Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:28 15.12.2021 Lucas Carn

Ombudsmanden: Gymnasie måtte ikke give elev advarsel på grund af debatindlæg

Det var ikke tilladt for et gymnasie at give en elev en skriftlig advarsel alene på baggrund af et debatindlæg. Sådan lyder det fra Folketingets Ombudsmand.

Sagen handler om et debatindlæg skrevet af en gymnasieelev, som blev bragt i en landsdækkende avis mellem jul og nytår i 2019.

I indlægget skriver eleven blandt andet, at hendes medstuderende var ”sløve og ugidelige”. Hun beskriver også en specifik elev, som flere lærere og elever på skolen kunne identificere, selv om vedkommende  ikke nævnes ved navn.

Det var på baggrund af den beskrivelse, at skolen gav eleven en skriftlig advarsel for at bryde skolens retningslinjer om respekt for medstuderende. Det har Ombudsmanden konkluderet, at skolen ikke havde lov til. I forbindelse med afgørelsen siger han:

”Ytringsfriheden gælder naturligvis også for gymnasielever. Det gælder ikke mindst i forhold til elevers ytringer som led i den offentlige debat om emner af bred almen interesse som f.eks. uddannelsesområdet. Så befinder vi os i ytringsfrihedens kerneområde, og her skal der tungtvejende grunde til for at fastsætte sanktioner. Det pågældende debatindlæg udgjorde ikke i sig selv sådan en grund.”

SENESTE NYT

Flere nyheder