Ovenpå en lang debat om flerfunktionalitet gav et flertal af de delegerede grønt lys til forsøg med fotograferende journalister. Det skete efter en politisk omsadling af dimensioner. Indædte modstandere blev tilhængere med et ændringsforslag, der vandt delegeretmødets flertal – og fik tilnavnet afværgedags-ordenen".

Fronterne var trukket skarpt op fra starten. Der var ja-sigere, og så var der nej-sigere, og der var milevidt imellem dem. Årets delegeretmøde blev rammen om en debat, der var mere ventet end selve den sommer, der gav tegn fra sig uden for Nyborg Strands vinduer.

Det var et forslag fra Midtjyllands Avis' Redaktionelle Medarbejderforening om at få lov til at iværksætte et forsøg med fotograferende journalister, der var udgangspunktet for debatten.

"Vi på Midtjyllands Avis har længe spejdet efter en åbenhjertet diskussion om fotograferende journalister. Vi ønsker at få undersøgt, hvad det vil betyde, at journalister tager et enkelt billede ind imellem. Vil det gå ud over journalisternes arbejdstempo, eller vil fotograferne opleve at få mere tid? Der er stribevis af spørgsmål," sagde journalist Niels R. Hansen, der sammen med sine kolleger på Midtjyllands Avis stod bag forslaget.

Men der var mange indædte modstandere. Ikke mindst Lars Lindskov, formand for Pressefotograferne og medlem af hovedbestyrelsen.

"Vi har gode uddannelser for fotografer og et allerhelvedes godt samarbejde journalister og fotografer imellem. Og det skal vi beholde. Derfor er jeg imod forsøg med fotograferende journalister."

Men Midtjyllands Avis var ikke alene om den åbne holdning til forsøg med fotograferende journalister.

Fælles for tilhængerne af forsøgsordninger var ønsket om at gøre DJ i stand til at lave aftaler på området. Vedtagelser på tidligere delegeretmøder har for-hindret hovedbestyrelsen i at realitetsbehandle ansøgninger om fotoforsøg. Det har afskåret DJ fra på nogen måde at regulere de skred i faggrænserne, der alligevel sker rundt omkring på redaktionerne. Og de sker, kunne mange af de delegerede bekræfte.

Thomas Szlavik, tillidsmand på Ekstra Bladet og medlem af hovedbestyrelsen, syntes ikke, at det, at det foregår, var argument nok for at tillade det.

"Vi kan se, hvordan det er gået på DR, hvor mange er dybt frustrerede over at være blæksprutter. Det hele bliver kun halvgodt, og det skal en fagforening ikke støtte, men tværtimod modarbejde."

Flere delegerede kunne fortælle om tilfælde, hvor journalister enten har fået stukket et kamera i hånden af ledelsen eller selv har ønsket at eksperimentere med foto. "Sådan er udviklingen," blev der sagt gentagne gange fra talerstolen. Og "sådan er udviklingen på mange andre fagområder end lige de fotograferende journali-sters", blev der tilføjet. Derfor blev diskussionen lynhurtigt til en bredere diskussion om flerfunktionalitet.

Drop håbløse kampe
Carsten Lorenzen fra Nordjyllands Radio og medlem af hovedbestyrelsen kaldte sig selv flermedial og var en af mødets varmeste fortalere for flerfunktionalitet.

"Mange dæmninger er allerede faldet. Vi står midt i en stormflod. Utrolig mange faggrænser er nedbrudt. Videofotografer laver lyd, radiojournalister redigerer. Der er massevis af eksempler i vores fag. Men vi har ingen ordentlige aftaler om, hvordan tingene skal foregå," sagde Carsten Lorenzen, der ikke mente, at der var særlig mange eksempler på positive konsekvenser af stivnede faggrænser:

"Typografer, bryggeriarbejdere, havnearbejdere, de er alle eksempler på faggrupper, der er blevet smadret på at tage de forkerte kampe. Vi skal være klogere. Vi vil ikke føre håbløse kampe mod faggrænser men lave aftaler, der kan holde i fremtiden."

På Danmarks Radio er udviklingen gået i hastige skridt mod en voksende flerfunktionalitet, simpelthen fordi ledelsen har krævet det. Radiojournalister redigerer, fordi ledelsen har ønsket besparelser gennem effektivisering. Men det er sket uden aftaler på området, fordi udviklingen er sket hurtigere, end DJ har kunnet eller villet følge med.

Kvalitet eller ej
Thomas Szlavik, journalist på Ekstra Bladet og medlem af hovedbestyrelsen, var iklædt en t-shirt med påskriften: "Rigtige journalister fotograferer ikke". Han var indædt modstander af flerfunktionalitet, som han så som en eftergivelse af arbejdsgivernes _effektiviseringskrav.

Han holdt samtidig stærkt fast på, at man ikke skal lave aftaler på et område, hvor det indtil videre er lykkedes at holde flerfunktionaliteten uden for døren.

"Vi skal arbejde for at overbevise udgiverne om, at flerfunktionalitet ikke står mål med den faldende kvalitet, som den medfører," og dermed havde tillidsmanden fra Ekstra Bladet bragt en anden dimension ind i debatten, nemlig kvalitetshensynet.

Fotograf Martin Ravn fra Horsens Folkeblad ville hellere end gerne diskutere kvalitet – og han ville også hellere end gerne sige ja til forsøg med fotograferende journalister.

Han lagde ud med at aflive argumentet om, at journalister ikke kan tage billeder. Der findes billeder, der er nemme, sagde han.

