Ole Hyltoft: For meget “indavl” i DR

DR er så overbefolket af chefer med samme syn på tilværelsen og det at lave public service til danskerne, at DR's bestyrelse i fremtiden skal involveres i langt flere chefansættelser end i dag. Det foreslår næstformand i DR's bestyrelse, Ole Hyltoft.

I et interview med Ritzaus Bureau taler han varmt for et mere folkeligt DR

"Der er for meget indavl i DR. Det kunne en styrkelse af det folkelige element i DR's ledelse, altså bestyrelsen, måske råde en lille bitte smule bod på," siger Ole Hyltoft ifølge Ritzau.

Ole Hyltoft, der er udpeget af Dansk Folkeparti til DR's bestyrelse, har tidligere argumenteret for en mere folkelig ledelse. Blandt andet på sin egen hjemmeside – som her: "Oh, at være prof i Danmarks Radios bestyrelse!"

Samtidig har han blandet sig i selve programdelen. Blandt andet har han krævet revyviser på P3, mens han er imod X Factor.

Over for Ritzau understreger han dog, at det ikke er "et større blodbad", han efterlyser:

"Jeg foreslår bare, at bestyrelsen i fremtiden involveres i ansættelsen af de 20-25 højstrangerede i DR."

Ifølge Ole Hyltoft er det nemlig i al for høj grad "café latte-segmentet", der befolker DR.

Læs også: Er DR i virkeligheden Dansk Folkepartis lejesvende

1 Kommentar

Frede Jakobsen
16. JUNI 2009
Re: Ole Hyltoft: For meget "indavl" i DR

Det kan siges ganske kort: Hyltoft er en selvoptaget nar.

Frede Jakobsen