Loven om støtte til hårdt trængte dagblade er vedtaget af Folketinget med et overvældende flertal. En årlig pulje på 14 millioner skal sikre pluralismen i den danske presse. Og statsmagten skal ikke blande sig, siger statsministeren til JOURNALISTEN.

Det nye år starter godt for de små danske dagblade – og statsministeren. Med et overvældende flertal vedtog Folketinget lige før jul lov L 57 om øget økonomisk bistand til de mest trængte dagblade, samt støtte til etablering af nye dagblade.
»Mange selvstændige og økonomisk uafhængige dagblade er med til at give en bredere debat, og dermed et bedre grundlag for den demokratiske debat i det danske samfund, end hvis det danske avisbillede er præget af få store dagblade,« er statsminister Poul Nyrup Rasmussens begrundelse af loven over for JOURNALISTEN. Med loven følger fra staten syv millioner kroner til en årlig pulje på i alt 14 millioner kroner. De andre syv millioner kommer fra branchen selv. Puljen skal fordeles af Dagspressens Finansieringsinstitut.
Søger man puljen om midler til økonomisk sanering, kan der gives tilskud i helt op til fire år i form af udviklingsstøtte. Den tildeles dog kun, hvis Finansieringsinstituttet selv tildeler et tilskud på samme beløbsstørrelse. I særlige tilfælde vil det også være muligt at søge tilskud til produktudvikling og markedsanalyser.
De midler, der ikke anvendes i et regnskabsår, overføres til det næste finansår.

Ministerens mænd
Små dagblade som Information og Kristelig Dagblad har i de seneste par år mærket omkostningerne af at være de små i aviskrigen, og deres ønske har længe været at få støtte til kampen for overlevelse. Uden at uafhængigheden kommer i klemme(læs JOURNALISTEN nr. 20/1997). Det samme mener statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der forsikrer over for JOURNALISTEN, at han som minister ikke vil blande sig, hverken i hvem der skal modtage støtten eller hvorfor. Af hensyn til den fri presse.
Det er Finansieringsinstituttets bestyrelse, der skal bestemme, hvilke aviser, der kan få støtte ud fra retningslinjer fastsat af bestyrelsen sammen med Tilsynsrådet. Og rådets sammensætning har statsministeren fuld bestemmelse over.
Rådet skal bestå af fem medlemmer, der alle vælges af statsministeren. Kun to af medlemmerne vil repræsentere pressen, et medlem indstillet af Dansk Journalistforbund og et medlem indstillet af Danske Dagblades Forening. Medlemmerne i rådet vælges for tre år og kan genvælges. Samtidig er det også statsministeren, der fastsætter rådets forretningsorden.