search

Nyt site – nyt blogunivers

Blodbad i bloggerbestanden - men også nye hoveder blandt bloggerne, der vil sadle kæpheste og skabe debat om fag og medier på journalisten.dk

Bloguniverset på journalisten.dk har været under en lige så dramatisk omlægning som selve sitet. Der er kommet nye bloggere til, og andre er faldet fra. Bloggerne har ikke faste emner, men er inviteret ind til at skyde fra hoften og give deres besyv med, gerne i helikopterblikket til dagens brandaktuelle emner.

Annegrethe Rasmussen fortsætter som blogger fra sin base i USA.

Et nyt ansigt er Susanne Sayers, der i øvrigt også om kort tid starter som nyhedsredaktør på Børsen.

DJ's formand, Mogens Blicher Bjerregård, fortsætter som blogger. Næstformand Lars Werge er ny blogger.

En anden ny blogger er Rene Fredensborg, der i sit civile virke er radiovært på kulturprogrammet AK24Syv på Radio24syv.

Journalist Lars Jørgensen giver sportsjournalistikken et kærligt eftersyn som ny blogger på journalisten.dk.

Filip Walberg fra SDU får følgeskab af Lars K Jensen og Anders Bergmann Nielsen.

Freelance webjournalist og konsulent Ernst Poulsen fortsætter.

Løbende vil der blive inviteret hoveder ind på gæstevisit – og endelig fortsætter naturligvis redaktør Øjvind Hesselager og webredaktør Bo Elkjær som faste bloggere.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen