Nyt navn til DJ: Det bliver nærmest umuligt at gøre alle glade

Journalister mener, ordet ’journalist’ nødvendigvis må indgå i navnet. Det samme må ’kommunikation’, siger K-formand. Lad være med at skifte, lyder opfordringen fra branding-ekspert

DJ har budt medlemmerne op til ordleg i jagten på et nyt forbundsnavn. Men spillepladen er fyldt med forhindringer.

For der er mange fordringer til et eventuelt nyt navn: Ordet ’journalist’ skal indgå, kommunikatørerne skal føle sig repræsenteret, forbundets brand skal bevares, navnet må ikke være for langt, forkortelser uden mening duer ikke.

En vanskelig opgave, konstaterer Frederik Preisler fra branding-bureauet Mensch.

”Det er meget svært at skifte navn og få alt det gode med fra sit gamle navn. Navneskifter sker ofte, fordi man vil af med noget. Som for eksempel da DONG skiftede til Ørsted. Men hvis man skifter navn, fordi man vil have noget mere, risikerer man at forivre og foræde sig,” siger han.

DJ har nedsat en arbejdsgruppe, der skal forberede et forslag til nyt navn. Arbejdsgruppen har selv opstillet fire mulige navne. Men det er faktisk ikke særligt gode bud, siger arbejdsgruppens formand, Per Schultz-Knudsen.

”Vi har prøvet at lave nogle eksempler, hvor vi både nævner journalister, kommunikatører og visuelle formidlere. Men vi synes selv, de er for lange, og de er egentlig mere tænkt til at provokere medlemmerne til selv at komme med bedre forslag,” siger han.

Diskuteret siden 2011

Beslutningen om en navne-diskussion skyldes, at det nuværende navn ikke afspejler de store medlemsgrupper visuelle formidlere og kommunikatører, hvilket blandt andet er en hæmsko for rekrutteringen af nye medlemmer på kommunikationsuddannelserne.

”Vi skal prøve at finde et navn, der er mere retvisende for, hvilke fagområder vi gerne vil organisere. Men hvis vi nævner alle tre hovedfagområder som i vores eksempler, bliver det alt for langt. Så ender vi med at bruge en forkortelse, og så siger det alligevel ikke noget,” siger Per Schultz-Knudsen.

Diskussionen om DJ-navnet har en del år på bagen. Allerede ved et HB-møde i 2011 advarede Karen Hedegaard om, at halvdelen af forbundets medlemmer vil kunne føle sig ekskluderet på grund af navnet. I 2017 stemte delegeretmødet om to konkrete forslag til nyt navn: ”Dansk Journalistforbund – medier og kommunikation” og ”DJ Medier, Journalistik og Kommunikation”. Begge blev forkastet. Men i 2019 besluttede delegeretmødet, at en ”medlemsdrøftelse” skal lede frem til en ny navne-beslutning i 2023.

Men DJ’s navn er et ømt punkt for mange medlemmer.

”Navnet har en lang historie, og det er et rigtig godt brand. Jeg kan ikke forestille mig, at vi skal hedde for eksempel Foreningen af danske mediearbejdere. Når vi skal ind på Christiansborg eller ud i verden, så skal det være tydeligt, at vi kommer fra et forbund af journalister. At vi så også organiserer andre, er jo bare fint,” siger Bent Stenbakken, redaktør på Kulturen.nu.

Vigtigt, hvad der står på pressekortet

Heller ikke DR-journalist Jens Ringberg vil have let ved at se sig selv i et forbund, hvor ordet ’journalist’ ikke indgår i navnet.

”Jeg er journalist – det besvarer vel spørgsmålet,” siger han.

For ham at se stikker diskussionen dybere end blot til, hvad forbundet skal hedde.

”Navnespørgsmålet dækker over noget helt andet, nemlig et forbund i voldsom identitetskrise, som sætter sig mellem to stole og opretholder indtrykket af, at vi alle er i samme båd. Jeg skal ikke påstå, at jeg har løsningen, for vi er ikke journalister nok til at have et forbund for os selv. Men jeg støtter ikke den opfattelse, at vi er kolleger og har fælles interesser,” siger Jens Ringberg.

