Navn: Daniel Bergsagel, 40 år.

Nyt job: Interaktiv redaktør på Politiken.

Karriere: DJH 1999, internetjournalist Computerworld Online 1999, redaktionschef Computerworld Online 2000-2002, redaktør Biotech
Denmark 2002-2004, journalist Politiken 2004-2005, videnskabsredaktør Politiken 2005-2006.

Hvad skal du lave i dit nye job? Jeg skal finde ud af, hvordan vi får læserne til at blive medproducenter af al slags indhold på Politiken.dk. Vores historier skal give folk lyst til at tage billeder, skrive og være øjenvidner. Et eksempel kunne være militærkuppet i Bangkok, hvor det tager os to sekunder at tænke, at vi skal skaffe øjenvidner, og efter 20 minutter kan vi have de første ting. Vi har gjort det tidligere på nettet – nu skal vi blive endnu bedre til det.

Hvorfor skal læserne deltage? Fordi der er en stærk energi i, at læserne spiller med. Før internettet lå interaktionen i læserbreve. Men i dag er folk vant til at kunne levere deres eget input. Så potentielt set kan vi have flere hundredtusinder journalister rundt omkring.

Hvordan skal I få succes med det? Det lette svar er, at vi bare skal give læserne muligheden. Det svære svar er – hvis vi taler debatstof – at vi skal finde en måde at kvalificere debatkulturen på nettet. Folk diskuterer ofte på en dårlig måde, hvor de angriber hinanden og ødelægger debatten. Vi skal finde ud af, hvordan vi får folk til at være konstruktive sammen.

Bliver det med løftede pegefingre og censur, så I kan få folk til at opføre sig Politiken-pænt? Vi lægger hus til, så vi har ansvaret for, at der er en god debat. Det skal vi klare ved selv at skrive indlæg, løfte pegefingre og om nødvendigt at smide folk ud, hvis de ødelægger det for de mange. Den mere intelligente måde er at opbygge en kultur, hvor folk selv tager ansvar. Det kan vi gøre ved at give gode brugere specielle rettigheder, men også ved selv at være til stede blandt vores deltagere.

Hvad betyder det interaktive tiltag for journalisterne? I dag bearbejder vi stoffet og giver det til læserne. Fremover bliver den rækkefølge vendt på hovedet, så brugerne i stigende grad leverer til nettet, og til sidst bliver det til historier i avisen. Vi skal løsne grebet om vores historier. Vi er alle opdraget til at skrive på én måde, hvor begge sider eksempelvis bliver hørt samtidig. Men på nettet skriver man helt anderledes. Historierne kommer i små bidder, som andre straks samler op og videreudvikler.

Nordjyske og Ekstra Bladet har startet lignende tiltag. Er I ikke lidt sent ude? Det er ikke vores mål at være først, men at være bedst. Men man kan godt sige, at vi kommer i gang i 11. time. Aviserne har længe kæmpet for at beskytte deres forretningsmodeller og finde veje til at tjene penge på nettet. Nu er det bare blevet åbenlyst, hvor meget der kan lade sig gøre. Der opstår den ene netsucces efter den anden – blandt andre Myspace og YouTube – og ingen af dem kommer fra avisverdenen.

Hvad bliver den originale Politiken-ide? Jeg har ingen chok-ide i lommen, men vi vil skille os endnu mere ud som den debatterende avis. For eksempel vil Tøger Seidenfaden og Anita Bay Bundegaard hver dag diskutere dagens leder på nettet.

Hvordan vil du løse alt dette? Hvis jeg ikke var i tvivl, ville jeg være ubrugelig. Vi skal have mange nye projekter i gang, og det giver en masse overvejelser. Men det er som regel ved at turde udfordre tvivlen, at man finder de gode løsninger.