Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:31 13.07.2023 Anna Sol Jørgensen

Nyt strejkevarsel kan lægge større pres på amerikansk film- og tv-produktion

Den amerikanske fagforening SAG-AFTRA, der repræsenterer 160.000 amerikanske skuespillere, er klar til at sende medlemmerne i strejke efter sammenbrud i forhandlingerne om nye film- og tv-kontrakter.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder Los Angeles Times, ifølge MediaWatch.

Forhandlingerne er foregået mellem fagforeningen og arbejdsgiverforeningen Alliance of Motion Picture and Television Producers og brød sammen onsdag.

”Virksomhederne har nægtet at engagere sig meningsfuldt i nogle af emnerne og i andre har de helt låst,” siger fagforeningens præsident, Fran Drescher, ifølge Los Angeles Times.

Forbundsledelsen skal i løbet af torsdagen stemme om, hvorvidt medlemmerne skal gå i strejke.

Vælger forbundet at sende medlemmerne i strejke, tilslutter de sig de amerikanske manuskriptforfattere under The Writers Guild of America, hvis 11.500 medlemmer nedlagde arbejdet. Det vil ifølge Los Angeles Times udløse en ny krise for Hollywood, der i forvejen har mærket nedgang i produktioner som følge af manuskriptforfatternes strejke.

SENESTE NYT

Flere nyheder