Dækningen af krigen i Ukraine sætter spor hos danske nyhedsjournalister.

Også på skærmen fra studier i Danmark kan indtrykkene blive for overrumplende. Det måtte TV 2 News-vært Gertrud Højlund sande tirsdag, hvor hun ifølge Ekstra Bladet måtte trække sig fra skærmen på grund af et rørende indslag fra Ukraine. På samme kanal måtte korrespondent Rasmus Tantholdt også sunde sig på live-tv, da han interviewede en ukrainsk kvinde live i Kyiv.

På DR har den mangeårige Rusland-korrespondent Matilde Kimer også fortalt i dækningen, at hun ikke kan sætte ord på, hvad det gør ved hende at se Ukraine gå i ”total opløsning”.

Obligatorisk hjælp

Netop på DR fortæller udlandschef Niels Kvale, at man primært ønsker at sende erfarne folk afsted.

”Vi sender kun folk afsted, der er uddannet eller har sikkerhedskurser og har en vis erfaring med at håndtere særlige situationer,” indleder Niels Kvale.

Alligevel har DR gjort det obligatorisk, at fotografer og reportere modtager debriefing og psykologhjælp, når de vender retur til Danmark.

”Uanset hvor uddannet og rutineret man er, møder vi alle vores grænser et sted,” siger han.

Både TV 2 og DR har også tilbudt nyhedsjournalister med base i Danmark debriefing og psykologhjælp, ligesom Dansk Journalistforbund har tilbudt gratis rådgivning til alle medlemmer.

De voldsomme indtryk skyldes ifølge Niels Kvale, at krigen i Ukraine ikke kan sidestilles med nogle af de øvrige militære konflikter, der har været de seneste år.

”Konflikten er tættere på geografisk og mentalt. Det er trods alt en del af verden, der minder meget mere om vores verden,” siger Niels Kvale.

Konflikten er tæt på

Derfor tror han også, at de åbenlyse følelser hos journalister handler om en form for nærhedsprincip.

”Det er en konflikt, hvor vi kan mærke, at den har endnu flere direkte konsekvenser for os selv og vores eget samfund og hverdag end alle de andre konflikter, vi har beskæftiget os med,” siger han.

Alt tyder også på, at det bliver en langvarig konflikt. Derfor er det i Niels Kvales optik mediearbejdsgivernes pligt at sørge for, at korrespondenter og fotografer også får pauser fra at dække krigens omfang:

”Det kan være svært at forlade historien, men det er vigtigt at få pauser, så man ikke er for længe i det.”

Vigtigt at være der

Selv om oplevelserne kan være voldsomme for de korrespondenter, der sendes ind i landet, er grænsen endnu ikke nået for dækningen i forhold til reporternes sikkerhed.

”Det er vores pligt at dokumentere, hvad der foregår, og det skal vi. Men det sker også med en stor hensyntagen til at gøre det ansvarligt og på en måde, der er forsvarlig over for medarbejderne. Den grænse bevæger sig hele tiden med mange forskellige overvejelser,” siger Niels Kvale.

Også hjemme på redaktionerne er det vigtigt at tage hånd om de voldsomme billeder, sagde krisepsykolog Flemming Lerche Olsen i sidste uge til Journalisten.

”Du kommer til at se meget mere voldsomme billeder end offentligheden. Traumepåvirkningen af det er også det voldsommere,” lød det fra Flemming Lerche Olsen, der er psykolog hos Psykologcentret Trekanten, og som tidligere har været i Forsvaret.