Kampen om annoncepengene på internettet skærpes med et nyt koncept, der erstatter kommercielle virksomheders bannerannoncer med sponsorreklamer for velgørenhedsorganisationer.
Med programmet Aidonline kan brugerne af internetsites nu give penge til velgørende organisationer, samtidig med at de surfer på de kommercielle mediers websites. Det smarte program erstatter simpelthen de ellers dyrt betalte bannerannoncer fra kommercielle annoncører med bannerannoncer fra forskellige nødhjælpsorganisationer. Og brugere, der vælger at bruge programmet Aidonline, kan ligeledes selv bestemme, hvilke af de 12 organisationer, de ønsker at støtte, skriver Business.dk.
Et smart skridt for de nødlidende, men knap så sjovt for de kommercielle medier, mener direktør for JP Medier, Jens Nicolaisen.
"Det lyder fuldstændigt uhørt. Jeg nægter at tro, at det er tilladt. Men nu må vi lige kigge nærmere på sagen. Jeg har meget svært ved at se, at det er en farbar vej for dem," siger Jens Nicolaisen.
For udviklerne af Aidonline er der tværtimod tale om et koncept, som blot erstatter de uddøende bannerannoncer med noget, der er med til at give internetbrugerne mulighed for at gøre en forskel.
"Efter vores mening er der ikke meget liv tilbage i bannerreklamer alligevel. Og man kan allerede downloade programmer, der blokerer for bannerne. Du kan også sætte kunst ind i stedet for bannerannoncerne eller dine billeder fra Flickr," siger siger Rasmus Bjerngaard, der er talsmand for Aidonline.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hjælp os i kampen for at stoppe AidOnline, som ønsker at snylte på vores arbejde og stjæle vores levebrød.
http://www.amino.dk/forums/t/61197.aspx