Navn: Niels Pedersen, 40 år

Nyt job: Musikvært på TV 2 Radio

Karriere: Studievært og musikchef, Radio SLR, 1986-87. Studievært og programchef, Radio Uptown, 1987-95. Anmelder, journalist, musikredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, 1995-2006. Medforfatter til blandt andet »Politikens Dansk Rock« og »Den Lette Musik«.

Hvorfor er der brug for endnu en radiostation i Danmark? Jeg synes, det er interessant, at der kommer en radiokanal med hele TV 2s muskelstyrke bag sig. Problemet for kommerciel radio i Danmark har altid været, at kanalerne har stået meget alene. De har ikke været stærke på for eksempel nyhedsområdet, og det bliver TV 2 Radio. Samtidig er det interessant, at kanalen vil tage lytterne alvorligt. Vi skal tale til folk, som om de er fornuftige voksne mennesker, og det skal afspejle sig i både indholdet og musikken.

Hvad kommer dit job til at gå ud på? Det er ikke helt sikkert endnu, for i øjeblikket hænger alle bolde i luften. Men jeg er i hvert fald ansat som musikjournalist. En del af det, jeg laver, skal så samles i et magasinprogram om ny musik, og det skal jeg sandsynligvis være vært for. Og så skal jeg være med til at finde kanalens musikprofil.

Da Sky Radio startede i 2003, skrev du: »Vi får snart flere radiokanaler, men færre typer musik at vælge imellem.« Bliver det også tilfældet nu? Nej. Vores store udfordring er at lave en moderne populærmusikradio, som ikke ligner alt det, der er i forvejen. Vi skal lave en radiokanal, der kan høres af almindelige velfungerende mennesker, og hvor der spilles musik, man ikke nødvendigvis har hørt 5.000 gange før. Vi skal finde ud af, hvordan vi kommer uden om den forudsigelighed, der ligger i, at alle spiller det samme.

Så der er ikke hold i din Sky-artikels spådom om »et Céline Dion-helvede«? Nej, det tror jeg godt, at jeg tør love. Men omvendt vil jeg ikke afvise, at vi kommer til at spille Céline Dion en gang imellem. Rent musikalsk skal vi kunne gå i alle retninger.

Hvis du skulle sende dit magasinprogram i dag, hvad ville du så give lytterne? Jeg ville sende et interview med soulsangeren John Legend, en optakt til Red Hot Chili Peppers-koncerten og måske have en gæst, der kan forklare, hvorfor man altid skal høre »Den knaldrøde gummibåd« i pauserne i en håndboldkamp. Det undrer mig meget, og det kunne man godt lave et indslag om. Og så ville jeg sikkert præsentere nogle gode opsamlingsplader, man kunne give i julegave.

Hvorfor skifter du job? Var det ikke et superjob for en musikelsker at være musikredaktør? Jo, jeg havde et drømmejob på Jyllands-Posten, hvor jeg selv kunne bestemme, hvad jeg lavede, og jeg var slet ikke jobsøgende. Men med min fortid på Radio Uptown har radioverdenen altid ligget og luret et eller andet sted i mig. Så da TV 2 kom og spurgte, om jeg ville lege med dem, kunne jeg simpelthen ikke sige nej.

Hvorfor er radio så fantastisk? Det er et umiddelbart medie, hvor man kan kommunikere direkte med lytterne. Og så har radio den store fordel, at modtagerne rent faktisk kan høre musikken. Hvis der kommer en bølge af amerikanske bands, der alle sammen spiller på harpe, ville jeg kunne skrive side op og side ned om det i avisen. Men det lyder bare ikke så godt, når man skriver om det. Radioen gør, at folk selv kan vurdere, om de kan lide musikken, eller om jeg er en idiot.