Obama: Politisk Kommunikation 2.0

I begejstringen over Obamas valgsejr - og den deler jeg max - er det måske værd også at hæfte sig kommunikationsfagligt ved de felter, hvor Obama-kampagnen reelt har nyde
05.11.2008 · 23:34
Kresten Schultz Jørgensens billede
Kresten Schultz Jørgensen

I begejstringen over Obamas valgsejr - og den deler jeg max - er det måske værd også at hæfte sig kommunikationsfagligt ved de felter, hvor Obama-kampagnen reelt har nydefineret den politiske kampagnekommunikation.

På kort formel har kampagnen vist nye veje med hensyn til

  1. BUDSKAB: at påvirke den folkelige opinion
  2. KONTAKT: at nå vælgerne;
  3. ORGANISERING: at samle supporters og tilhængere;
  4. MEDIER: at håndtere dialogen med nyheds- og massemedier;
  5. RETORIK: at håndtere politiske angreb.

Ad 1.: Obama har - i modsætning til McCain - kun sjældent taget udgangspunkt i sig selv som kandidat. Han har talt om "bevægelsen" for forandring med sig selv i rollen som talsmand. Den ikoniske sætning er: "We are the change we seek." Eller anderledes udtrykt: Det er ikke budskabet om, hvor vi kører hen - det er et tilbud om at være med i bussen. Et budskab, der er i pagt med netværkssamfundets indre logik, og som grundlæggende er i pagt med ikke mindst de digitale mediers muligheder.

Ad 2.: Obamas kampagnen er historien om den første politiske kampagne, der integrerede de digitale medier som rygraden i den løbende kontakt med vælgerne. Den franske præsidentkandidat Segolene Royal udforskede ambitiøst mulighederne for at forny den politiske samtale ved at lave digitale møder med sine vælgere - men Obama er gået hele vejen. Kampagnen var den første bottom-up kampagne med en involvering af vælgere, der ikke primært får deres information fra aviser og tv. De nye platforme rakte fra YouTube (som slet ikke fandtes ved det forrige præsidentvalg) til de sms-beskeder, som kampagne-hovedkvarteret sendte rundt mandag for at minde vælgere om at stemme. Ved det forrige præsidentvalg i 2004 havde kun 40% af de amerikanske vælgere adgang til bredbånd; i 2008 var Obamas primære reklamekanal internettets bannerannoncer.

Frem for alt giver de sociale medier dog mulighed for vælgernes dialog med hinanden uden om de præfabrikerede budskaber, kandidaternes spin-apparater kommer med. Der er her tale om et kulturskift, hvor vælgerne i chatrooms og via blogs er mere magtfulde end nogensinde i forhold til at checke information og at diskutere tingene med hinanden. Rygter er i frit omløb - men nettet har også en rensende effekt, der på kort tid afliver kandidaternes hule påstand. Og som eksempelvis på rekordtid udstiller inkompetencen hos en Sarah Palin til et niveau, hvor vice-præsidentkandidaten reelt var gjort både til grin og ukampdygtig. Ikke via Obamas retoriske angreb - de var der nemlig ikke - men via nettets muligheder for dialog mellem vælgerne indbyrdes.

Ad 3.: Mindst lige så afgørende er Obamas succes med at benytte internettet som platform for at samle supporters og økonomiske støtter. Obama har som demokrat vendt op og ned på den traditionelle, republikanske fordel i forhold til erhvervslivets økonomiske bidrag. Obama har haft bogstaveligt talt millioner af private, økonomiske bidragydere, én million aktive frivillige og 8.500 aktive "discussion forums" på nettet. 95% af hans økonomiske bidrag var på færre end 200 dollar - men den totale sum overgik klart McCains og tilllod Obama at konkurrere intensivt - og vinde - i traditionelt republikanske stater. Konsekvenserne er kollossale. Som McCains kampagnechef Steve Schmidt indrømmer i dag i New York Times, er Obamas kampagne et tigerspring fremad rent teknologisk, og republikanernes opgave i de kommende år er nu slet og ret at inkorporere internettet, de sociale medier og den virale marketing i partiets kommunikation. McCain og Palin henvendte sig til Joe Six-Pack og nationens soccer moms. Men de glemte, at bredbåndsnettet i 2008 også omfatter elektrikeren, bliktuden og den hjemmegående husmor. 

Ad 4.: Obama-kampagnen er den første kampagne, der ikke har taget dgangspunkt i de traditionelle nyhedsmediers døgn-cyklus. Clinton byggede sit effektive Warroom i 1992 på evnen til hver morgen at svare igen på døgnets politiske angreb. I 2008 er medielandskabets nye spillere Huffington Post og Politico; websites der hyperaccelererer nyhedsstrømmen til at handle om timer, minutter, sekunder.

Ad 5.: Og til allersidst retorikken. Efter års fokusering på spin og finurlige positioneringer i forhold til modpartens angreb og påstande, var Obamas position en konstant. Obama fastholdt - selv da både medier og rådgivere mente, at han burde blive tough og gå til retorisk angreb - sin samlende, pragmatiske, generøse position.

Det sidste kan virke som et paradoks - i et digitalt netværkssamfund, hvor løse påstande og personangreb alt andet lige florerer. Men det understreger den dobbelte essens og de gode nyheder: At politisk kommunikation i Det 21. århundrede omsider handler om det egentlige: En mand med en stor plan. Og en vilje til at inddrage folket.

Kommentar

16/01/2009 - 15:22

Per Henrik Christiansen

Hej Kresten!

 Du skriver bl.a.

"Ad 1.: ............ Den ikoniske sætning er: "We are the change we seek." Eller anderledes udtrykt: Det er ikke budskabet om, hvor vi kører hen - det er et tilbud om at være med i bussen. Et budskab, der er i pagt med netværkssamfundets indre logik, og som grundlæggende er i pagt med ikke mindst de digitale mediers muligheder."

Men det er da for mig at se noget vrøvl, at påstå, at "det er ikke budskabet om, hvor vi kører men", men "et tilbud om at være med i bussen", som det handler om. For det handler da begge dele:

Af ordene "we are the change we seek" fremgår det jo, at bussen kører i retning af forandring, dvs. væk fra mangt og meget af det nuværende mod noget nyt og anderledes osv. Det er ganske vist ikke særligt konkret, men konkretiseringen finder jo sted via mange andre udsagn fra Obamas valgkamp!

Med venlig hilsen
Per H. Christiansen
Dalskærnten 50
Græse Bakkeby
3600 Frederikssund

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 18.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02