ODENSE-ELEVER SLOG DØRENE IND

De studerende fra den nye journalistuddannelse på Syddansk Universitet blev vinderne – i den hidtil største panik-praktikdag. Efter første runde mangler over 50 praktikanter stadig plads. Der er især problemer for Journalisthøjskolens elever.

De studerende fra den nye journalistuddannelse på Syddansk Universitet blev vinderne – i den hidtil største panik-praktikdag. Efter første runde mangler over 50 praktikanter stadig plads. Der er især problemer for Journalisthøjskolens elever.

Med nerver på blev det ikke til meget søvn for Kristina Antivakis natten til onsdag den 12. april. Sammen med 57 medstuderende fra journalistuddannelsen på Syddansk Universitet i Odense havde hun dagen før den store praktik-panikdag taget turen til Århus, hvor praktikslaget skulle slås. Nogle få timer på øjet blev det dog til på det lejede værelse på Motel La Tour – inklusiv et mareridt, hvor Kristina drømte, at den livsnødvendige mobiltelefon var gået i stykker, så den ikke kunne modtage opkald med tilbud om samtaler.
Efter morgenmad og et tjek, som bragte sikkerhed for, at drømmen ikke var udtryk for en nyudviklet clairvoyance med hensyn til mobiltelefonens funktionsdygtighed, gik turen ved 8-tiden de få hundrede meter fra La Tour til Journalisthøjskolen.
Her lyder det officielle startskud på praktikansøgningen klokken ni. De arbejdsgivere, der ikke har fået sendt ansøgningerne med posten, står pænt i kø ved informationen. Der er trængsel foran den store opslagstavle, hvor de første heldige allerede har kvitteret med deres navn ud for det kommende praktiksted. Mønstret ligger tæt på de foregående versioner af panikdagen. De tre navne ud for Jyllands-Posten viser, at man i bladhuset i Viby ikke alene hentyder til udgivelsestidspunktet, når man kalder sig Morgenavisen. Morgenavisen ringer til de første ansøgere klokken seks om morgenen.
Enkelte andre navne kommer på listen, og imens summer forhallen af en harmoni, som må være sød musik for enhver aktionær i Nokia. Men for Kristina Antivakis er nattens mareridt foruroligende nær. Ingen opkald.
“Det var den mest forfærdelige time, jeg sad bare der og ventede, mens det føltes som alle andres telefoner ringede omkring mig,” fortæller Kristina Antivakis.
Først klokken ti minutter over ni lyder den søde musik af ringetoner. Skandinavisk Film Kompagni vil gerne se Kristina til samtale med det samme.
“Det var nok lidt en fejl, at jeg havde søgt der, for jeg gider ikke være upliner, og, jeg tror, det smittede af på samtalen,” fortæller Kristina.
Netop som hun er kommet ud fra samtalen fortæller en ven-inde, at TV-Lorry har sat opslag op om samtaler. Det er drømmejobbet, men Kristina står som nummer næstsidst i rækken af de seks, der skal til samtale. Og da hun hører, at man har ansat de to første lige efter samtalen, ved hun, at det er nu, der skal handles.
“Jeg gik ned til dem, bankede på og sagde, at jeg havde været til samtale et andet sted, hvor de var interesserede, men at jeg helst ville på TV-Lorry. Så sagde Dan Tchsernia: “sæt dig ned”. Så var jeg til samtale i ti minutter og blev ansat på stedet,” fortæller Kristina Antivakis.
Ved halvellevetiden kan Kristina sætte sit navn på vinderlisten.

