse af god presseskik.
»Jeg synes, pressenævnet har et stort problem. En oplagt sag forsvinder ned i nævnets store sorte hul,« siger Hagen Jørgensen til JOURNALISTEN i en kritik af Pressenævnets afvisning af hans klage over Aalborg Stiftstidende. Avisen har tjent gode penge ved at lade det lokale erhvervsliv købe sig til positiv redaktionel omtale i avisens annoncebårne tillæg.
»Avisen går langt ud over det tilladelige,« fastslog Forbrugerombudsmanden over for JOURNALISTEN i september 1998. Men de ord bider ikke på Pressenævnet:
»Pressenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af sagen,« lyder det i den kendelse fra nævnet den 9. december, hvor sagen bliver definitivt afvist og skrinlagt.
Formand for DJ, Lars Poulsen, har tidligere udtalt sin støtte til Forbrugerombudsmanden. Og selv om DJ-formanden selvfølgelig »respekterer« Pressenævnets afgørelse, havde han samtidig gerne set nævnet mobilisere mere handlekraft.
»Jeg kunne godt have ønsket mig en behandling af sagen. Der er for mig at se ikke tvivl om, at Aalborg Stiftstidende har bevæget sig på kanten af de presseetiske regler,« siger Lars Poulsen.
Pressenævnet har brugt næsten 12 uger – fra 21. september 1998 til 9. december – på at nå frem til afvisningen af sagen. Og nu er Hagen Jørgensens tålmodighed sluppet op.
»Sagen har ligget længe nok og hygget sig i Pressenævnet. Nu går jeg andre veje, og det kan da blive klart mere stemplende for pressen,« varsler Hagen Jørgensen.

Mere magt til annoncørerne
I august 1998 citerede JOURNALISTEN et salgsbrev fra Aalborg Stiftstidende til den ålborgensiske detailhandel, udsendt som optakt til et efterårstillæg om mode. Forretningsindehaverne bliver i brevet uden omsvøb tilbudt, at de kan være med til at »udforme den redaktionelle linje« i tillægget. Firmaer, der køber annoncer af en given størrelse, vil ganske enkelt få redaktionel omtale i præcis samme omfang: Én side annonce, veksles til én side omtale, en halv side annonce, til en halv side omtale, og videre i den dur. Artiklerne forfattes af en fast stab af freelancere – i tæt samarbejde med forretningerne.
»Uanset om det er et godt tilbud eller en mærkevare, man er på udkig efter, så har Centrum Tøj & Sko det,« som det for eksempel fremhæves i modetillægget i artikel-efterlignende opsætning. Og ejeren af Centrum Tøj & Sko klappede i hænderne. »Det virker mere rigtigt end en annonce,« sagde han til JOURNALISTEN i efteråret 1998, da modetillægget havde gjort sin virkning. »Folk tror, det er rigtig journalistik,« fastslog han – og dementerede dermed Aalborg Stiftstidendes forsvar over for Pressenævnet, hvor avisens ledelse blandt andet skriver: »Annoncetillægget giver sig på ingen måde ud for at være et redaktionelt produkt …«.
Forbrugerombudsmandens klage tager udgangspunkt i tillægget »Hus & Have« fra september 1998. Hagen Jørgensen understreger over for Pressenævnet – nedsat af Justitsministeriet – at avisen er på kant med reglerne for god presseskik. Medier »bør opretholde en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst«, lyder reglerne blandt andet.
Aalborg Stiftstidendes model har også provokeret branchen. I en leder i Jyllands-Posten den 9. december 1998 under overskriften »Rene linjer, tak!« lægger avisen indledningsvist afstand til konkurrentens annoncørpolitik, der stemples som »En klar og helt utilstedelig tilsidesættelse af … de vejledende presseetiske regler.« Jyllands-Postens lederskribent understreger dog i samme pennestrejf, at eksemplet er enestående.
