Obama: Fox News er ødelæggende for USA

Fox News er ødelæggende for USA, mener præsident Barack Obama, der har mistanke om, at kanalen først og fremmest handler om at tjene penge. Obama drømmer sig tilbage til en »guldalder«, hvor medierne var objektive.

Fox News er ødelæggende for USA, mener præsident Barack Obama, der har mistanke om, at kanalen først og fremmest handler om at tjene penge. Obama drømmer sig tilbage til en »guldalder«, hvor medierne var objektive.

Præsident Barack Obama har ofte talt om, at han skal være hele USA's præsident. Måske for at sikre sig støtte fra midtervælgerne. Men nu tager han bladet fra munden og kritiserer USA's mest sete nyhedskanal, Fox News.

Fox News er kendt for at være højreorienteret og for at have indført en helt ny måde at formidle nyheder på, der er mere underholdningsorienteret og præget af politiske synspunkter.

I et interview med magasinet Rolling Stone bliver Barack Obama spurgt, om han mener, Fox News er en god institution for USA og for demokratiet.

Obama starter med at understrege, at han selvfølgelig går ind for ytringsfrihed.

»Vi har en tradition i dette land for, at pressen ofte er holdningspræget. Guldalderen med en objektiv presse var en ret snæver periode i vores historie,« siger han.

Ifølge Barack Obama er Fox News en del af den holdningsprægede tradition, men han mener ikke, at det verdensbillede, der ligger bag Fox News, er godt for USA.

»Det er et synspunkt, jeg er uenig i. Det er et synspunkt, som jeg mener i sidste ende er ødelæggende for den langsigtede vækst i et land, der har en dynamisk middelklasse og konkurrerer i verden,« siger Obama.

Han mener også, at Rupert Murdoch, der er manden bag Fox News, først og fremmest er drevet af at få grønne tal på bundlinjen.

Fox News' rolle i mediebilledet er blevet analyseret og kritiseret flere gange, blandt andet i bogen 'What Liberal Media?' af Eric Alterman og filmen 'Outfoxed' af Robert Greenwald, skriver Journalisten.no.

Herunder kan du se hele citatet fra Rolling Stone. Vi har indsat det på originalsproget engelsk for at undgå upræcise oversættelser.

What do you think of Fox News? Do you think it's a good institution for America and for democracy?

»[Laughs] Look, as president, I swore to uphold the Constitution, and part of that Constitution is a free press. We've got a tradition in this country of a press that oftentimes is opinionated. The golden age of an objective press was a pretty narrow span of time in our history. Before that, you had folks like Hearst who used their newspapers very intentionally to promote their viewpoints. I think Fox is part of that tradition – it is part of the tradition that has a very clear, undeniable point of view. It's a point of view that I disagree with. It's a point of view that I think is ultimately destructive for the long-term growth of a country that has a vibrant middle class and is competitive in the world. But as an economic enterprise, it's been wildly successful. And I suspect that if you ask Mr. Murdoch what his number-one concern is, it's that Fox is very successful.«

1 Kommentar

Luci Smith
1. OKTOBER 2010
Re: Obama: Fox News er ødelæggende for USA
Jeg er enige med President Obama, som overhovedet ikke har noget tilfælles med Søren Pind.