search

Ombudsmand kritiserede afvisning af Mads’ aktindsigt: ”Nogle gange skal man bare tage kampen”

Mads’ anmodning om aktindsigt blev afvist af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Nu har Ombudsmanden kritiseret forløbet

Journalist Mads Bonde Broberg søgte i foråret aktindsigt hos Udlændinge- og Integrationsministeriet. Anmodningen blev afvist, men nu har Ombudsmanden set på sagen.

Som Journalisten skrev i går, udtaler han kritik af ministeriet for at lave en for snæver afgrænsning af anmodningen.

Sagen begyndte i foråret 2021, hvor Mads Bonde, der arbejder på Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion, undersøgte regeringens planer for et asyludrejsecenter i udlandet. Efter at have ringet flere landes ambassader op fandt han ud af, at Rwanda var interesseret i et dansk udrejsecenter.

”Efter at vi havde skrevet den første artikel, søgte jeg aktindsigt i alle dokumenter relateret til et muligt udrejsecenter i Rwanda. Jeg lagde meget vægt på, at det var alt, jeg var interesseret i,” siger Mads Bonde Broberg.

Bed mærke i en formulering

Ministeriet valgte dog ikke at udlevere dokumenterne.

I deres svar til Mads Bonde Broberg skrev de, at de ikke havde nogen dokumenter, der relaterede sig til anmodningen. Ministeriet forstod anmodningen sådan, at den vedrørte oplysninger om ”en nærmere fastlagt forberedelse – forstået som konkrete drøftelser med Rwanda – om at placere en mulig dansk asylfacilitet i landet”.

Den formulering bed Mads mærke i.

”Det kom jo efterfølgende frem, at ministrene Mattias Tesfaye og Flemming Møller Mortensen havde været i Rwanda. Så det undrede mig meget, at der ikke var nogen dokumenter at se om en mulig asylfacilitet, når de havde været i landet,” siger han og tilføjer:

”Der tænkte jeg, at der var noget at komme efter, så jeg gik videre med sagen.”

For snæver afgrænsning

Afgørelsen på Mads Bonde Brobergs klage til Ombudsmanden kom den 2. december 2021, altså næsten otte måneder efter at aktindsigtsanmodningen blev sendt.

Ombudsmanden udtalte kritik af ministeriet og konkluderede, at ministeriet ikke havde ret til at afgrænse ansøgningen så meget.

Dokumenterne endte aldrig i Mads Bonde Brobergs hænder. Ministeriet kom senere med en ny begrundelse, nemlig at det ville skade Danmarks udenrigspolitiske interesser, hvis det kom frem, at man var interesseret i et samarbejde med Rwanda om et muligt modtagecenter. Og derfor ville de end ikke fortælle, om de havde dokumenter.

Selv om han aldrig fik dokumenterne, så er Mads Bonde Broberg stadig glad for, at han valgte at klage.

”For mig har det været vigtigt at vise, at den her afgrænsning ikke var i orden,” siger han og tilføjer:

”Nogle gange bliver man nødt til at tage kampen op med myndighederne. Her viste det sig også, at myndighederne havde ageret forkert, så de kampe er helt sikkert det værd,” siger han.

Ombudsmanden har lavet retningslinjer for, hvordan man afgrænser aktindsigtsanmodninger rigtigt. Her fremgår det, at myndigheden kan gå i dialog med ansøgeren, hvis der er tvivl om netop afgræsningen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen