Tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA) har indgået forlig med formanden for Stilladsarbejdernes Landsklub, Thomas Strømsholt, der havde sagsøgt den Ole Birk Olesen for injurier.
Sagens skulle i dag behandles ved retten, men inden sagen kom i gang, foreslog dommeren, at parterne indgik et forlig, og det gjorde de så, oplyser Strømsholts advokat, Claus Ryberg Hoffmann, til Ritzau.
Ole Birk Olesen skal betale en godtgørelse til Thomas Strømsholt på 15.000 kroner.
Sagens skyldes, at Ole Birk Olesen i “Debatten” på DR2 i december 2019 blandt andet kaldte Thomas Strømsholt for ’mafialeder’ i forbindelse med en debat om optøjer ved en byggeplads på Nørrebro i København.
I programmet afviste Thomas Strømsholt denne og flere andre beskyldninger, og efterfølgende trak Ole Birk Olesen i land på Facebook.