Da specialgruppen Journalisterne i DJ diskuterede forbundsnavn ved sin generalforsamling, var det netop også argumentet om, at man bruger navnet til at legitimere sig som journalist, der kom på bordet.

”Når vi er ude i verden, er det afgørende, at vi kan identificere os som journalister. Navnet betyder også noget politisk, når vi skal forsøge at få indflydelse på offentlighedslov og medieaftaler,” siger Elisabeth Hamerik Schwarz, formand for Journalisterne i DJ.

Hun peger også på, at navnediskussionen måske er udtryk for nogle mere grundlæggende problemer i DJ.

”Nogle gange tænker jeg, om den her navnedebat er udtryk for, at kommunikatørerne ikke får den hjælp, de har brug for, i forbundet. Folk har jo meldt sig ind på trods af navnet. Så den primære udfordring må være, at alle skal føle, de hører til i forbundet. Så kan det med navnet komme bagefter.”

Håber, nyt navn vil virke internt i DJ

Samme tanker finder man hos Nikolaj Søndergaard, formand for specialgruppen DJ:Kommunikation.

”Jeg tror ikke, navnet havde været et problem, hvis man for alvor følte, man var i et kommunikationsforbund. Jeg tror mest, problemet opstår, fordi man føler, at man møder et forbund, der er gearet til at hjælpe journalister, men ikke kender kommunikationsbranchen. Derfor er mit personlige håb ved et navneskifte, at DJ selv forstår, at man er forbund for flere fagligheder,” siger han.

Mange af kommunikatørerne i DJ har selv en journalistbaggrund, og for dem er det gamle navn i mindre grad et problem. Det handler om de kommunikationsuddannede, som DJ har besluttet, at man gerne vil organisere, siger Nikolaj Søndergaard.

”Jeg er selv uddannet journalist, og min holdning har været, at melder man sig ind i DJ, så ved man, hvad man går ind til. Men jeg har indset, at navnet er et problem for mange. Og det er et håndtag, forbundet må skrue på for at være forbund for større dele af branchen.”

Ordet ’kommunikation’ bør indgå i navnet, vurderer han. En fællesbetegnelse som ’medier’ vil ikke gøre det.

”Mange medlemmer arbejder med kommunikation i det offentlige, og for dem vil et navn som medieforbundet ikke være oplagt. Så jeg tror, ordet ’kommunikation’ må ind på en måde.”

Brand-ekspert: Gør det ikke

Frederik Preisler har stået fadder til adskillige navneskifter. Alligevel er hans råd til DJ kort og kontant: Lad være.

”Jeg tror, I undervurderer den værdi, det er at hedde Dansk Journalistforbund. Journalister har en særlig position i forhold til magthavere, erhvervsliv og så videre. Der spiller navnet i høj grad en rolle, og det er arvesølv, man risikerer at kaste bort med et navneskifte.”

Han vurderer, at DJ’s ønske om vækst vil gå ud over forbundets brand og dermed også dets styrke.

Frederik Preisler er desuden skeptisk over, at DJ vil lade medlemmerne selv finde på et nyt navn.

”Det er det, jeg kalder amatørprocessen. Man får en masse forslag, og så ender man med at vælge den laveste fællesnævner. Kreativitet handler om at sætte to størrelser sammen og opnå noget tredje – ikke bare at sætte to størrelser sammen.”

Ifølge Per Schultz-Knudsen er det på baggrund af erfaringer fra andre fagforbund, at man har valgt at lægge den kreative proces om et nyt navn ud til medlemmerne i stedet for til et bureau.
”De steder, det er lykkedes godt, har man inddraget medlemmerne i processen. Et eksempel er Kultur & Information, der skiftede navn fra Bibliotekarforbundet. De har haft de samme diskussioner, og vi ved fra deres formand, at det har været en positiv erfaring,” fortæller han.

Ifølge planen skal HB diskutere de indkomne forslag på et møde i august. Herefter vil der i efteråret blive en åben diskussion blandt medlemmerne om de bedste forslag, inden HB endeligt vil forberede et konkret navneforslag til delegeretmødet 2023.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right