Dansk Journalistforbund har godkendt videreudnyttelses-aftalen i Det Berlingske Hus.

Med stemmerne 11 for og 4 imod har DJs hovedbestyrelse godkendt den aftale om videreudnyttelse af artikler, som journalister på Berlingske Tidende, B.T. og WeekendAvisen har indgået med Det Berlingske Hus.
Det betyder, at Det Berlingske Hus fra 1. marts 2001 kan sælge journalisternes artikler videre primært til husets alliancepartnerne, blandt andre en række provinsaviser, samt videresælge stoffet til elektronisk videreudnyttelse til internet-medier. Journalisterne får 450 kroner om måneden for salget, det stiger senere til 1000 kroner.
Allerede inden HB-mødet var fronterne blevet trukket op gennem diskussion på DJs hjemmeside, og HB-mødet flyttede ingen stemmer – skeptikerne forblev skeptiske.
“Aftalen kan få dramatiske konsekvenser,” sagde Bente Bjørn, redaktionssekretær på NORDJYSKE Stiftstidende. Hun påpegede, at både faste stillinger og freelancere er i farezonen, fordi provinsaviser, der køber stof af Berlingske, vil spare andre steder.

Kritik af klumpsum
Et kardinalpunkt for kritikerne var, at Berlingske ikke skal afregne i forhold til antallet af artikler, der videresælges, men derimod skal betale et fast beløb – en ‘klumpsum’.
“Det vil være den eneste aftale inden for de trykte medier, hvor DJ-medlemmer på baggrund af en klumpsum frit overdrager videreudnyttelsen af deres stof,” sagde Peter Thornvig, formand for Fotograferne. Han havde til lejligheden udarbejdet en samlet oversigt over lignende aftaler. “Vederlaget skal være procentuelt i forhold til salget,” fastslog han og påpegede, at aftalen derfor godt kan være kollektiv.
Kristian Melgaard, formand for FreelanceGruppen:
“Aftalen ligner kreativ bogføring. Jeg er frygteligt bekymret. I aftalen er der ingen sammenhæng mellem, hvad der bliver videresolgt, og hvad der bliver betalt.”
DJs næstformand Christian Kierkegaard fastslog, at aftalen lå i klar forlængelse af DJs principper for videreudnyttelse af artikler, og påpegede, at aftalen sågar kunne løfte andre aftaler om udnyttelse af stof på Internettet.
Også Steffen Lilmoës, journalist på JydskeVestkysten, anbefalede et ja til aftalen.
“Det er en god aftale,” sagde Lilmoës. “Den kan holde liv i aviser i provinsen. Vi skal signalere, at vi godt vil gå med til videreudnyttelse.”

Advarsler
Store dele af debatten var præget af hypotetiske forestillinger om mulige konsekvenser af et nej eller et ja. Blandt andet fremhævede tilhængerne, at det ville blive meget svært at få en bedre aftale i land.
“Udgiverne vil måske sige: “I er ikke til at forhandle med!”” advarede Christian Kierkegaard. Han påpegede, at en stor portion aktier i Det Berlingske Hus i disse dage er til salg – og:
“Ingen kender de nye ejere. Jeg vil meget stærkt advare mod at kaste sig ud i et eksperiment.”
DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård supplerede:
“Vi kan ikke gå tilbage til Berlingske og få et papir, der er stærkere end det her.”
Kate Bluhme, journalist på Ekstra Bladet og medlem af forretningsudvalget:
“Hvis aftalen bliver underkendt, så er det dem, der anbefaler et nej, der skal stå forrest, når der skal gennemføres nyt lobbyarbejde. Det bliver ikke nemt. Det bliver enormt besværligt.”

Forudsætninger
HB godkendte aftalen sammen med en hensigtserklæring, der skulle imødekomme skeptikerne. I erklæringen fremhæves det blandt andet, at det for HB er “en forudsætning for godkendelsen”, at medarbejderforeningen på Berlingske vil holde øje med, at videreudnyttelsen “hovedsageligt” finder sted i medier, som tilhører Det Berlingske Officin eller dets alliancepartnere.
Mens fire stemte imod selve aftalen, var der kun ét HB-medlem, der ikke stemte for hensigtserklæringen – men undlod at stemme.
“Der er for meget hensigts-erklæring og for lidt aftale. Det er gammel DJ-lærdom, at det er aftalen og ikke udenomssnakken, vi skal forholde os til,” sagde Pressefotografernes formand Lars Lindskov.
Endelig blev det præciseret i HB-godkendelsen, at aftalen ikke omfatter fotografier.