Selv om Folketingets Ombudsmand i 2017 selv skal evaluere den offentlighedslov, der har været gældende siden januar 2014, sender han nu en direkte opfordring til medierne om at lave deres eget katalog over sager, som de mener er blevet undertrykt af den nye lov.

»Hvis jeg var chefredaktør eller journalist, så ville jeg tage en række meget spektakulære sager, hvor man kan dokumentere, at man her har fået afslag, som man ikke ville få under den gamle lov,« lød det fra Jørgen Steen Sørensen.

Ordene faldt på Dansk Journalistforbunds arrangement om loven på Folkemødet på Bornholm fredag middag. Baggrunden for seancen var, at DJ har iværksat en kampagne, der skal få politikerne til at omstøde loven, som DJ mener begrænser pressens muligheder for at skabe offentlighed om vigtige beslutninger.

DJ: Eksemplerne kommer

Lars Werge, formand for DJ, understregede, at de eksempler, ombudsmanden efterlyste, er på vej:

»Der er en indsamling i gang. Vi har lavet hjemmesiden offentlighedslov.dk, hvor vi samler på eksempler. Jeg er ikke i tvivl om, at hele branchen har en samlet interesse i det arbejde. Vi kommer med et materiale, for der er desværre noget at komme med. Vi forsøger at rejse det i valgkampen. Der skal rettes op på den fejl, der blev begået i 2013.«

Ingen vurdering af lovens rimelighed

Baggrunden for ombudsmandens efterlysning er ikke mindst, at hans egen evaluering ikke skal vurdere, om for eksempel den omdiskuterede paragraf 24 er rimelig, men alene, om myndighederne overholder loven.

»Der er måske trukket meget store veksler på den evaluering. Vi skal ikke sige, om loven er god eller dårlig. Vi skal vurdere, om den bruges rigtigt,« understregede Jørgen Steen Sørensen.

»Det har bare ikke noget at gøre med, om man er gået for langt eller for kort med loven. Derfor: Hvis jeg var Christian Jensen, ville jeg finde illustrative eksempler på, hvorfor det er gået galt under den nye lov. Og det siger jeg helt uafhængigt af, hvad jeg mener om loven.«

Information med opfordring

Christian Jensen, chefredaktør på Information og formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik, returnerede til gengæld opfordringen til Folketingets Ombudsmand:

»Jeg vil også give Jørgen Steen Sørensen et godt råd: Der er ikke noget, der afholder dig fra at gå ind i sager, der ikke kun handler om, hvordan loven bruges. Du kunne jo godt tage dig den frihed at se på, om det er den rigtige måde at forvalte på i det danske demokrati. Den type ombudsmænd har vi jo tidligere haft. Det kan godt være, det har fået noget kritik, men det er også sådan en slags ombudsmand, vi har slået til ridder!«

Christian Jensen understregede, at tiltroen til ombudsmandens evaluering var helt afgørende, da loven blev vedtaget:

»De partier, der stemte for den her lov, sagde jo, at vi kunne være helt rolige, der kommer en evaluering. Nu kan jeg høre, at det er et andet arbejde, du skal lave. Vi må insistere på at få en reel evaluering af lovens betydning, ikke kun af, om den bliver overholdt.«

Erfaringerne med brugen af loven

Jørgen Steen Sørensen, der også har været med til at lægge grundstenene til loven i Offentlighedskommissionen, redegjorde også for sine foreløbige erfaringer med loven. Han møder den primært gennem klager fra journalister, når de får afslag på aktindsigt.

»Offentlighedsloven er varmt politisk stof. Det var den, da den blev til i 2013, og det er den blevet igen under valgkampen, fordi nogen partier har taget den sag til sig,« lagde han ud – og understregede derpå, at han ikke selv har en holdning til loven.

»Jeg mener ikke noget om, hvorvidt loven er god eller dårlig, om den skal revideres eller blive stående, som den er,« sagde han og indikerede, at der har været rigeligt fokus på de dele af loven, der begrænser pressen:

»Når man i spøg kalder den en "lukkelov", er det ikke rigtigt. Der er også åbninger,« sagde han.

Paragraf 24 lukker centraladministrationen

Jørgen Steen Sørensen havde især fokus på paragraf 24, den såkaldte ministerbetjeningsregel.

Reglen betyder kort sagt, at al kommunikation mellem instanser i centraladministrationen kan undtages fra aktindsigt.

»Før den regel var det sådan, at når ministerierne kommunikerede, så var der i udgangspunkt aktindsigt i det. Det er det, som ministerbetjeningsbestemmelsen gør op med. Den siger helt grundlæggende, at når man har at gøre med sager, hvor en minister arbejder sammen med andre ministre, så slår man en ring om hele centraladministrationen, så man kan kommunikere på kryds og tværs. Det er lukket land. Tidligere var kommunikation på tværs af centraladministrationen åben som princip, nu er det som princip lukket af,« sammenfattede han.

Stor brug af paragraf 24

Ombudsmanden pointerede, at bestemmelsen bruges meget aktivt:

»Ministerierne bruger ministerbetjeningsbestemmelsen meget flittigt. Og selvfølgelig gør de det. Det var jo meningen med bestemmelsen. Vi ser tunge sager, hvor der tidligere var åbent, og hvor der nu er lukket.«

Fra salen lød spørgsmålet til Jørgen Steen Sørensen om, i hvor mange tilfælde han havde opfordret centraladministrationen til at give aktindsigt ud fra princippet om såkaldt meroffentlighed. Det er et princip, der betyder, at myndighederne kan fravige muligheden for at afvise aktindsigt.

»Et ganske betragteligt antal sager,« forklarede ombudsmanden – men pointerede også, at i de tunge sager rækker bestemmelsen om meroffentlighed ikke.

»Meroffentlighedsprincippet har mindst betydning i de sager, som medierne har interesse i,« sagde Jørgen Steen Sørensen.

Begrundet bekymring

Christian Jensen, chefredaktør, Information, understregede, at pressens nervøsitet for lovens begrænsninger har vist sig begrundede.

»For 12 måneder siden sagde man, at vi var pressens hysteriske kællinger: ”Vent nu og se, hvor slemt det er!” Og der må man bare sige, at det, vi frygtede, i dag står som en realitet. Demokratiets styrke er, at det formår at være åbent over for offentligheden, og lovens realitet er, at det er helt tåget, hvornår paragraf 24 skal bringes i anvendelse,« konstaterede han.

Kritik fra DJ

Også Lars Werge, formand for DJ, udtalte kritik af ikke mindst paragraf 24.

»Den helt store sten er paragraf 24,« sagde han og understregede, at offentlighedsloven er et centralt redskab i pressens arbejde:

»Og den lov, der kom for halvandet år siden, er et eksempel på, at man indskrænker demokratiets muligheder for at overvåge beslutninger. Og det er ikke bare pressen, det er også i det lokale.«

»Pressen kører stadig, og I laver stadig stærke forsider i medierne. Var kritikken af loven overdrevet?« spurgte ordstyrer Andreas Marckmann Andreassen, digital redaktør på Journalisten.

»Det her handler ikke om, at vi slet ikke kan lave journalistik med denne her lov. Min pointe er, at denne her lov lægger hindringer for vores arbejde,« svarede Christian Jensen.