Lederen bliver bragt på selve dagen for Pressenævnets afgørende møde, og Jyllands-Postens mission er at understrege, at selv om god presseskik er overtrådt, skal Pressenævnet ikke blande sig: God presseskik er ikke Forbrugerombudsmandens anliggende, fastslår avisen.

Formand: Intet problem
Og sådan går det. Pressenævnet afviser i december 1998 sagen ud fra ren formalia: Forbrugerombudsmanden kan ikke klage, da han ikke selv er krænket part, lyder det fra nævnet. Og flertallet i Pressenævnet vil heller ikke bruge muligheden at gå ind i sagen af såkaldt »egen drift«.
Formand for Pressenævnet, højesteretsdommer Per Sørensen, mener ikke, Aalborg Stiftstidende nærmer sig en overtrædelse af reglerne for god presseskik.
»Det, at Aalborg Stiftstidende tilbyder annoncørerne at være med ved redaktionen, er efter min mening ikke interessant. Tillægget fremstår jo klart som et annoncetillæg,« siger Per Sørensen, der henviser til, at der står »Annoncetillæg« på forsiden af tillægget.
Skellet mellem de to jurister, højesteretsdommeren og ombudsmanden er dermed enormt – de har grundlæggende forskelligt syn på god presseskik. Det Forbrugerombudsmanden kalder »skjult reklame« og »anprisende tekststykker«, ser højesteretsdommer Per Sørensen som uskyldige og gennemskuelige reklamefremstød.
»Jeg kan som læser af avisen ikke føle mig forarget. Jeg føler mig heller ikke vildledt på grund af en sammenblanding af journalistik og annoncer. Jeg kunne da straks gennemskue, at artiklerne var rykket ind af annoncørerne,« siger Per Sørensen – der godt vil medgive, at annoncørerne selvfølgelig må have et motiv.
»Selvfølgelig gør annoncørerne det her, fordi de mener, det bliver bedre belyst, når de får lejlighed til selv at forherlige deres egne produkter,« fastslår Per Sørensen.
Skal annoncørerne helt ind til tasterne, før du finder sagen principiel og væsentlig nok til, at den kan rejses i Pressenævnet?
Spørgsmålet udløser tavshed i telefonrøret. Pressenævnets formand anerkender og forstår ganske enkelt ikke problematikken. Efter en længere pause udbryder han:
»Hvad mener du egentlig?!«

Straffeloven ind i billedet
Selv om DJs formand, Lars Poulsen, gerne havde set, at Pressenævnet havde godkendt Forbrugerombudsmanden som klager, vil han ikke kritisere nævnets disposition.
»Pressenævnet er først og fremmest et klageorgan, der skal behandle klager fra mennesker, der føler sig dårligt behandlet af medierne. Det er ombudsmanden ikke, mener Pressenævnet,« siger Lars Poulsen. »Men så må vi jo vente på, at en, der har ret til at klage, også gør det.«
Samme argumentation fremføres af flere medlemmer af Pressenævnet over for JOURNALISTEN. Problemet er blot, at den pågældende sag – under nævnets behandling – er blevet forældet og ikke kan rejses igen.
Ombudsmanden lagde i den oprindelige klage til Pressenævnet ikke skjul på, at det, at han henvendte sig til nævnet, var en slags høflig service:
»Erhvervet er måske bedst tjent med at få spørgsmålet behandlet i Pressenævnet, frem for gennem den type retssager Forbrugerombudsmanden kan tage initiativ til,« skrev han – og luftede dermed en lille trussel: Lad os ordne miseren i mindelighed – uden for megen offentlig blæst, ellers …
Den chance er nu forpasset. Næste instans for Aalborg Stiftstidende bliver Sø- og Handelsretten.
»Pressenævnet vil åbenbart ikke rydde op, så må andre gøre det. Noget skal der ske i denne sag, hvor forbrugerne er taberne,« siger Hagen Jørgensen.
