Meta, som er moderselskabet for blandt andet Facebook og Instagram, har i årets tredje kvartal set en fordobling af overskuddet sammenlignet med sidste år.
Overskuddet landede for perioden på 11,6 milliarder dollar – 81,9 milliarder kroner.
Det oplyser selskabet, skriver AFP.
Særligt et øget annoncesalg har spillet en rolle, og ifølge finansmediet MarketWire har selskabet her set en vækst på 24 procent.