Offentligt ansatte DJ-medlemmer frygter at blive opfattet som illoyale, hvis de deltager i den offentlige debat. Derfor har 40 procent af DJ-medlemmerne ansat i stat, regioner eller kommuner af hensyn til deres arbejdsgiver afholdt sig fra at deltage i en offentlig debat, en underskriftsindsamling eller en demonstration.

Sådan lyder en af konklusionerne i en undersøgelse om retten til at ytre sig og whistleblower­ordninger. Undersøgelsen er lavet af Dansk Journalistforbund blandt 965 kommunikationsmedarbejdere, grafikere og fotografer i stat, regioner og kommuner. Heraf har 38 procent svaret.

34 procent kender til kritisable forhold

Undersøgelsen handler både om medlemmernes ytringsfrihed og deres mulighed for at rapportere kritisable ting på deres arbejdsplads.

Her viser undersøgelsen, at der er behov for, at medarbejderne kan pege på problemer på deres arbejdsplads. 34 procent i undersøgelsen har nemlig opdaget kritisable situationer, uregelmæssigheder eller ulovligheder på deres arbejdsplads.

Men mange medlemmer forventer en negativ reaktion fra kolleger og ledelsen, hvis de som privatperson ytrer sig offentligt om et arbejdsrelateret emne.

Over halvdelen regner med, at det vil være problematisk for dem at ytre sig offentligt om den administrative eller politiske ledelse på arbejdspladsen.

"Næsten sikkert være fyringsgrund"

34 procent mener, at ledelsen vil opfatte det som illoyalt. 24 procent forudser, at de vil blive indkaldt til samtale hos chefen.

”På vores institution ville det næsten sikkert være fyringsgrund, hvis jeg gik ud og kritiserede forhold, som burde være anderledes,” skriver et medlem for eksempel i et fritekstsvar.

Et flertal i regeringens whistleblowerudvalg udtalte sidste år, at der ikke er behov for decideret lovgivning om en whistleblower-ordning.

I stedet anbefalede udvalget, at de enkelte myndigheder skal overveje, om de selv skal etablere en ordning for whistleblowere.

Whistleblowerordning i seks kommuner

Det er indtil videre dog kun sket ganske få steder.
En rundspørge lavet af DR Syd viste i januar 2016, at kun seks ud af 98 kommuner har en whistleblower-ordning. For regioner er tallet to ud af fem regioner.

Næstformand i Dansk Journalistforbund Tine Johansen siger, at undersøgelsen bør få politikerne på banen:

”Undersøgelsen viser, at alt for mange frygter repressalier. Det kalder på lovgivning,” forklarer hun i en skriftlig udtalelse.

”Der er brug for, at offentligt ansattes ytringsfrihed lovfæstes, og at offentligt ansatte betrygges i, at de har ret til at udtale sig i offentligheden og at deltage i demokratiet," forklarer hun.

Men whistleblowerordningerne er også blevet kritiseret for, at de forhindrer, at kritisable forhold kommer til offentlighedens kendskab. Den kritik har blandt andet lydt fra arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet, Erik Mygind du Plessis.

Kan man ikke forestille sig at whistleblowerordninger betyder, at alvorlige sager aldrig kommer til offentlighedens kendskab, fordi man klarer det internt?

»Jo, der er svagheden ved ordningerne,« forklarer Tine Johansen og uddyber:

»Det er sammenstødet mellem to principper, der er vigtige for mig og for DJ: At vi alle sammen på den ene side skal have mulighed for at fortælle om det, hvis noget er galt. Og på den anden side åbenhed og mediernes adgang.« forklarer hun.

Hun mener, at beskyttelsen af den enkelte medarbejder må veje tungest tungt.

»Jeg er sikker på, at i nogle af de sager, der har været fremme, ville de personer, der har blæst i fløjten, sikkert gerne have sluppet for at stå frem med det i avisen først. Det vigtigste er, at der bliver rettet op på problemerne,« siger Tine Johansen.

Men risikerer man så ikke, at tingene bliver klappet af internt – uden at offentligheden hører noget om det?

»Jo, det er sandt. Derfor skal der være så meget transparens som muligt om de her sager. Der kan blive tale om anonymisering af den enkelte medarbejder, men at der selvfølgelig skal være adgang til oplysningerne,« forklarer Tine Johansen.

Ifølge Tine Johansen bør alle offentlige myndigheder overveje at indføre whistleblowerordninger.

»I den finansielle sektor har man indført det overalt nu. Man kan åbenbart godt indføre det, når det handler om penge,« siger hun til Journalisten.

Hele undersøgelsen bliver fremlagt på en konference, som Dansk Journalistforbund arrangerer sammen med FTF, Akademikerne og LO om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Konferencen finder sted på Borups Højskole i København onsdag.

Undersøgelsen blandt de 965 DJ-medlemmer ansat i staten, regionerne og kommunerne har en svarprocent på 38 procent. Den blev gennemført af DJ i marts og april 2016

(Opdateret klokken 12:45 med udtalelser fra DJs næstformand Tine Johansen)