Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:32 28.11.2023 Søren Frandsen

Ombudsmand kritiserer manglende aktindsigt

Folketingets Ombudsmand kritiserer, at både Kirkeministeriet og en biskop i et dansk stift har nægtet en tidligere ansat i stiftet aktindsigt.

Det skriver ombudsmanden i en pressemeddelelse.

Sagen udspringer af en tidligere ansat i stiftet, der klagede til biskoppen over en sognepræst. Klagen kom i høring hos sognepræsten, og efterfølgende nægtede biskoppen klageren aktindsigt. Siden stadfæstede Kirkeministeriet afgørelsen med begrundelsen, at udtalelsen indgik i præstens personalesag, og at kun den ansatte selv havde ret til såkaldt ”egenacces” (indsigt i oplysninger om en selv) i vedkommendes personalesag.

Ombudsmanden er uenig i denne konklusion:

”Retten til indsigt i oplysninger om en selv gælder således som udgangspunkt også i tilfælde, hvor oplysningerne indgår i en anden persons personalesag,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Ombudsmanden henstiller, at Kirkeministeriet genoptager sagen.

SENESTE NYT

Flere nyheder