Århus Stiftstidende fik 86 millioner i underskud i 1999, men optimismen er intakt. Berlingske-koncernens andel af underskuddet er 30 millioner kroner.

Det var ventet, men alligevel har der ikke ligefrem været begejstring over Århus Stiftstidendes resultat for 1999. Et minus på 86 millioner kroner, eller hvad der svarer til små 8 millioner eksemplarer af avisen i løssalg.
Den oprindelige redningsplan for avisen havde kalkuleret med et underskud på omkring det halve, men det erkendte ledelsen sidst i 1999, ikke var realistisk. Samtidig blev 10 redaktionelle stillinger nedlagt. Kun et år efter, at 120 medarbejdere blev fyret, heraf 17 redaktionelle.
På trods af det enorme underskud tror administrerende direktør Ulrik Merrild fuldt og fast på, at avisen rammer et rent 0 i regnskabsåret 2000. Blandt andet fordi oplaget er steget med et par tusinde i de sidste fem måneder til 73.000, efter en meget lang periode med faldende oplag.
“De besparelser, vi gennemførte sidste år, slår først igennem i år. Og med et stigende oplag, så tyder meget på, at vi er på vej tilbage. Men det bliver et meget langt, sejt træk.”
Også tillidsmand Morten Ravn er fortrøstningsfuld på trods af de dystre tal.
“Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Århus Stiftstidende har en fin fremtid.”
Men han erkender dog, at det kræver, der sker noget helt nyt efter to års kæmpe underskud. Først på 80 millioner kroner i 1998, og derpå 86 millioner i 1999.
“Vi på redaktionen har ydet vores ofre for, at avisen skal overleve, og ledelsen fastholder, at de har styr på sagerne. Det stoler vi på.”
Af de 86 millioner kroner, der mangler, må Det Berlingske Officin punge ud med de 30 millioner kroner for deres ejerandel i avisen.