Knus, smil og øl
På opslagstavlen er der ved at tegne sig et mønster. Og det bekræftes i det lille sofaarrangement, der i dagens anledning er base-camp for de studerende fra Odenseuddannelsen. Knus og smil. Afslappede miner trods mobil-dytten, sågar studerende, der lader Sonofon og TeleDanmark-Mobil passe sit. Og de første øl bæres ind. Sejrsstemning.
Som Kristina Antivakis sparkede døren ind til TV-Lorry, har de studerende fra Syddansk Universitet sparket dørene ind til redaktionerne i den danske medieverden, så det kan høres.
På B.T. og Information er der ikke ansat en eneste praktikant fra DJH. På Jyllands-Posten er fem ud af ni nye praktikanter fra Odense-uddannelsen. Billedet er klart. De studerende fra Odense er de helt store vindere, RUC’erne klarer sig nogenlunde, mens de studerende fra den gamle uddannelse på DJH forpustet halser bagud i opløbet om pladserne.
Og statistikken underbygges af de uforbeholdne roser, som kommer fra flere arbejdsgivere.
“Det er som om, at DJH er blevet selvtilstrækkelig. Odenseanerne har været langt mere aggressive til at markedsføre sig før i dag. RUC’erne er mere akademiske, men det har virkelig været forfriskende med de studerende fra Odense,” siger programchef Kim O’Strit, Skandinavisk Film Kompagni.
Praktikvejleder Jens Nørlem, DJH, har også haft kasketten som koordinator af samarbejdet mellem de tre uddannelsessteder på, og han har flere bud på, hvorfor det blev de DJH-studerende, der trak nitterne.
“Sagt uden malice har vi på DJH koncentreret os om at skaffe praktikplads til alle tre uddannelsessteder, mens Syddansk Universitet meget kraftigt har markedsført sig selv, ” siger Jens Nørlem.
Han mener ikke, at markedsføringen har været unfair eller er gået over stregen. Jens Nørlem peger på, at uddannelserne ligner hinanden meget, og det kan efter hans opfattelse være en del af forklaringen på odenseanernes succes. At så mange arbejdsgivere har foretrukket kopien frem for originalen, forklarer Jens Nørlem med nyhedens interesse.

JP: Fyn er fin
Men den forklaring bliver skudt ned af chefredaktør Ulrik Haagerup, Jyllands-Posten. Var det alene ud fra nyhedens interesse, havde han ansat en eller to fra Odense. Når det blev til fem, var det fordi, de studerende fra den nye uddannelse gjorde indtryk.
“Jeg er meget imponeret over det drive, jeg oplevede. Generelt afspejlede ansøgningerne fra Odense en helt anden målrettethed og en større baggrundsviden. Og de studerende levede til fulde op til det til samtalerne,” siger JP-chefredaktøren.
Ulrik Haagerup understreger, at man efter hans opfattelse sagtens kan finde gode praktikanter blandt DJH-studerende, heriblandt de tre, som JP ansatte. Men generelt mener han, at de studerende fra Odense har fået en bedre uddannelse. De har skrevet mere – og især flere nyheder, fremhæver Ulrik Haagerup, der selv sidder i DJHs bestyrelse.
“Det er klart noget, som DJH må se alvorligt på. De risikerer, at det bliver en ond spiral. Som ungt menneske vil man jo gøre op med sig selv, om man vil søge ind på en skole, hvor op mod 50 procent ikke får en praktikplads, eller man vil søge der, hvor næsten alle kommer i praktik,” siger han.
Jyllands-Posten hører til den store gruppe af arbejdsgivere, som på forhånd var utilfredse med, at praktiktiden for de studerende fra RUC og Syddansk Universitet kun er på 12 måneder mod de tidligere sædvanlige 18 måneder. På forhånd var det et af de store spørgsmål, om arbejdsgiverne ville presse de studerende fra de to uddannelser til 18 måneders kontrakter.

Ikke billig arbejdskraft
På JP skete det ikke, men syv af de studerende fra Syddansk Universitet sagde ja til kontrakter på 18 måneders praktik. Kristina Antivakis var en af de syv.
“Jeg er ked af, at det blev 18 måneder. Jeg forsøgte at overtale dem til at give mig en 12-måneders stilling, men det ville de ikke, og det var den stilling, jeg helst ville have. Jeg er da ikke stolt over det, men for mig var valget de 18 måneder eller ikke at få en praktikplads,” siger hun.
Også i Danmarks Radio blev de kommende praktikanter fra Odense i flere tilfælde tvunget til at tage 18 måneder. Bettina Berg sagde ja til halvandet år på TV-Avisen og Deadline.
“Selvfølgelig har jeg været i tvivl, men jeg ville ikke slippe min drømmepraktikplads. Og jeg bryder altså ikke nogen overenskomster eller noget. Hvis jeg er billig arbejdskraft det sidste halve år, så er de studerende fra DJH, der er i 18 måneders praktik, det jo også,” siger hun.
Jens Frank, der er praktikvej-leder for de journaliststuderende på Syddansk Universitet, mener heller ikke, at de studerende kan lastes for at sige ja til 18 måneder.
“Hvad ville du selv gøre, hvis du fik smækket en 18-måneders kontrakt på bordet,” lyder hans retoriske spørgsmål som en slags svar.
“Jeg synes ikke, at man skal fokusere på de syv. Der er over 40 af vores studerende, som har fået 12 måneders kontrakter. Der er mange, der undervejs handlede deres kontrakter ned til 12 måneder. Det er utroligt flot,” siger han.

