Den omstridte paragraf 24 i den nye offentlighedslov får en hård medfart i en kronik i dag i Politiken, skrevet af ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Ombudsmanden kritiserer især bemærkningerne til paragraffen hvor det fremgår, at bestemmelsen skal "fortolkes og anvendes restriktivt" og "at der i tvivlstilfælde skal »lægges vægt på, om hensynet til den interne og politiske beslutningsproces taler for, at de pågældende dokumenter eller oplysninger kan undtages fra retten til aktindsigt«."

Det er denne tvivl, Ombudsmanden kritiserer.

"For hvornår vil der egentlig være tale om tvivlstilfælde? I reglen vil det formentlig være ganske klart, om et dokument er udvekslet i en ’ministerbetjeningssituation’ eller ej", skriver Ombudsmanden.

"Og hvis svaret er ja, betyder det efter den nye lov, at der ikke er ret til aktindsigt. Så er det ikke noget tvivlstilfælde. Man kan derfor spørge, om der er mere trylleformular end realitet over den nævnte formulering."

"I situationer, hvor man godt nok er inden for rammerne af den nye paragraf 24, men hvor hemmeligholdelse vanskeligt kan forklares eller forsvares, må det derfor påhvile regering og centraladministration selv at tage den meroffentlighedsmedicin, som man i loven ordinerer over for andre myndigheder. Og ombudsmanden vil i relevante tilfælde kunne lægge pres på myndighederne ved at bede om redegørelser for, hvorfor meroffentlighed ikke er bragt i anvendelse," skriver Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Enhedslistens Pernille Skipper hilser ombudsmandens kronik og kritik velkommen.

»Han har fat i kernekritikpunkterne af paragraf 24. Det har han virkelig.«

Udtrykket trylleformular er ikke diplomatisk!

»Nej det må man sige. Det er positivt, at ombudsmanden tager sine opgaver meget alvorligt. Og at han er klar over, at offentlighedsloven er af grundlæggende betydning. Det ændrer ikke på, at ombudsmanden ikke kan ændre indholdet af loven. Kritikken af lovgivningen og problemerne med den er præcis de samme.«

Han opfordrer ministerierne til at tage deres egen meroffentlighedsmedicin?

»Ja. Det er måske der, hvor han har fat i noget, som er aller mest grundlæggende, og som har været forsømt lidt i debatten omkring offentlighedsloven. Den kultur der er i embedsværket og den offentlige forvaltning i Danmark, hvor man har en lidt grundlæggende modstand mod offentlighed og åbenhed. Som udgangspunkt forsøger at holde lidt på offentligheden, selv om der ikke er nogen grund til det. Det er en rigtig vigtig pointe og man kan da kun håbe, at ombudsmandens opfordring er en start på selvransagelse i embedsværket.«

Tror du det er realistisk?

»Jeg tror, at der skal meget mere end en kronik fra ombudsmanden til at det kan lade sig gøre. Men det er en vigtig pointe. Man kan håbe, at der er nogen der tager det op. Når han siger, at han i sin kontrolvirksomhed vil have fokus på meroffentlighedsprincippet, og vil påtale, når man kunne have anvendt det, selv om man ellers har foretaget en lovlig undtagelse fra aktindsigt, så går han jo også ind i en offensiv rolle og gør sit for, at det måske er en kultur der kan blive skubbet lidt til.«

Hvad vil dit parti gøre for at følge dette til dørs?

»Vi vil holde meget nøje øje med hans praksis og de afgørelser, der kommer fra ombudsmanden. Det er selvfølgelig en forudsætning, at borgere og journalister de klager i de tilfælde, hvor paragrafferne 24 og 27 anvendes, og hvor tidsfrister ikke bliver overholdt. Det er jo en forudsætning for, at ombudsmandens afgørelser overhovedet kan rykke ved noget. Vi vil selvfølgelig følge de afgørelser så godt vi overhovedet kan og følge implementeringen af loven, specielt fordi der kommer en evaluering, der godt nok skal foretages af justitsministeriet.« 

»Derfor er det vigtigt, at man klager. Som journalist og borger. Over afgørelser med paragraf 24 og 27 og klager, når tidsfrister ikke bliver overholdt. Det er en forudsætning for, at ombudsmanden kan foretage sit arbejde grundigt. Og at vi får en praksis, der er så restriktiv som muligt. Det er en forudsætning, at der bliver klaget,« siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper.

