Og vinderen er … en mand

NY SERIE: Mændene løber med priserne, når årets bedste journalistik skal hædres. Mænd vinder næsten fem gange så ofte i Journalistens undersøgelse af 25 forskellige priser uddelt i 2015

Din chance for at vinde en pris for din journalistik er markant større, hvis du er mand, end hvis du er kvinde.

Det viser Journalistens gennemgang af 25 priser uddelt i 2015, heriblandt en række af de mest prestigefyldte.

20 af priserne gik kun til mænd. Mens tre af priserne kun gik til kvinder. To af de priser, Journalisten har set på, gik til et hold med begge køn repræsenteret.

Helt præcist var der 39 mænd og 8 kvinder på podiet, da de 25 priser blev uddelt. Det betyder, at mænd vinder næsten fem gange så ofte som kvinder.

Tallene skal ses i lyset af, at mænd og kvinder er næsten ligeligt fordelt i Dansk Journalistforbund.

Skævheden gælder på tværs af fag og grupper i Dansk Journalistforbund. En af de priser, Journalisten har taget med i undersøgelsen, er Årets Pressefoto. Hovedprisen – Årets Pressefoto – blev i 2015 vundet af en mand (det gjorde den også i 2016).

Og inddrager vi de øvrige 14 kategorier i Årets Pressefoto – som ikke er taget med i selve undersøgelsen – viser det sig, at kun en enkelt pris blev vundet af en kvinde i 2015. 13 blev vundet af mænd, mens en enkelt blev vundet af et hold med både en mand og en kvinde.

Det skal med, at kun hvert femte medlem af Pressefotografforbundet er kvinde.

Dette er første artikel i en serie på fem.

 

 

Undersøgelsen: Journalisten har undersøgt, hvem der vandt 25 journalistikpriser i 2015. Vi har inddraget priser, der dækker tv, radio, artikler og bøger. Priser til studerende er ikke medtaget. Idé-, vært- og underholdningsprogram-priser er heller ikke med i undersøgelsen. I tilfælde, hvor flere priser uddeles til samme prisfest, har vi med juryens hjælp valgt den mest væsentlige og prestigefyldte pris. 20 af priserne blev vundet af mænd alene. 3 af priserne blev vundet af kvinder alene.

 

 

Og vinderen er … en mand

NY SERIE: Mændene løber med priserne, når årets bedste journalistik skal hædres. Mænd vinder næsten fem gange så ofte i Journalistens undersøgelse af 25 forskellige priser uddelt i 2015

KØNSSKÆVHED. I 17 år er det kun mænd, der har modtaget Kristian Dahls Mindelegat. Det virker mærkeligt i en tid, hvor der uddannes flere kvindelige journalister end nogensinde. Legatet gives til "en yngre journalist, som med lødig journalistik har skabt øget interesse for sit stofområde", og sådan en af hunkøn så vi sidst i 1992. Sidste år påpegede jeg over for et udvalgsmedlem, at det så sært ud med kønsstatistikken. Det var hun overrasket over, men ville da tage det med i sine overvejelser. Op til uddelingen i år har jeg selv indstillet og fået andre til at indstille dygtige kvindelige journalister efter devisen, at hvis udvalget ikke kan få øje på kvinderne, må vi jo hjælpe dem.
Jeg finder det derfor skuffende, at legatet igen i år gik til en mand. Det er ikke vinderen, Anders Legarth Schmidts, skyld, selv om jeg finder det underligt at give legatet til en kollega, der har beskæftiget sig med det samme stofområde i årevis på samme arbejdsplads. Er forskellen på Mindelegatet og Cavling ikke netop, at der er tale om en kollega "på vej"? Et ungt talent, der rykker nu? Man kan vist roligt sige, at Legarth har fundet sin hylde for længst. Derimod er hans artikler om sindslidende en oplagt kandidat til "voksen-Cavling".
Kritikere vil sige, at køn intet har med sagen at gøre. Men jeg tror ganske simpelt ikke på, at der ikke har været nogen dygtige, unge kvindelige journalister i 17 år. Måske skulle udvalget se lidt bredere end den afslørende nyhedsjournalistik, som alle landets øvrige priser også hylder. For det kræver lige så meget at bedrive kulturjournalistik, kommentarer, fortællende reportager eller være tv/radio-vært.
I år kunne legatet for eksempel være gået til Camilla Stockmann for hendes fremragende kunstformidling og afsløringen af økonomien på Charlottenborg. Eller Sara Maria Glanowski for den unikke artikelserie, hvor hun opsøgte ukendte slægtninge i Polen. Eller Simi Jan, der formidler livet fra verdens brændpunkter til tv, blog og papir.
Jeg ved ikke, hvor længe det udvalg har siddet, men måske er det tid til friske øjne i legatarbejdet, så vi kan komme ud over den sædvanlige andedam?
Ditte Giese, Politiken

 

SVAR. Kristian Dahl Udvalget har udelukkende taget stilling til kvaliteten af de indstillede projekter. Hverken køn, etnisk baggrund eller religiøs orientering har været et kriterium for tildelingen af prisen. Udvalget vil imidlertid gerne benytte chancen til at opfordre til at indstille flere kvinder. I år var 12 kvinder og 29 mænd indstillet – det er jo en noget skæv fordeling. En gennemgang af tidligere prismodtagere vil i øvrigt vise, at udvalget præmierer forskellige former for journalistik. Sidste år gik prisen for eksempel til en ung featureskribent og i år altså til et graveprojekt. •

Charlotte Aagaard, fung. formand for Kristian Dahl Udvalget

 

TIDLIGERE MODTAGERE AF KRISTIAN DAHLS MINDELEGAT:
2009: Anders Legarth Schmidt, Politiken
2008: Thomas Aue Sobol, freelance
2007: Bjarne Steensbeck, Berlingske Tidende
2006: Kristian Jessen, B.T.
2005: Kåre Quist, Ekstra Bladet
2004: Christoffer Guldbrandsen, DR
2003: Kaare Gotfredsen, Danske Kommuner
2002: Morten Pihl & Jakob Priess-Sørensen, B.T.
2001: Christian Jensen & Michael Bjerre, Berlingske Tidende
2000: Erik Høgh-Sørensen, Ritzau
1999: Anders Peter Mathiasen, Søren Marquardt,
Kim Kastrup, Tom Jørgensen, Michael Holbek &
Jeppe Facius, Ekstra Bladet
1998: Kurt Strand, DR
1997: Euromans redaktion
1996: Thomas Hjortsø, DR
1995: Johnny Hundt & Steen Larsen, Politiken
1994: Troels Christiansen, Ekstra Bladet
1993: Morten Pihl, Berlingske Tidende
1992: Lotte Lund, Politiken