»I langt de fleste sager er det soleklart, hvem der har ret. Men her er jeg i tvivl,« siger mediejurist Oluf Jørgensen om sagen mellem B.T.-journalist Lars Fogt og Politiken. En enkelt sætning i et citat er altafgørende, mener han.
Politiken vil blive meldt til Pressenævnet af B.T.-journalist Lars Fogt, efter avisen i tirsdags bragte en historie om presseskik og erstatningskrav fra et mejeri. Her skrev Politiken, at Lars Fogt tre gange på et år er blevet kritiseret af Pressenævnet.
Lars Fogt udtaler sig ikke selv i artiklen, og han mener ikke, han har fået mulighed for at svare på kritik af sin person. Derfor vil han melde Politiken til Pressenævnet.
Sagen drejer sig om de presseetiske regler om, hvorvidt en kritiseret part skal høres. Journalisten.dk har bedt mediejurist og forskningsleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, vurdere sagen.
»Oplysninger, der har en faktuel karakter, skal præsenteres for den, der rammes. Det er et af de mest afgørende presseetiske krav, og det krav, der hyppigst giver anledning til kritik,« indleder Oluf Jørgensen.
»Men det gælder ikke, når pressen gengiver afgørelser. Det er en kendsgerning, at Pressenævnet tre gange har truffet afgørelse imod Lars Fogt, så i forhold til den oplysning er der intet krav om præsentation for ham. Det gælder også for gengivelse af domme eller officielle rapporter, hvor personer er nævnt,« fortsætter han.
Et citat kan blive afgørende
Men et enkelt citat kan ende med at blive afgørende i striden. Advokat og arbejdende bestyrelsesformand i Øllingegaard Mejeri, Knud Foldschack, siger til Politiken:
»Folk kan godt huske påstanden om lort i fløden, selv om den senere blev dementeret. Uden at kontrollere fakta skrev Lars Fogt det værste, man kan skrive om en fødevarevirksomhed. Det var ved at tage livet af os.«
Citatets første sætning fungerer i øvrigt som overskrift for Politikens forsidehenvisning.
I dette citat kritiseres Lars Fogt for ikke at kontrollere fakta. Har han krav på at komme til orde som svar på den kritik?
»Det er her, jeg er i tvivl. Hvis advokaten vurderer, at der ikke kan være foretaget nogen research, så er der ikke noget krav om præsentation. Det gælder vurderinger og meningstilkendegivelser. Men man kan også opfatte det som en påstået faktuel oplysning: Ingen research er lavet. Hvis det fremstår som faktuelt, så har Lars Fogt krav på at komme til orde.«
Afgørende forskel på mening og fakta
Forskellen på faktuelle oplysninger og meningsytringer er helt central i mediejuraen, understreger Oluf Jørgensen.
»I forhold til meninger er der næsten frit slag, og medierne er ikke presseetisk forpligtede til at lade den kritiserede part komme til orde. Men hvis medierne gengiver en beskyldning, der fremstår som en kendsgerning, så skal den kritiserede part have mulighed for en kommentar.«
Kan du komme med et eksempel, hvor den forskel kommer til udtryk?
»Du kan få en masse eksempler, for det er så afgørende et princip. Der var eksempelvis en sag imod politiken.dk ved Pressenævnet. Politiken.dk havde bragt artikler, hvor en vagt i et supermarked blev beskyldt for falske tyverianklager. En kunde mente, og det skrev politiken.dk, at tyverianklagerne var racistisk motiverede. De beskyldninger skulle man have præsenteret vagten for.«
Kan samme princip ikke gælde, når Lars Fogt kritiseres ved navn af Knud Foldschack i det konkrete citat i Politiken?
»Jo, det kan man godt argumentere for. I langt de fleste tilfælde synes jeg, det står soleklart, hvem der har ret i sådanne sager. Men der er altid gråzoner. Her er et eksempel, hvor jeg er i tvivl. Derfor glæder jeg mig til at læse Pressenævnets afgørelse i sagen.«
Ferie er ingen undskyldning
Hvordan er de principielle regler for, hvor ihærdigt man skal forsøge at indhente en kommentar fra en kritiseret part, der har krav på at komme til orde?
»De presseetiske retningslinjer siger, at personen skal have mulighed for at svare. Det betyder, at man ikke bare kan sende en enkelt mail eller ringe en enkelt gang. På den anden side er det ikke sådan, at den person, der rammes, kan forhindre offentliggørelse ved at tie stille, rejse på ferie eller blive væk.«
Er der nogen praksis for, hvor ihærdigt, man skal forsøge at indhente en kommentar?
»Man skal være ret ihærdig, og der er pressenævnskendelser, der slår fast, at man skal prøve igen og igen. Pressenævnet kan ikke sætte et bestemt antal gange op, det er jo altid en konkret vurdering. Det skal vurderes i forhold til, hvor meget historien haster.«
Hvis den redegørelse, som Politikens medieredaktør Jakob Elkjær har offentliggjort, er sandfærdig, så vurderer Oluf Jørgensen ikke, at Politiken har forsømt kravet om at forsøge at indhente en kommentar.
»Det lyder her som om Jakob Elkjær har forsøgt tilstrækkeligt, og så vil der være tid til efterfølgende at få en kommentar eller et genmæle fra Lars Fogt, når han kommer hjem og ser historien.«
Betyder det, at der principielt ikke er noget galt i, at han ikke har hørt et ord om anklagerne, før han læser sit eget navn på forsiden af avisen?
»Ja, det er den slags, der kan ske, især når folk er på ferie. Så kan man ikke forlange, at mediet skal vente. I stedet skal man i så fald give den pågældende mulighed for at komme til orde, så snart det kan lade sig gøre.«
Chefredaktøren kan ikke erstatte den kritiserede part
I Politikens artikel udtaler B.T.s chefredaktør Olav Skaaning Andersen sig. Han forsvarer både avisen og Lars Fogt. Kan chefredaktøren erstatte Lars Fogt i forhold til kravet om at høre den kritiserede part?
»Nej. Det er da et positivt træk, at redaktøren får mulighed for at forsvare Lars Fogt og fremstille hans arbejde meget positivt. Men hvis en person har ret til at svare på kritik, så kan andre ikke erstatte vedkommende,« siger Oluf Jørgensen.
Journalisten.dk har været i kontakt med Lars Fogt, der ikke ønsker at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.
Politikens medieredaktør Jakob Elkjær ønsker heller ikke at udtale sig om sagen, oplyser han til Journalisten.dk.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Måske skulle man se på hvordan Lars Fogt behandler dem han har lægger under sin hammer i BT og spørge dem om de har fået en behandling der er på niveau med den Lars Fogt mener at har fået i Politiken eller om de har fået en værre behandling af ham.
Når man har gjort det så kunne det være spændende om der findes andre nulevende journalister der har fået så mange klager som Lars Fogt har fået på så få år og om dem der har modtaget klager har været så mange gange i Pressenævnet som Lars Fogt.
Et er sikkert og det er at han ikke blot er fast gæst i pressenævnet men også i samtlige de medier der dækker medie branchen - det er i mine øjne tankevækkende.