search

Nyt projekt overvåger betaling på nettet

Det er åbenlyst for enhver, at det ikke kan betale sig at forære journalistik væk gratis. Men debatten om, hvordan netmedierne kræver betaling, er desværre for sort-hvid

At det ikke kan betale sig at forære sin journalistiske produktion væk, sådan som det er sket i ganske mange år på nettet, er åbenlyst for enhver. Det har imidlertid været sværere at sige, hvad der skulle træde i stedet.

Sidste forår stod det dog klart, at digitale abonnementer var én af de heste, der for alvor blev satset på i de danske avishuse. Her indførte både Politiken, Berlingske og Ekstra Bladet i løbet af kort tid deres betalingsmodeller, og eftersom både Jyllands-Posten og Berlingske Medias midtjyske lokal- og regionalaviser allerede havde gjort det samme i slutningen af 2012, er adgangen til gratis nyheder fra de store avishuse på kort tid blevet stærkt begrænset. Det er en udvikling, der er mange meninger om.

Holdninger eller viden

Debatten er dog også i nogen grad præget af, at de fleste argumenter i diskussionen er baseret på anekdoter, bemærkelsesværdige enkelttilfælde og – for nu at sætte det lidt på spidsen – personlig overbevisning.

Som jeg tidligere har skrevet om hos Kommunikationsforum, hænger de forskellige holdninger til fænomenet ofte tæt sammen med hvilke interesser, de som fremfører dem har.
Folk, der ejer eller redigerer aviser, elsker de digitale abonnementsordninger og kan dårligt forestille sig en verden uden dem.
Folk, der er rejsende i new media, convergence-kultur, etc. mener, det er en helt misforstået tilgang til den digitale verden (som de selv forstår meget bedre).
Folk, der bare gerne vil have gratis nyheder, er generelt imod betaling.
Og folk, der gerne vil have et produkt af en ordentlig kvalitet, vil først betale, når kvaliteten opleves som ordentlig, hvilket den ikke gør endnu.

En position, som imidlertid glimrer ved sit fravær, er den empirisk baserede vurdering af, hvad konsekvenserne egentlig er. En position, der er brug for, fordi den er uden automatreaktioner.

Her går det godt/dårligt

Et eksempel: Den betalingsordning, der uden tvivl har fået mest opmærksomhed, er Politikens, som blev implementeret i slutningen af maj 2013. Den var anledning til flittig diskussion i medieprogrammer på tv og radio, til mange skriverier i blogosfæren og i de etablerede medier, og der er sågar allerede skrevet i hvert fald et (i parentes ganske udmærket) universitetsspeciale om den.

Den store bevågenhed betød naturligvis også, at det blev en halvstor historie, at Politiken.dk havde mistet omtrent hver femte sidevisning i de første par måneder efter indførelsen af sin digitale abonnementsmodel. Det var vand på abonnement-modstandernes mølle, for det viste jo helt klart, at det aldrig ville komme til at fungere.

Men at netavisen i oktober 2013 vendte kurven og havde omtrent lige så mange sidevisninger som i maj (faktisk ligefrem 331.172 flere ifølge Danske Medier Research’ måling), blev ikke sagt højt ret mange steder. Det kunne ellers ligne opbakning til det modsatte argument…

Jeg er selvfølgelig klar over, at den ene af disse to historier har mere nyhedsværdi end den anden. Men oktober-opturen, som dog er gået lidt tilbage igen i november trods sammenlægning af Politiken og Ibyen.dk, hører med til det fulde billede. Og hvis vi vil kunne sige noget reelt om de digitale abonnementer, må sådanne udviklinger også tages i betragtning, selvom de er med til at tegne et mere mudret og mindre entydigt billede.

For måske er digitale abonnementer ikke kun gode eller dårlige, succes eller fiasko, sådan som den offentlige debat kunne tyde på. Det er mere komplekst, og det burde også afspejles i debatten.

Skamløs selvpromovering

Og det fører mig så alt sammen frem til et udslag af skamløs selvpromovering. I forbindelse med min forskning i pressens digitale forretningsmodeller har jeg nemlig i dag lanceret websitet Paywall Watch, hvor jeg kortlægger og dokumenterer overgangen fra gratis til betaling på de danske netaviser. Sitet rummer de data, vi har, og skulle gerne være med til at give et mere fyldestgørende overblik, selvom jeg givetvis vil halse to skridt efter udviklingen.

Du kan følge med på websitet, og her på Journalisten kommer jeg til at følge op på resultaterne.

Mit håb er, at sitet og mine klummer her hos fagbladet kan være med til at kvalificere debatten. God fornøjelse!

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen