Ser man på de sager, Folketingets Ombudsmand har behandlet i 2014, er Centraladministrationen ofte for lukket. Normalt udtaler ombudsmanden kritik i 15-20 procent af de sager, der realitetsbehandles. Men i forhold til klager over forvaltningen af offentlighedsloven lå kritikprocenten i de første 11 måneder af 2014 på omkring 50 procent.

»Det betyder, at der er en ganske væsentlig kritikrepræsentation på offentlighedsområdet,« forklarede ombudsmand Jørgen Steen Sørensen ved en høring i Retsudvalget onsdag 10. december 2014.

Ved høringen forklarede han, at loven lægger op til så mange fortolkningsmuligheder, at det kan være svært for myndighederne at lægge den rigtige kurs. Mange myndigheder vælger den ’sikre’ løsning – at sige nej til aktindsigt en gang for meget end for lidt.

»Det vil tage tid for myndighederne at finde melodien,« forklarede Jørgen Steen Sørensen og tilføjede, at det er ombudsmandens rolle at udstikke retningslinjer ved at udtale kritik, hvis myndighederne begår en fejl.

250 sager på 11 måneder

Folketingets Ombudsmand har i alt modtaget mere end 250 klager i årets første 11 måneder på grund af afslag på aktindsigt. I 2011 var tallet til sammenligning 100 klager. Af de 250 sager har ombudsmanden realitetsbehandlet 60 af sagerne. I resten af sagerne havde klagerne for eksempel ikke udtømt deres klagemuligheder.

Ved høringen onsdag sagde Jørgen Steen Sørensen, at de fleste klager kommer fra journalister og redaktører. De klager ofte over statslige myndigheder og kun sjældent over kommuner eller regioner.

Han roste myndighederne for, at de åbenbart bruger mange kræfter på at bruge loven korrekt.

»Så derfor skal den høje kritik ses som udtryk for, at det er en meget vanskelig lov, der er kommet ud af processen. Og en lov, der stiller mange skøns- og grænsedragnings-spørgsmål.«

Virker efter hensigten

Han tilføjede, at den nye lovs bestemmelser om ministerbetjening har begrænset offentlighedens adgang til det politiske arbejde – som politikerne ønskede det. Og det sker ofte med tilbagevirkende kraft – netop som loven lægger op til.

For eksempel har Statsministeriet afvist aktindsigt i papirer fra 2011 om ministres brug af sociale medier. Det vil sige papirer, fra før loven trådte i kraft, forklarede Jørgen Steen Sørensen.

»Indikationen er, at der er tale om præcis den væsentlige begrænsning af aktindsigt, som man måtte forvente. Sådan er det. Det er jo den politiske beslutning. Vi konstaterer bare, at sådan lader det også til at gå.«

Myndighederne er forsigtige

Når det gælder princippet om meroffentlighed, vælger myndighederne ofte den forsigtige løsning – nemlig at sige nej til aktindsigt.

»Vores indtryk er, at myndighederne er forsigtige, og at meroffentlighedsprincippet lever stille,« forklarede Jørgen Steen Sørensen.

Og det er, selv om det »kan spare myndighederne for meget sagsbehandling, at man udleverer dokumenter, hvis der ikke er nogen problemer forbundet med det«, sagde han.

Især ekstraheringspligten giver myndighederne store problemer. Ekstraheringspligten handler om, at faktuelle oplysninger fra interne dokumenter brugt til ministerbetjening gerne må udleveres.

»Grænsen mellem, hvad der er faktuelt og ikke faktuelt, synes at give myndighederne ganske store problemer,« forklarede Jørgen Steen Sørensen.

Den nye offentlighedslov trådte i kraft 1. januar 2014.

Høringen kan ses på Folketingets TV
(Offentlighedsloven er fra 13.44 og ca. 20 minutter frem.)