search

Offentlighedslov: Fra verdensfjern til folkelig

For to måneder siden dækkede TV 2 og DR næsten ikke offentlighedsloven - den var for langt fra danskernes hverdag. Siden er antallet af historier vokset til det 16-dobbelte. ”Jeg tror, at det går op for flere og flere, hvad der ligger i det her forslag,” siger kanalchef på TV2 News Mikkel Hertz

Mellem nytår og marts gik der i snit fire dage mellem, at DR eller TV 2 bragte en historie om offentlighedsloven. Siden da har de leveret mere end fire historier tilsammen – dagligt.

Det er, fordi historien har ændret sig, siger kanalchef på TV2 News Mikkel Hertz.

»Det har en langt bredere interesse og nogle helt klare konflikter. Splid, kævl, uenighed og forargelse,« forklarer han.

Nyhedschef i DR Ulrik Haagerup mener, det skyldes, at fokus for debatten er skiftet.

»Det er blevet tydeligt for rigtigt mange, at loven ikke bare handler om noget jura eller interne arbejdsvilkår for pressens repræsentanter, men at det handler om nogle værdier og graden af åbenhed i lovgivningsprocessen,« siger han.

 

Optællingen

Journalisten har via Infomedia søgt efter ordet ”offentlighedslov” i indslag og artikler på alle DR’s og TV 2’s platforme. I starten af marts viste det, at offentlighedsloven var nævnt 16 gange i alt siden nytår, svarende til 0,25 gange om dagen i snit.

I perioden siden er ”offentlighedslov” nævnt i 339 artikler, svarende til godt fire gange dagligt.

På DR er man gået fra 0,2 historier per dag i snit til 1,4 – altså 7 gange flere.

På TV 2 er man gået fra i gennemsnit 0,05 historier per dag til 2,7 – altså 54 gange flere.

Ved første optælling forklarede TV 2’s Mikkel Hertz og Ulrik Haagerup fra DR, hvorfor hestekødsskandalen fyldte knapt 20 gange så meget som offentlighedsloven i dansk public service.

Nu er Journalisten vendt tilbage til dem med spørgsmålet om, hvad der er grunden til, at offentlighedsloven nu fylder så meget mere i deres medier, og hvad – om noget – branchen kan lære af forløbet.

 

Mikkel Hertz, TV 2: Klare konflikter og bred interesse

Sidst vi talte, sagde du: »Vi kan godt lide at nørde, men der er grænser for, hvor meget vi kan nørde på noget, som er så snævert et felt. Noget, der er så langt fra de fleste danskeres interessesfære og hverdag.« Nu er det flere gange dagligt, at offentlighedsloven finder vej til en af TV 2’s flader. Hvad har ændret sig?

Det har en langt bredere interesse og nogle helt klare konflikter. Splid, kævl, uenighed og forargelse.

Hvis vi ser på forløbet som helhed, er der så noget, vi som branche kan tage med os, næste gang der er noget kompliceret, men vigtigt, der skal forklares?

Jeg synes, at det kunne være interessant at finde et turning-point i denne her sag. Hvornår den begynder at have en bredere interesse, end den havde. For det var kun for de indviede. Lige pludselig så er der stor opstandelse om mørklægningen af den politiske beslutningsproces, som er en del af den nye ordning. Jeg kan bare ikke sætte fingeren på, hvornår det er, at det sker. Og hvis vi på et tidligere tidspunkt, da vi havde en dækning på 0,05 historier om dagen, havde banket mere til sagen, så tror jeg ikke, at det havde flyttet noget. Det er en påstand, jeg ikke kan dokumentere, men jeg tror, at det er en modningsproces det her. Jeg tror, at det går op for flere og flere, hvad der ligger i det her forslag.

Du sagde også: »Det er tricky, hvis man skal undgå at komme ud i nogle spekulative historier. Man kan sagtens lave de der spekulanthistorier om, hvad offentligheden går glip af, hvis denne her lov var vedtaget og trådt i kraft.« Men efterfølgende har det fyldt meget i medierne, at Bødskov netop ikke kunne komme med konkrete eksempler på, hvad der er kommet ud, som ikke burde have været det. Er der noget, vi som branche kan lære af det skift?

Måske har vi simpelthen været for dårlige til at tænke i, hvordan vi kan konkretisere det her, så det faktisk bliver interessant for en bredere kreds. Men vi er ikke et mediehus, der fører kampagner. Vi laver aldrig kampagner for at opnå et eller andet. Vi laver journalistik for at afspejle virkeligheden, og vores mål er at publicere, ikke at ændre lovgivningen. Det kan godt være, at noget af det, vi publicerer, betyder, at nogen synes, at lovgivningen skal ændres, men det er noget andet.

 

Ulrik Haagerup, DR: Fra elitær til folkelig

Sidst vi talte om det her, sagde du: »Der er nogle emner, som man kaster sig frådende over, og så er der nogle emner, som ryger gennem filtrene og fingrene. Og offentlighedsloven tilhører i hvert fald den sidste kategori.« Er det jer eller offentlighedsloven, der har skiftet smag, siden I nu kaster jer så relativt meget mere over den?

Jo tættere det kommer på, at den lov bliver vedtaget, jo mere aktuelt bliver det. Der er også sket det, at der er kommet en række kritikere på banen, der ikke var der tidligere, og der er blevet en debat om detaljerne i loven. Regeringen har også forsvaret sig – senest med, at medierne har været for ensidige i dækningen. Der har været en offentlig debat, og man kan måske endda sige, at den er gået fra at være elitær debat til at være en folkelig debat, som handler om åbenhed i demokratiet.

Hvordan er den blevet det?

Det er den blevet ved at rykke fra fagmedier, hvor det alene handler om jura og måske journalisters arbejdsforhold, som kun interesserer journalister, til det, at det i virkeligheden handler om os alle sammen og vores muligheder for at se magthaverne i kortene.

Vi har skruet op for dækningen. Dels fordi vi synes, at det er vigtigt, dels fordi, der er kommet flere synspunkter på banen i den periode. Både fra folk, som støtter regeringens synspunkt, og fra forskellige både nationale og nu også internationale kritikere, som ytrer sig om lovgivningen, som er på vej.

Du sagde dengang, at det var vanskeligt at gøre offentlighedsloven forståelig. Har det ændret sig siden sidst?

Nej, det er altså svært stof at beskæftige sig med. Men principperne er til at forstå. Detaljerne i lovgivningsarbejdet er vanskeligt kommunikerbart, men principperne kan være til at forstå.

Men principperne er vel de samme. Hvorfor kunne man ikke bare fortælle principperne dengang også?

Det var også den selvkritik, som jeg kom med, sidst vi snakkede. Nogle gange er der emner, der falder igennem filtrene. Det har vi måttet revidere ved at sige: Er det ikke muligt at kommunikere principperne?

Der er måske en erfaring, man kunne gøre sig her? Hvad kunne man gøre for at skubbe i den retning næste gang, der er en kompliceret sag, der er principielt relevant for hele befolkningen?

Vi skal passe på ikke at køre dem over i nichemedier.

Det er jo så lykkedes, men hvis vi nu skal bruge det her forløb til noget i stedet for bare at klappe af hinanden over, at det er gået godt, hvad var det så, der gjorde, at det gik godt, og var der noget af det, man kunne påvirke selv som journalist?

Der er sket det undervejs, at folk har blandet sig i debatten. Senest internationale presseorganisationer som IPI, der siger, at det her kan blive et problem for den demokratiske udvikling i andre lande. For hvis det strammer til, når det gælder åbenhed i et land som Danmark, så vil mindre demokratiske lande have langt nemmere ved at gøre det også. Der har været chefredaktører, og der har været dit eget forbund, der har været ude og markere sig. Justitsministeren har været på banen og forsøgt at forklare eller bortforklare, hvilke konkrete eksempler han har på, at det med den nuværende lovgivning er vanskeligt at få et fortroligt rum.

Så det handler om at gøre tingene konkrete og få kritikere på banen?

Ikke kun kritikere, men også at der er en aktuel krog, og i takt med, at den politiske behandling nærmer sig, bliver det mere aktuelt, og der kommer flere debattører på banen. Det er vigtigt, at vi ikke kun giver plads til dem, der mener, at lovgivningen er noget skidt.