"Vi har mange små opgaver, nemme billeder, som journalister sagtens kan tage. Og det kan forbedre min arbejdsdag, fordi jeg så skal tage færre billeder og får mere tid til de gode opgaver. Jeg håber, at fotograferende journalister vil betyde bedre billeder fra fotografer – og måske større forståelse fra journalister for det gode billede, fordi de oplever, hvor svært det er at tage det gode billede," sagde fotografen fra Horsens Folkeblad.

Uffe Gardel fra Berlingske Tidende og medlem af hovedbestyrelsen mente ikke, at kvalitet hørte hjemme i debatten.

"Diskussionen skal handle om, hvad medlemmerne vil have, ikke om hvad arbejdsgiverne kræver og heller ikke om kvalitet. Vi skal ikke påtage os et ansvar, der ikke er vores. Det her er en vej til et sjovere arbejdsliv."

Formand for Pressefotograferne og hovedbestyrelsesmedlem Lars Lindskov var uenig.

"Man kan godt forholde sig til kvalitet. Ordentlig kvalitet er med til at modvirke en yderligere nedgang i avisernes oplag. Jeg glæder mig over dansk pressefotografis udvikling i de sidste år. Priserne regner ned over os."

Omsadling af dimensioner
På delegeretmødets anden dag havde en del piber dog fået en anden lyd. Mest bemærkelsesværdig var netop Lars Lindskovs omsadling. Men han var kun en blandt mange, der havde vendt kåben over natten. Tilsyneladende fordi nej-sigerne havde vejret stemningen og fornemmet, at der var et flertal for forslaget fra Midtjyllands Avis. Med et ændringsforslag kunne de få medindflydelse på indholdet i fotoforsøgene. Og det fik de.

Det var to HB-medlemmer, Uffe Gardel og Lars Lindskov, og Politikens tillidsmand, Lars-Bo Larsen, der i nattens løb havde udfærdiget et omfattende ændringsforslag, der åbnede for forsøg med fotograferende journalister, men med en række restriktioner og betingelser (se forslaget i boksen her på opslaget).

Det kunne Medarbejderforeningen på Midtjyllands Avis godt lide og trak derfor deres oprindelige forslag.

"Vi opfordrer til, at I støtter ændringsforslaget, fordi det er mere specifikt formuleret end det oprindelige," sagde Niels R. Hansen fra talerstolen.

"Jeg er helt klart imod, at journalister fotograferer. Men jeg fornemmer, at Midtjyllands Avis nok kommer igennem med deres forslag," sagde Lars Lindskov, med-pennefører på det nye forslag.

Imens han talte på talerstolen, blev han ironisk nok fotograferet af en anden ex-nej-entusiast, Thomas Szlavik.

Afværgedagsorden
Det nye forslag blev hurtigt døbt "afværge-dagsordenen" både blandt fortsatte nej-sigere og nye modvillige ja-sigere.

Uffe Gardel fra forslagsgruppen forklarede kovendingen på følgende måde:

"I kalder det en afværgedagsorden, men den, der ikke vil være med til at skrive kompromiset, får heller ikke indflydelse på ordlyden. Vi er blevet enige om, at nu skal vi i gang med de her forsøg, så vi kan finde ud af, om der er andre måder at arbejde sammen på ude på arbejdspladserne – det gælder også fotografer, der gerne vil skrive."

Men der var stadig modstandere. Kim Barren fra B.T. sagde:

"Nej, nej, nej. Det her er en glidebane. Det går ikke. Kald mig bare beton, men hvorfor ansætter man ikke nogle af de nye billedjournalister, man har uddannet?"

Niels Christian Nielsson fra Ekstra Bladet var heller ikke overbevist:

"Vi har 770 pressefotografer herhjemme. Nu tager man arbejdet fra dem. Desuden er det her et indgreb i de overenskomster, vi allerede har ude på arbejdspladserne. Det her forslag skal trækkes tilbage indtil næste overenskomstforhandlinger."

Men det blev det langt fra. Diskussionen sluttede, og forslaget gik til afstemning. Resultatet blev et ja til, at DJs hovedbestyrelse må realitetsbehandle ansøgnin-ger om forsøg med fotograferende journalister i en prøveperiode frem til delegeretmødet i år 2003, hvor ulemper og fordele skal evalueres.

FOKUS PÅ FLERFUNKTIONALITET

Sådan lyder ændringsforslaget, der vandt delegeretmødets flertal:
– DJs delegeretmøde opfordrer hovedbestyrelsen til at iværksætte undersøgelser om begrebet flerfunktionalitet. Ulemper og eventuelle fordele for medlemmerne skal undersøges til bunds og fremlægges senest på delegeretmødet i år 2003 – dog skal de foreløbige resultater fremlægges på delegeretmødet i år 2002.

– I undersøgelsesperioden kan hovedbestyrelsen give tilladelse til enkelte fotoforsøg.
– Ved godkendelse af eventuelle forsøg skal hovedbestyrelsen blandt andet lægge vægt på:
– at ingen afskediges som følge af forsøget,
– at det er frivilligt for den enkelte at medvirke i forsøget,
– at deltagere i forsøget modtager den nødvendige uddannelse efter aftale med de lokale tillidsrepræsentanter,
– at arbejdsmiljøet sikres, herunder at ingen i forbindelse med forsøget presses til at udføre opgaver, de ikke anser sig for kompetente til, samt
– at forsøget prioriterer en sikring af det faglige niveau.