Dermed er dramaet vokset voldsomt. Hvor Pressenævnet kunne stikke Aalborg Stiftstidende en advarsel for overtrædelse af reglerne for god presseskik, risikerer avisen nu et regelret forbud og en bøde, der kan skabe juridisk præcedens for branchen.
»Der er tale om skjult, forklædt reklame,« siger Hagen Jørgensen. Forbrugerombudsmanden mener, Aalborg Stiftstidende optræder i strid med Markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik, blandt andet ved at bringe vildledende oplysninger. Og dermed må de vejledende paragraffer om god presseskik vige for straffeloven.
Cand.jur. og fuldmægtig Kamilla Warberg fra Forbrugerombudsmandens juridiske afdeling forklarer, at straffesagen mod Aalborg Stiftstidende, der kan udløse en bø-de, i udgangspunktet vil blive kørt på det brev, avisen sendte ud til annoncørerne omkring tillægget – artiklerne vil i første omgang ikke blive inddraget.
»Alene brevet er med til at åbne en mulighed for vildledning af forbrugerne,« forklarer Kamilla Warberg.
Sideløbende med straffesagen mod avisen vil Forbrugerombudsmanden køre en sag, hvor avisen og annoncørerne forbydes at lave lignende arrangementer i fremtiden. Og dermed risikerer blandt mange andre Realkredit Danmark, der i september købte sig til rosende omtale i tillægget »Hus & Have«, at få en sag på halsen om såkaldt »skjult reklamering«.
Og Forbrugerombudsmanden mener det yderst alvorligt:
»Da vi ikke kan udelukke, at der eventuelt senere vil blive rejst sigtelse i sagen, skal vi gøre dem opmærksom på, at De ikke er forpligtet til at udtale dem,« lyder det i et brev til Realkredit Danmark – samme formulering har blandt andre Aalborg Stiftstidendes chefredaktør, Per Lyngby, modtaget.
Endelig fremhæver Kamilla Warberg, at det ikke kan udelukkes, at Medieansvarloven kommer i spil – administreret af andre end Pressenævnet. Forbrugerombudsmanden orienterede sidst i december 1998 Rigsadvokaten om sagen, for at høre, om Rigsadvokaten vil rejse tiltale, jævnfør Medieansvarsloven.

Stofskifteproblemer
Aalborg Stiftstidende har hidtil signaleret, at Forbrugerombudsmanden var ude i et totalt overflødigt ærinde.
»Der er udtrykkeligt tale om et annoncetillæg til Aalborg Stiftstidende, hvilket står klart og tydeligt på annoncetillæggets forside,« skrev chefredaktør Per Lyngby i sit forsvar til Pressenævnet.
Alligevel skifter avisen nu strategi. Salgsbreve, som det JOURNALISTEN har citeret fra, må ikke længere sendes i omløb. Per Jensen, chef for den del af annonceafdelingen, der laver tillæggene, forklarer, at avisen ikke længere tilbyder annoncørerne redigerende indflydelse, ligesom annoncører ikke automatisk får omtale, når de tegner annoncer.
»I dag vurderer vi fra situation til situation, om der er noget at skrive om, hvad enten folk annoncerer eller ej. Vi bytter ikke længere annoncer for redaktionel omtale,« siger Per Jensen, der også påpeger, at avisen nu markerer – endnu – tydeligere, at der er tale om et annoncetillæg.
»Vi skriver det øverst på alle sider nu,« siger Per Jensen.
Det kunne ligne en indrømmelse af, at Forbrugerombudsmandens kritik også i Aalborg opfattes som berettiget. Per Jensen foretrækker at sammenfatte det i billedsprog:
»Hvis du spiser noget, og nogen fortæller dig, at det bliver du syg af, så holder du op med at spise det.«
Stofskifteproblemet har åbenbart også bredt sig til Aalborg Stiftstidendes annoncemateriale på Internettet. Her tilbød avisen så sent som 17. december 1998, at interesserede kunne »høre om mulighederne for at bestille en avis til profilering af din virksomhed«. I begyndelsen af januar var det løfte strøget af Internettet.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen