search

Nyt vidne i Muhammed-sag

Vestre Landsret skal i løbet af i dag og i morgen tage stilling til en række muslimske foreningers krav om, at Jyllands-Posten skal straffes for sine tegninger af profeten Muhammed. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I 2006 frifandt byretten i Århus avisens daværende chefredaktør, Carsten Juste, og kulturredaktør Flemming Rose. Men denne gang har de syv muslimske foreninger indkaldt et nyt vidne, islamforsker og professor ved Københavns Universitet Jørgen Bæk Simonsen.

»Han skal svare på, om tegningerne var egnet til at krænke muslimer, og skal også fortælle om virkningen af tegningerne,« siger advokat Kristina Andersen, der har bistået sin kollega Michael Christiani Havemann med at forberede sagen.

Også Carsten Juste samt tre personer fra de muslimske foreninger forventes at afgive forklaring i Vestre Landsret.

De syv muslimske foreninger kræver 'størst mulig straf' til de to redaktører samt en erstatning på 50.000 kroner.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen