Politikerne i Folketinget skal ikke gøre sig mange forhåbninger om at få lov til at se statsminister Helle Thorning-Schmidts hemmeligholdte dokumenter. Korrespondancen mellem Justits- og Statsministeriet, som muligvis kunne kaste lys over, hvor meget Statsministeriet kendte til Morten Bødskovs falske forklaringer til Retsudvalget, har Folketinget nemlig ingen ret til at se under den nye offentlighedslov.
Hvis det havde været før første januar, hvor den nye offentlighedslov trådte i kraft, ville der muligvis have været aktindsigt i nogle af dokumenterne:
»Det er ikke sikkert, at vi ville have fået dem før. Det er svært at sige, når vi ikke ved, hvilke dokumenter det handler om. Men det er helt sikkert, at vi ikke kan få aktindsigt i dem i dag,« siger Jesper Tynell, der er journalist på P1 Orientering og én af de store kritikere af den nye offentlighedslov.
Helle Thorning-Schmidt har i et svar til Retsudvalget udleveret nogle dokumenter, der afslører, at Statsministeriet var klar over, at Morten Bødskov havde givet et "forkert billede af den egentlige begrundelse" for aflysningen af et besøg på Christiania. I samme svar skriver hun, at der er udvekslet en række ”beredskaber”, ”bidrag og bemærkninger” mellem Justitsministeriet og Statsministeriet, som hun ikke vil udlevere af ”principielle årsager”.
Jyllands-Posten skriver i dag, at et flertal uden om regeringen bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance kræver at få udleveret de pågældende dokumenter. Men uanset hvor mange stemmer de repræsenterer, har de ingen ret til at få dem udleveret, forklarer Jesper Tynell.
Folketingets Retsudvalg har nemlig kun ret til at få udleveret dokumenter omfattet af offentlighedsloven, og i den nye offentlighedslov vil de omtalte dokumenter falde under paragraf 24 om ministerbetjening. Den betyder, at man ikke længere har adgang til at se dokumenter, der er sendt mellem ministerier, hvis de handler om sager, som har været eller kunne komme forbi ministerens bord, som det er tilfældet i denne sag.
Den manglende adgang til dokumenterne viser, at den nye offentlighedslov har svækket kontrollen med regeringen, mener Jesper Tynell:
»Det interessante ved denne sag er, at Morten Bødskov i sin argumentation for den nye lov sagde, at kontrollen ikke ville blive svækket, fordi Folketinget stadig havde mulighed for at stille spørgsmål til ministrene. Han sagde bare ikke noget om, at ministrene ikke har pligt til at svare eller udlevere dokumenter, som ikke er omfattet af offentlighedsloven,« siger Jesper Tynell.
Han understreger, at det ikke er sikkert, at dokumenterne skulle udleveres under den gamle lov. Oluf Jørgensen, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har kigget svaret fra Helle Thorning-Schmidt igennem. Han er enig i, at der under den gamle lov kunne være undtagelser, som kunne bruges til at hemmeligholde dokumenterne, men det er ikke sikkert:
”Det er tvivlsomt, om disse dokumenter kunne undtages efter den gamle lov,” skriver Oluf Jørgensen med henvisning til de ”bidrag og bemærkninger”, som Helle Thorning-Schmidt nævner i sit svar til Retsudvalget.
De kunne retsmæssigt undtages for aktindsigt under den gamle lov, hvis det var forbundet med et ministermøde, eller hvis der var tale om sekretariatslignende bistand fra det ene ministerium til det andet.
Venstre var fortaler for den nye offentlighedslov, og partiet kræver altså i dag dokumenter udleveret, som de muligvis kunne have fået under den gamle offentlighedslov. Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, ser sagen som et eksempel på det, han og mange andre redaktører advarede om, inden loven blev vedtaget:
»Jeg synes, det er en fremragende ide, at Venstre ønsker de her dokumenter frem, men jeg synes også, det udstiller det, vi sagde, før offentlighedsloven blev vedtaget: Nemlig at denne offentlighedslov kunne blive et problem for at få sandheden frem om, hvad det er, der foregår i det politiske system. Men man kan nok desværre ikke tage det her som et udtryk for, at Venstre er kommet til fornuft,« siger Poul Madsen.
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, var også en af de store kritikere af loven:
»Det er i sådan nogle sager her, hvor der både kan være store problemer gemt – selv om intet er bevist – at offentligheden har en interesse i at have så meget åbenhed som overhovedet muligt. Derfor er det i og for sig et eksempel på, hvor ærgerligt det er, at den nye offentlighedslov indskrænker åbenhed, og det er måske også en lille forsmag for Venstre på, hvad konsekvenserne er af deres egen lovgivning,« siger Pernille Skipper.
Venstres Karsten Lauritzen var ham, der stillede spørgsmålet til statsministeren, som medførte det svar, der satte sagen i gang i går. Han tror ikke, at den gamle offentlighedslov havde gjort tingene bedre:
»Der var også bestemmelser i den gamle offentlighedslov, som muliggjorde at undtage dokumenter for aktindsigt. Man kan selvfølgelig ikke konkludere noget endnu, når vi endnu ikke har set dokumenterne. Men jeg tror sagtens, at de dygtige jurister i Justitsministeriet og Statsministeriet kunne have fundet måder at undtage de dokumenter på,« siger Karsten Lauritzen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvorfor er der overhovedet mulighed for at kommentere på artikler når i blot sletter indlæg? eller i har måske allerede adopteret folketingets censur metoder? håber det er en fejl:) ha en god dag!