»Jeg forstår, at går den – så går den. Jeg er trods alt vokset op med Låsbysvendsen.«
Gratis. Jeg har netop forladt min elskede, journalistiske hønsegård for at klemme mig ind i den lange kø af arbejdsløse journalister. For hurtigst muligt at kunne udklække nye historier og se dem vokse og gro, higer og søger jeg naturligvis efter det gode job.
Mens mine øjne rutineret glider ned over job-opslagenes floskler, slår jeg pludselig de mentale bremser i og zoomer ind. Hvad. I. Alverden. Er. Det? Ordet ulønnet går igen i mange stillingsannoncer. Jeg nærstuderer dem. Jo, den er god nok: Der er faktisk rigtig mange virksomheder, der slår stillinger op, som vil give dig oceaner af erfaring og noget lækkert på toppen af dit CV. Du kan bare ikke vride en løncheck ud af dem.
I Københavns Kommune leder Teknik- og Miljøforvaltningen i skrivende stund efter en ulønnet praktikant, der kan hjælpe dem med kommunikationsstrategi og hjemmeside.
Tegnestuen 3XN har også lyst til at få en gratis medarbejder, der skal stå for pressehåndtering, webformidling og intranet. Det samme gælder sågar for Kongehuset, SF og Socialdemokraterne, der ikke lige har lyst til at gribe til lommerne – men da gerne vil have ulønnede praktikanter.
Okay, det er krisetider. Jeg forstår, at går den – så går den. Jeg er trods alt vokset op med Låsbysvendsen. Selvsamme må i øvrigt ærgre sig over, at han ikke fandt på det nummer.
Hvad ligner det at hylde arbejdsløsheden blandt journalister ved at bede dem arbejde gratis?
I krisetider er det selvfølgelig fristende at få noget ekstra på sit CV, så man kan få en forlomme i arbejdsløshedskøen. Og for studerende, der har udsigt til at komme ud i et goldt arbejdslandskab, vil det selvfølgelig krible i fingrene for at kunne skrive lidt på sit CV.
Men har du nogensinde set en annonce, hvor der stod: "Du kan lægge et nyt tag på mit hus – ganske gratis. Men så kan du også skrive det på dit CV."? Nej, vel? Hvordan kan det så være, at der tilsyneladende er frit lejde blandt journalister og journaliststuderende? Når virksomhederne slår stillingerne op, må man gå ud fra, at de har brug for den pågældende medarbejder. Så må de altså også banke lidt skillinger ud af muldvarpen. Det er dét, man kalder en investering.
Hvis jeg mangler æg, betaler jeg jo også for dem. Jeg henvender mig ikke til en presset høne og overtaler hende til at fylde min bakke op, fordi det vil være godt for hendes ægproduktion.
Her må jeg dog lige indskyde, at jeg naturligvis er en stor tilhænger af frivilligt arbejde, der kommer sultne børn med skinnende fluer i øjenkrogen til gode. Jeg har bare svært ved at se Kongehuset som udsultet, eller for den sags skyld de bakteriebefængte fluer i øjnene på Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
Selv om det er krisetider, så har virksomhederne et socialt ansvar – dét, de boglærde kalder Corporate Social Responsibility (CSR). Og det er de nødt til at tage alvorligt, ellers er de i høj grad med til at forværre krisetiderne. Og så er det svært at se, hvordan vi skal få skubbet nogen af de arbejdsløse journalister ud af ledighedskøen.
Om ikke andet, så må virksomhederne ansætte en journalist – med løn – til at varetage og udvikle deres sociale ansvar. Det kunne se ud til, at der er hårdt brug for det.
Kristina Herlev Wulff er nyudklækket journalist og arbejdsløs.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jo, selvfølgelig er det frustrende for en arbejdsløs, at se disse stillings-opslag, som breder sig uhæmmet. Men det er ikke kun direkte job-opslag hvor man forlanger, at folk arbejder gratis.
Ved aktivering skal man uanset om det er et selvfundet "job" eller et tvangs-job arbejde gratis for en tilfældig arbejdsgiver.
For at have en smule med-bestemmelse har jeg selv fundet mine "praktik-pladser" - og jeg vil jo helst arbejde inden for mit fag som er grafisk/fotografisk. Ved en simpel hovedregning får så arbejdsgiveren foræret 5x8x4 timer - 160 timers gratis arbejde. OK - man arbejder jo ikke koncentreret hele tiden - men lad os sige, at normen er 80%, og en gennemsnitspris i den grafiske/fotografiske branche er 800 kr., så er det altså omkring de 100.000 kr. den pågælde arbejdsgiver kan forvente at få ud af en gratis arbejdskraft, som staten tvinger en arbejdsløs til. Det er da et tilskud som vil noget.
Men det værste er, at man mister ophavsretten til sit arbejde. Har forespurgt juristerne i min a-kasse - og de siger, at virksomheden har disse rettigheder. Kan det passe? Hvis man er "heldig" at få lavet nogle rigtig fotos, som har en levetid udover "ansættelsen" eller man kan designe logoer m.v. - hvad siger branchen til dette. Det er jo skruebrækkeri af værste skuffe.
Kommentarer modtages gerne i min private e-mail bjarnethomsen@mac.com - hjemmesiden http://www.btmedia.dk er stort set kun til referencer.