Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
15:26 08.07.2021 Esben Christensen

OL bliver afholdt helt uden tilskuere

Det bliver en noget anderledes oplevelse at følge både danske og internationale atleter, når de om få uger skal konkurrere til OL i Tokyo. Legene bliver nemlig afholdt helt uden tilskuere, skriver Reuters.

Herhjemme kan OL ses på DR og Discovery Networks, men det kan altså blive en stille omgang.

Beslutningen fra arrangørerne har i den grad trukket ud, og sponsorer og andre interessenter har givet udtryk for utilfredshed med den uvisse situation.

Japan er i øjeblikket relativt hårdt ramt af coronasmitte og har ikke vaccineret en ret stor procentdel af befolkningen. Der har derfor været kritik af, at legene overhovedet gennemføres, og der er allerede indført strenge restriktioner på både atleter og journalister.

SENESTE NYT

Flere nyheder