Scorede det gale sted
Hos de DJH-studerende er der snarere ærgrelse end egentlig vrede mod de studerende, der optager en praktikplads et halvt år længere end deres studieordning kræver.
“Det er arbejdsgiverne, som har et problem. Jeg synes, det er skidt, at nogen af dem fra Odense og RUC siger ja til 18 måneder. Men jeg kan da godt forstå de studerende. For dem gælder det om at få en praktikplads,” siger DJH-studerende Hans Lauring, der efter en halvfrustreret formiddag endte med at få førsteprioriteten, en praktikplads på Ekstra Bladet.
“Jeg vil ikke stille mig til dommer over for den enkelte, men det smadrer systemet, når 18 måneders-stillinger bliver taget af folk, der kun skal i praktik et år,” siger Erwin Rensch Seiersen, som var en af de godt 50 DJH-elever, som ikke fik praktikplads i første runde.
Han retter i stedet vreden mod politikerne. Og ikke mindst tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen, der etablerede uddannelsen i Odense.
“Det er total mangel på planlægning. Det er utroligt, at politikerne ikke havde tænkt på, at der ville komme til at mangle praktikpladser. Det er at spille hasard med andre mennesker, som bruger halvandet år af deres liv på en uddannelse og så måske må stoppe, fordi de ikke kan få en praktikplads,” siger Erwin Rensch Seiersen.
Som 36-årig familiefar med to børn havde han lov til at søge flere end fire pladser. Den sidste samtale havde han ved halvet-tiden om eftermiddagen, efter han om formiddagen var kaldt til en samtale, der blev afblæst, fordi den pågældende avis havde ansat den ansøger, der kom ud, da Erwin Rensch Seiersen skulle have været ind.
“Når man kommer derop, og der er gået en time uden man får et opkald, ved man godt, at man ikke er topprioritet. Det giver ikke selvtillid. Og det er ikke behageligt at skulle sælge sig selv, når selvtilliden allerede er ved at forsvinde,” siger han.
Erwin Rensch Seiersen tog hjem ved 14-tiden, og ved sekstiden om aftenen fik han besked om at stillingen på Dansk Handelsblad, som han havde søgt, var besat af en anden.
“Jeg tog ud og spillede fodbold med mit old boys-hold. Der blev virkelig tacklet igennem. Jeg løb meget, og jeg scorede også, men jeg ville hellere have scoret en plads,” siger Erwin Rensch Seiersen.

PRAKTIKSTATUS
DJH
78 53
60% 40%

RUC
20 10
67% 33%

SDU
51 10
84% 16%

Tallene er en status opgjort torsdag den 13. april om morgenen. Der kan være indgåede praktikaftaler, som ikke er indrapporteret og derfor ikke er talt med. På samme måde kan der været indgået aftaler i dagene efter.

De omkring 70 studerende, der ikke har fået nogen praktikplads, går videre i en anden runde den 16. maj. Her vil der ifølge praktikvejleder Jens Nørlem, DJH, være 10-15 pladser, som ikke blev besat i første runde af praktiksøgningen. Derudover har Praktikudvalget godkendt otte nye praktiksteder, som ikke var med i første runde. Hvis de sidste ansøgninger om godkendelse som praktiksted falder positivt, anslår Jens Nørlem, at der vil mangle cirka 30 praktikpladser i alt.

0 Kommentarer