Nyt netværk for københavnske tillidsfolk på vej

Til oktober inviterer DJ’s Kreds 1 til første møde i en ny ring for tillidsfolk på kredsens mindre arbejdspladser. ”Vi er jo i en presset branche, så der er også pres på tillidsfolkene. Og det kan være rart at snakke med andre om de udfordringer, man står med,” siger formand Frederik M. Juel
  • Sisse Stroyer
18.09.2017 · 14:02

En gang om året mødes tillidsrepræsentanterne på de store dagblade, der alle er dækket af den såkaldte DMA-overenskomstaftale, og deler erfaringer på tværs af medierne.

Men hvad med tillidsfolkene på de mindre arbejdspladser? Dem som måske sidder mere alene og isoleret i rollen som tillidsmand.

Dem vil den københavnske Kreds 1 i Dansk Journalistforbund nu oprette en såkaldt tillidsmandsring for, hvor de kan mødes og sparre med andre tillidsfolk.

”Vi ved, at netværk og sparring er ekstremt vigtigt. De store arbejdspladser har skabt deres eget netværk for tillidsfolk, men mange af tillidsrepræsentanterne på de små arbejdspladser har måske ikke naturligt et netværk, de indgår i. Det vil vi gerne prøve at tilbyde dem,” siger kredsformand Frederik M. Juel.

Avanceret erfaringsudveksling

I dag har samtlige 127 tillidsfolk i Kreds 1 modtage en invitation til første fyraftensmøde i det nye netværk. Det vil være et opstartsmøde med oplæg ved TV 2’s mangeårige tillidsmand Lennart Sten 12. oktober.

”Når jeg kigger ned over listen, vil jeg tro, at der måske vil være 30-40 tillidsrepræsentanter i målgruppen for sådan et netværk her. Men hvis vi bare kan få 10 eller fem af dem til at komme, så er vi glade,” siger Frederik M. Juel.

Hvad forestiller du dig, at der skal foregå til møderne i netværket?

”Jeg forestiller mig ikke, at netværket vil skulle mødes voldsomt ofte. Men jeg kunne forestille mig, at det, der kan være brug for, er en form for avanceret erfaringsudveksling. Vi er jo i en presset branche, så der er også pres på tillidsfolkene. Og det kan være rart at snakke med andre om de udfordringer, man står med som tillidsrepræsentant,” siger han.

Ikke direkte efterspurgt 

Frederik M. Juel fortæller, at Kreds 1 i et par år har talt om idéen om at skabe et netværk for tillidsfolk på de mindre arbejdspladser. Det er dog ikke noget, kredsens tillidsvalgte direkte har efterspurgt.

”Men flere af vores bestyrelsesfolk har givet udtryk for, at de selv har savnet det som tillidsrepræsentanter på for eksempel Landbrugsavisen. Vi har også haft følere ude til tidligere bestyrelsesmedlemmer, der giver udtryk for det samme,” siger Frederik M. Juel.

Er det jeres fornemmelse, at det ikke er nok for tillidsfolkene med den rådgivning, de kan få fra forbundet?

”Jeg tror ikke, der er noget galt med den professionelle rådgivning. Men det her er mere hands on-erfaringsudveksling. Hvilke konkrete udfordringer har du med din ledelse, hvordan tacklede du det, da en kollega var sur på dig, hvordan reagerer kollegerne hos dig på forhandlingerne? Den slags,” siger han.

Kommentar

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02