Tilliden til britiske medier og journalister er lav, fordi folk ikke forstår, hvordan nyhedsmedier arbejder.

Det viser et nyt studie fra britiske Impress, skriver Pressgazette.

I studiet, der er lavet i samarbejde med ansatte fra Derby og Leeds Universitet, har man fået svar fra mere end 3.000 personer via et online spørgeskema samt dybdegående fokusgruppeundersøgelser.

Formålet var blandt andet at få mere viden om folks mediekendskab og blive klogere på folks tillid til medierne.

49 procent af de adspurgte sagde, at de stolede på nyhedsmedierne, mens andelen, der stolede på journalister, lå på 39 procent.

Ifølge Mark Ørsten, der er professor og leder af Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet, er det en sandsynlig konklusion, som studiet kommet frem til.

”Hos folk med lavt mediekendskab er der en forestilling om massiv kontrol og manipulation af mediebudskaber. Og en klar forestilling om, at medier har en eller anden skjult dagsorden, som de forsøger at gennemføre.”

Flere end halvdelen af respondenterne indrømmede at have lavt kendskab til medierne og manglende evne til at analysere og evaluere nyheder. Respondenterne var ifølge studiet især uvidende om, hvordan beslutninger bliver taget i et newsroom, og hvad der kendetegner den redaktionelle linje.

Næsten to tredjedele (63 procent) af de adspurgte, som tilkendegav, at de havde et lavt kendskab til journalistik, sagde, at de ikke stolede på journalister. Blandt folk, der hævdede at vide mere om branchen, lå tallet på 52 procent.

Medier bør være mere gennemsigtige

Ifølge Mark Ørsten er det dog svært at sammenligne Storbritannien og Danmark, når det handler om tillid og mediekendskab.

”På alle parametre er der stor forskel. Vi har højere tillid til medierne, vi har et højere mediekendskab, vi har højere tillid til vores politikere og en højere tillid til vores naboer.”

”Tilliden til nyhedsmedier er klart højere i de nordiske lande end i stort set alle andre lande i verden.”

Selv om tilliden til nyhedsmedier og journalister generelt er højere herhjemme end andre steder i verden, er der måder, hvorpå man kan højne tillid til journalistfaget endnu mere.

Man kunne som medie eksempelvis åbne sig mere for omverdenen og varedeklarere, hvorfor man laver de forskellige historier, siger Mark Ørsten.

”Det gælder om at gøre publikum mere klar på, hvad den enkelte artikel handler om. Hvordan er denne artikel blevet til? Hvorfor er det vigtigt at skrive om dette emne?”

”Berlingske havde på et tidspunkt noget, de kaldte ’bag om historien’, hvor man forklarede mere om baggrunden for mere komplicerede historier. Det er sådanne eksempler, der kunne flytte noget.”

Mark Ørsted peger også på, at medierne kunne forsøge sig med at give adgang til redaktionerne.

”For som det er nu, så er mediernes redaktioner totalt lukket land. Der er ingen udefrakommende, der aner, hvad der foregår, og hvordan et medie egentlig udvælger, hvad de vil skrive om,” siger han.