De amerikanske magasinredaktører har kåret Rolling Stone Magazines Obama-forside som årets bedste.
Årets bedste amerikanske magasinforside er Rolling Stone Magazines juliudgave, hvor den dengang nyvalgte præsidentkandidat, Barack Obama, pryder forsiden. Billedet er taget af fotografen Peter Jang, kort efter Obama havde slået Hillary Clinton i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.
Særligt ved forsiden er, at alle overskrifter er væk. Kun bladets navn står skrevet, men selv det må vige for toppen af præsidentkandidatens hoved.
Der er lavet så mange forsider med Obama, at bedste Obama-forside var en selvstændig kategori ved kåringen. Dén kategori tog Peter Yangs billede sig sjovt nok også af.
Prisen blev uddelt af sammenslutningen af amerikanske magasinredaktører, der i alt uddelte 11 priser til magasinforsider i forskellige kategorier. Prisen for bedste forside blandt nyheds- og business-medier gik til New York Magazines forside med svindleren Bernie Madoff, der er fremstillet som Jokeren fra Batman.
Andre prisvindere er magasiner som Traveler, Vanity Fair, Elle og Sports Illustrated. Se alle forsiderne her.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.