Presselogens formand, Henning Olsson, ville ikke selv have gjort som en journalist på Nyhedsavisen, der troppede op med en far og hans udviste søn på Christiansborg for at konfrontere politikerne.
Journalist Leny Malacinski har fået kritik for at banke på en politikers dør og konfrontere politikeren med en far og hans 14-årige søn, som stod til udvisning. Presselogens formand, Henning Olsson, er blevet orienteret om sagen, selv om journalist fra Nyhedsavisen Leny Malacinski ikke var medlem af Presselogen. Henning Olsson kender dog ikke alle detaljer.
»Jeg har ikke et sæt etiske regler liggende i skuffen. Journalister har hver især en grænse for, hvor langt de vil gå. Jeg ville ikke selv benytte sådan en metode,« siger Henning Olsson.
Han vil ikke tage stilling til, om Leny Malacinsky har overtrådt grænsen for, hvordan journalister bør opføre sig på Christiansborg. Men han vil gerne fortælle om tidligere episoder, hvor journalister og fotografer fra Presselogen har overskredet spillereglerne.
»Der har været eksempler på, at medlemmer fra Presselogen i ivrighed har stillet sig op på en stol for at fotografere. Så har jeg været nødt til at sige:
»Du skal ikke kravle rundt i møblerne.« Jeg har også oplevet, at journalisterne sidder på et ministerkontor og venter på, at en minister kommer tilbage. Den går altså heller ikke,« fortæller Henning Olsson.
Læs også Politiker klager over journalist
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Leny Malacinskis besøg på Cristiansborg var et fremragende forsøg på at vise politikerne de rå konsekvenser af deres lovgivning. At Karen Ellemann blev overrumplet, er jo blot et tydeligt bevis på, at hun overhovedet ikke aner, hvad der sker i det samfund, hun er valgt til at lede. Pressen må insistere på at få lov til at lave den form for journalistik - især under en regering, hvor det som regel er komplet umuligt at få en kommentar fra en minister, med mindre man har ugelang deadline eller er bedsteven med vedkommendes spindoktor.
Og lad os så lige spise brød til: Ellemann kunne faktisk godt have takket nej - ingen sparkede døren ind, og ingen tvang hende til at udtale sig. At presselogen ikke ubetinget bakker Leny op, er en skændsel for pressestanden i Danmark og et fint eksempel på, at journalister kun bliver ringere af at sidde for længe på Borgen.
Vh. Michael Lund.
Man kunne sagtens besøge journalister på Nyhedsavisen på samme måde, som Karen Ellemann får besøg i dette tilfælde.
I dette tilfælde har journalisten en aftale med et folketingsmedlem, som hun kommer ind på, og går derefter rundt og banker på hos andre relevante ordførere. Hvis man ville besøge en journalist på Nyhedsavisen, behøvede man ikke engang forudgående aftale. Man kunne blot dukke op i receptionen og spørge efter journalisten. Og der var intet til hinter for, at man ved samme visit kunne gå over og tale med en anden journalist.
Sådan har det været på alle aviser, jeg har været på.
Kunne man gå ind på Nyhedsavisen helt uden kontrol? Det kan man ihvertfald ikke mere i de store bladhuse i København. Eller i DR-byen. Det er sørgeligt at det skal være sådan, men det er desværre nødvendigt, fordi demokratiet er under angreb. Jeg forstår også godt, at det er nødvendigt med skærpet sikkerhed på Christiansborg.
@ Mia Christensen
Konfronterende journalistik er yderst vigtigt, men så må det foregå ved at ringe til politikeren, når man møder politikeren på gaden, og allerhelst: ved at lave en aftale.
Det er yderst rimeligt, at politikerne kan føle sig sikre og i behagelige omgivelser på deres arbejdsplads, hvor der selvsagt er 1000 ting at få ordnet. Sådan har du det sikkert også selv.
Alternativt kan folketinget jo vedtage meget restriktive regler for besøg i Folketinget, hvilket faktisk er dagens orden i mange lande.
'Jeg forstår udmærket reaktionen fra venstre-politikeren, for der var ingen aftale med hende. Hvis journalister vil nogen noget, må de lave en aftale.'
Hmmm...det var da et interessant argument, som Michael Bjørnbak Martensen kommer med. Det vil sige, at journalister ALTID skal lave en aftale, OGSÅ når de laver konfronterende journalistik. Det vil sige, at folkevalgte politikere ALTID skal have mulighed for at gemme sig bag Christiansborgs mure og rådføre sig med spindoktorer etc, inden de udtaler sig. Eller helt lade være med at møde op eller ringe tilbage, hvis sagen er lidt for farlig, som vi desværre ofte oplever???
Det vil også sige, at Ekstra Bladet, INDEN de konfronterede ulækre voksne mænd med deres pædofile tendenser, skulle have lavet en aftale med dem?? Eller gælder det KUN for politikere??
Ja, jeg er sgu' en smule forvirret.
Og en smule forvirret over, at presselogens formand kritiserer Leny Malacinski for hendes tydelige mod og vilje til at kæmpe en sag for nogle mennesker, som ellers var havnet nederst i bunken på skrivebordet.
Men jeg kan da godt se, at det er vigtigere, vi ikke sætter politikerne i ubehagelige situationer, hvor de selv kan komme i fedtefadet, end det er at prøve at redde en uskyldig 14-årig drengs fremtid.
Eller handler det i virkeligheden om, at det er vigtigere, at Henning Olsson også fremover kan have en ukompliceret hverdag, hvor politikerne klapper ham venskabeligt på skulderen og spiser frokost med ham i Snapsetinget??
Tjahh, vi har alle vores prioriteter og mærkesager.
Flere