I var også bange for at blive navlepillende, sagde du. Er offentlighedsloven blevet mere folkelig med tiden?

Jeg ved ikke, om den er blevet mere folkelig, men det er blevet tydeligt for rigtigt mange, at loven ikke bare handler om noget jura eller interne arbejdsvilkår for pressens repræsentanter, men at det handler om nogle værdier og graden af åbenhed i lovgivningsprocessen.

Så nogle debattører på banen, man skal gøre det konkret, og så skal man også have det abstrakte niveau med, der hedder, ”hvorfor er det her vigtigt for os alle sammen”?

Ja.

Da vi snakkede sammen sidst, sagde du, at stort set alle medier havde underdækket offentlighedsloven. Siden da er dækningen øget markant, men hvad synes du om udviklingen i mediebilledet? Skal der være nogle andre, der er bølgebrydere på komplicerede historier, før public-servicemedierne hopper med på vognen?

Arh, det kan man vel ikke sige. Jeg ville da håbe, at det var kommet af sig selv, men det er ikke til at vide. Men det er klart, at det alt sammen handler om prioriteringer af tid og fokus.

Så det er heldigt for retssikkerheden og trygheden ved politikerne, at der ikke kom flere hestekødsskandaler?

Det tror jeg, at der er rigeligt grund til at glæde sig over. Hestekødsskandaler er i hvert fald træls for dem, der troede, de spiste pizza med oksekød.

Kommentarer
2
Bodil Rohde
25.05.13 17:26
Kære alle

Kære alle

Jeg vil anbefale, at både Journalisten og journalisten.dk bringer den tale, som HB-medlem Villy Dall holdt på Slotspladsen den 15. maj.

Den er fremragende, og den sætter også fokus på, at der fra 1985 og til i dag er sket et voldsomt ryk i folketingspartiernes holdning til offentlighedsloven.

Da loven blev vedtaget i 1985 var alle partierne for den. Nu er det faktisk kun yderpartierne, som er imod indskrænkningen af den.


Når den aktuelle interesse for indskrænkningen af offentlighedsloven efterhånden har udviklet sig på den måde, der er beskrevet i ovenstående artikle, så er det også fordi, at man som borger begynder at spørge om, hvad det er, der er sket, siden de regeringsbærende partier forsøger at indskrænker offentlighedens adgang til beslutningsprocesserne i demokratiet.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

Fremhævet af Journalisten
Ursula Overgaard
26.05.13 12:37
Afsløringer bliver mørklagt i
Afsløringer bliver mørklagt i 20 år

Den nye offentlighedslov betyder, at dokumenter kan hemmeligholdes i mindst 20 år. - Den nye offentlighedslov er uværdig for det danske, demokratiske folkestyre. Løgn, ulovligheder, fusk m.m kan forties uden at det har nogen konsekvenser.

Journalister laver journalistik for at beskrive virkeligheden - en virkelighed, der handler om os alle - om det danske folk – og om vore muligheder for at se magthaverne i kortene. De fleste store politiske skandaler gennem de seneste 25 år er netop kommet frem via aktindsigt.

Offentlighedsloven er – som bekendt - det vigtigste og centrale i en demokrati. Svækkes denne lov, så svækkes kontrollen med magteliten. Flere og flere centrale dokumenter vil blive undtaget aktindsigt. Hvad er det for sager, det danske folk ikke længere må få noget at vide om?

Hvad er årsagen til, at regeringsbærende partier forsøger at indskrænker offentlighedens adgang til beslutningsprocesserne i demokratiet.

Føler politikerne sig hævet over det danske folk, der finansierer deres honorar og talrige frynsegoder?

Når det er skatteborgerne, der betaler politikere og embedsfolk, så må man også kunne tåle at blive kigget efter i kortene.

Sidste efterår gennemførte Center for Law and Democracy en global undersøgelse (RTI-Chart.pdf) af lovgivningen i 93 lande for at fastslå, hvor gode muligheder borgerne i de enkelte lande har for at få adgang til information. - Ukraine fik her en 8. plads, mens Danmark indfinder sig som nummer 78.

Er vi på vej til et mini-Nordkorea?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen