Hvad var det lige ved historien om de to tv-kendisser Erik og Anni, som bragte dem på forsiden af alle blade? Svaret får du på et gratis møde med Ekstra Bladet og Koncern TV. NB: Bemærk ny dato!
Journalisten.dk kunne tidligere i denne uge berette om det særlige arrangement, hvor producenten bag doku-soapen "Erik og Anni went to Hollywood", Thomas Heurlin, afslører tankerne bag serien.
Nu har chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen tilmed tilbudt at give sit bud på, hvorfor fascinations-tv skal fylde i aviserne, og hvad der gør Anni til forsidestof. Og derfor flyttes arrangementet, så begge kan opleves samlet.
Ny dato for begivenheden er den 16. juni kl. 18 i Læderstræde 11 i København.
Det er TVGRUPPEN i Dansk Journalistforbund, som sætter fokus på den solbrune milliardær og hans barmfagre kæreste.
Alt om arrangementet her:
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.