Nyt site skal overvåge politiske annoncer på Facebook

Det er nu muligt at se, hvem der poster flest penge i politiske annoncer på Facebook i USA, hvem de vil ramme, og hvordan det er gået. Danske Søren Pedersen står bag nyt overvågningsværktøj. ”Det bringer nogle af de mange skjulte dagsordener i amerikansk politik frem”
  • Foto: Jes Roger
    Udvikler Søren Pedersen står også bag elitometer.dk, jeg-fortryder.dk og holddinkæft.dk.
08.08.2018 · 08:58

I aftes gik et nyt site i luften, som skal gøre det muligt at kaste et kritisk blik på Facebook-annoncer.

Hjemmesiden USpolads.com  – som står for US Political Ads – gør det muligt at se, hvilke amerikanske virksomheder og organisationer, der står bag de store annoncekampagner på Facebook. På hjemmesiden kan man se, hvem der står bag en annonce, hvad de cirka har betalt, hvor mange de cirka er nået ud til, og hvilke brugere annoncen har ramt fordelt på geografi og køn.

For eksempel kan man se, at organisationen Sandy Hook Promise, som arbejder for at begrænse antallet af skydevåben i USA, især på skoler, har mindst 50 annoncer kørende i det amerikanske Facebook. I alt koster disse annoncer op til 225.000 dollars, og man kan blandt andet se, at de dyreste rammer flest brugere i Californien.

Omvendt har organisationen Conservative Corps for øjeblikket to annoncer kørende på Facebook, som skal fremme våbenejeres interesser. Disse kampagner har i alt kostet op til 10.000 dollars, fremgår det, og de rammer flest brugere i Texas.

Giver indblik i retorikken i amerikansk politik

Hjemmesiden er lavet af danske Søren Pedersen. Til daglig er han udvikler ved Ekstra Bladet, men han har bygget hjemmesiden i sin fritid.

”Det er interessant at få en oversigt over, hvem der bruger flest penge på politiske annoncer. Det er også interessant at se, hvem der betaler for annoncerne – det er ikke altid den, der annoncerer. Og så kan man se metadata som geografi og køn på dem, der har set annoncerne.”

Søren Pedersen mener, oversigten viser flere ting. Dels kan man se, at interesseorganisationer som Sandy Hook Promise – en forening stiftet af forældre til nogle af de børn, som blev skudt i skoleskyderiet i Sandy Hook – bruger enormt mange penge på Facebook-annoncer. Dels kan man få et indblik i den retorik, der bruges i amerikansk politik – i begge ender af det politiske spektrum.

”Det er helt tydeligt, at amerikanske annoncer er enormt konfrontatoriske. De bruger rigtig mange penge på at være stride ved deres politiske modstandere,” siger Søren Pedersen.

Ikke en komplet samling 

Facebook er i gang med at åbne for oplysninger om politiske annoncer efter hård kritik og debat om, hvordan sociale platforme kan bruges til at manipulere valghandlinger. I første omgang har Facebook udvidet åbenheden om annoncer i USA. Det forventes, at samme åbenhed bliver rullet ud i resten af verden, men det er ikke sket endnu. Derfor er amerikansk Facebook en godtepose af metadata for Søren Pedersens robot, der har scrapet databasen.

Problemet med måden, Facebook stiller oplysningerne til rådighed, er nemlig, at man kun kan finde dem, hvis man ved, hvad man leder efter. Hos Facebook skal man skrive i et søgefelt, og så dukker annoncerne op. Men Søren Pedersen har i stedet sat en robot til at skrive en masse søgeord, samlet resultaterne og lavet en liste over de største annoncører.

Siden har i alt indsamlet oplysninger om 4.200 politiske annoncer i USA. Søren Pedersen understreger, at han ikke har en komplet samling, da han ikke kan være sikker på, at hans robot har scrapet alle hjørner af Facebooks database. Der kan være søgeord, han ikke har fået med, og derfor er der formentlig flere annoncer end dem, han viser. Han vurderer selv, at han har cirka 1/3 af alle politiske annoncer i USA med.

Et sideprojekt, når ungerne var lagt i seng

Facebook oplyser ikke den præcise pris, som en annoncør har betalt, men et spænd – som for eksempel kan være 5.000-10.000 dollars. I Søren Pedersens oversigt har han for nemheds skyld valgt at vise det højeste tal i disse spænd, ligesom han viser det højeste tal i Facebooks anslåede antal brugere, som annoncen er nået ud til.

Hvorfor giver det mening for dig at lave det her?

”Nu har jeg lige haft tre ugers ferie, og så var det fedt at have et lille sideprojekt, når ungerne var lagt i seng. Jeg synes, det er vigtigt at få aggregeret data frem, fordi det bringer nogle af de mange skjulte dagsordener i amerikansk politik frem. Der er brug for, at nogen sætter sig ned og samler disse oplysninger og giver et overblik, når nu Facebook ikke selv gør det,” siger han.

Facebook har varslet, at man vil gøre oplysningerne mere overskuelige. Men der er ingen tidshorisont for, hvornår det vil ske. Søren Pedersen lancerede tidligere på året en dansk tjeneste, som overvåger danske politiske annoncer: DKpolads. Tjenesten fungerer via en Twitter-konto, som automatisk tweeter, hver gang en dansk politiker køber en Facebook-annonce. Den danske tjeneste kan ikke gøre mere end det.

Men i USA er der flere muligheder.

”I USA er der lige nu meget skrappe krav til, hvem der kan indrykke politiske annoncer på Facebook. Man skal søge og igennem en manuel godkendelse. Samtidig kan man finde mange flere oplysninger om politiske annoncører i amerikansk Facebook end i dansk Facebook,” siger Søren Pedersen.

Det er også Søren Pedersen, som har bygget nu hedengangne tjenester som Elitometer og jeg-fortryder.dk.

Kommentar

Seneste nyheder

07.12.2018 · 14:31

Advokat: Tiltrængt med højere straffe til medierne

Jakob Albrecht
07.12.2018 · 11:37

Tre sigtet i sagen om drabet på Nedim Yasar

Jakob Albrecht
07.12.2018 · 09:01

Ejerskifte og ny ledelse på Ikast Avis

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til spritny enhed

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Studentermedarbejder til digital markedsføring

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 09.12

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Kommunikationskonsulent

Aalborg Kommune
Ansøgningsfrist: 09.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

I FORM søger journalist fuld af ideer

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 09.12

Web-ansvarlig

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 09.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Er du vores nye kommunikationskonsulent?

Landsforeningen af Menighedsråd
Ansøgningsfrist: 10.12