Og prisen gik til…

Årets TvPris blev uddelt i 27 kategorier fredag aften. Se vinderne her

Der var jubelbrøl, stående bifald og tilråb med "Tine!, Tine!, Tine!", da prisen for årets kvindelige tv-vært blev uddelt ved TV Festivals afslutningsfest fredag aften.

Den kvindelige vært, der kunne gå op ad trappen til scenen og hente prisen, var TV Avisens Tine Gøtzsche.

I alt blev der uddelt 27 priser til alt fra reality-tv til tung dokumentar ved årets TvPris. 

Den samlede prisliste kan ses her på siden.

Arrangementet foregik fredag aften i Tivoli Congress Hall i København.

Da årets mandlige tv-vært skulle kåres, lød det største bifald til Martin Krasnik fra DR2 Deadline. Prisen gik til Anders Breinholt fra Natholdet – der ikke selv var til stede, men kvitterede for prisen på en optagelse, der blev vist på storskærm for publikum.

Tv-kanalen Discovery vandt en pris for årets trailer. Som den ene af værterne på scenen, Ibi Støving, fremhævede, så var det første gang, Discovery havde indsendt noget som helst til TvPris.

Værterne på scenen var, ud over Ibi Støving, Adam Duvå Hall og DR's Jacob Riising, der selv vandt to af årets priser.

 

Priserne:

Bedste kvindelige tv-vært Tine Gøtzsche, DR

Bedste mandlige tv-vært Anders Breinholt, Natholdet

Årets værtstalent Joakim Ingwersen, DR

Årets Big Character Collins Omorako og Loveth Idahosa, Sort Arbejde, DR2

Årets nyskabelse inden for Fakta Pind og Holdt i USA, DR2

Årets nyskabelse, underholdning Riisings flotte Talkshow, DR Ultra

Bedste dokumentar Min barndom i helvede, DR

Bedste faktaserie Korrespondenterne, TV 2

Bedste reportageserie Undskyld vi er her, DR

Bedste nyhedshistorie Waterfront og DSB, DR Nyheder

Bedste nyhedsevent Amerikansk valgaften, TV 2 

Bedste aktualitetsprogram Deadline, DR

Bedste sportsprogram OL Studiet, TV 2

Bedste livsstilsprogram Den Store Bagedyst, DR

Bedste børneprogram Ramasjang Mysteriet, DR

Bedste konkurrencedrevne serie Divaer i Junglen, TV3

Bedste karakterdrevne serie Familien fra Bryggen, TV3

Bedste factual entertainment Gintberg på Kanten, DR

Bedste TV-underholdning Maestro, DR

Bedste satire Absurdistan, DR

Bedste tv-drama Borgen III, DR

Bedste tv-event Zulu Awards, TV 2

Seerprisen Operation X, TV 2, delt med Du skal Dø, DR

Bedste tv-trailer Bear Grylls, Drengen der overlevede, Discovery

Bedste klip David Rosenquist på Korrespondenterne, TV 2

Bedste foto Lars Skree, DR

1 Kommentar

Caspar schliewe
17. AUGUST 2013
Jeg har virkelig svært ved at
Jeg har virkelig svært ved at forstå at et program som absurdistan kan vinde nogen som helst pris. For det første var det måske interessant, men bestemt ikke morsomt at udstille de svage sider i den daglige nyhedsstrøm, både blandt dagblade og i tv. Det eneste (ufrivilligt) komiske har været Lorry's Dan Teschernia's reaktion.

Programmet havde vitterligt ikke meget at byde på udover ovenstånde pointe, og programmet blev taget af sendefladen igen.

Hvor sjovt er det lige at lave falske pressemeddelser som kunne være sande (fx Eye Candy natklubben) og så bagefter kritisere medierne for at for ukritiske?

Det eneste jeg kan efterrationalisere mig frem til er, at satiren på dansk tv pt har et bundniveau, og at Absurdistan var det 'bedste' af det 'værste'