Til Jyllands-Posten siger lektor i forvaltningsret, Sten Bønsing:

"Jeg kan sagtens følge ombudsmanden. For trænede embedsfolk vil det ikke være særlig ofte, at der kan være tvivl om, om der er tale om ministerbetjening. Den slags kan de se på lang afstand."

"Jeg skal ikke kunne sige, om der aldrig kan opstå tvivl. Så der vil givetvis være enkelte sager, hvor formuleringen om den restriktive anvendelse af offentlighedsloven kan finde anvendelse," siger Sten Bønsing.

Journalisten har spurgt justitsminister Morten Bødskov (S) om han er enig i Ombudsmandens kritik af den nye offentlighedslov. Ministeriet har læst spørgsmålene, der er fremsendt skriftligt, men er foreløbig ikke vendt tilbage med svar.

Ombudsmanden har flere kritikpunkter og dagens kronik i Politiken kan nærmest læses som en programerklæring for, hvordan Ombudsmanden vil håndtere arbejdet med den nye lov.

"Og en meget vigtig forbedring for medierne er de væsentligt skærpede sagsbehandlingsfrister. Den nye lov kræver nemlig efter forarbejderne, at myndighederne som udgangspunkt behandler enhver sag om aktindsigt inden for ganske få dage, og selv de mest omfattende og vanskelige sager skal fremover tilstræbes færdigbehandlet på højst 40 dage."

"En af ombudsmandens centrale opgaver vil være at holde myndighederne hårdt fast på disse frister, bl.a. fordi det for medierne ofte vil være helt afgørende ikke kun at få adgang til de ønskede oplysninger, men også at få det meget hurtigt."

"Jeg var før inde på, at vi i Danmark har en forvaltning, der med al respekt nok kan betegnes som lidt offentlighedsreserveret. Her er det – stadig inden for rammerne af den nye lov – ombudsmandens opgave at danne nødvendig modvægt, og vi vil holde myndighederne hårdt fast på at give offentligheden og ikke mindst medierne den ret, som følger af loven. Og at give den hurtigt," skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i sin kronik.

Det er højst usædvanligt, at Folketingets Ombudsmand går ud i en kronik og kridter rammerne op på den måde.

"Hvad man end kan sige om den nye lov, er den nemlig ikke juridisk enkel. Og det vil spare alle aktører for mange kræfter, hvis myndighederne kunne få helt ind under huden, at man, før man kaster sig ud i svære juridiske udredninger, bør stille sig det enkle spørgsmål: Er der dybest set noget problem i at udlevere dette dokument?"

"Den nye offentlighedslov rummer mange ændringer. Det har fra regeringens side været sagt, at loven rummer 26 udbygninger og 5 begrænsninger i forhold til den gældende lov. Man har så tilføjet, at der er talt op ud fra »en generel betragtning«. Den tilføjelse er fornuftig, navnlig når det drejer sig om udbygningerne, for nogle af dem er nok mere formelle end reelle."

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper, der var imod vedtagelsen af den nye offentlighedslov, roser overfor Berlingske Folketingets Ombudsmand for kronikken:

"Jeg synes, det er nogle rigtig positive tilkendegivelser, ombudsmanden kommer med. Det er positivt, at han har øje for, hvor vigtig åbenheden er, og hvor vigtig en del af hans arbejde at holde øje med overholdelsen af offentlighedsloven er," siger Pernille Skipper.

"Men det ændrer ikke på indholdet af loven, og det ændrer ikke på, at der vil være en hel masse dokumenter, hvor vi i dag har adgang til at følge med i, hvad magthaverne foretager sig, som vi ikke vil have i fremtiden, og det kan ombudsmanden desværre ikke ændre på."

Opdateret 14:48 med kommentarer fra Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper. Journalisten forsøger at indhente kommentarer fra bl.a. ombudsmand Jørgen Steen Sørensen og justitsminister Morten Bødskov.