1/10 fra sportsjournalist på Viborg Stifts Folkeblad til kommunikationsmedarbejder hos Tulip Food Company.

Karriere: I 2001 praktikant på Dagbladet Holstebro*Struer. Færdiguddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2003 med speciale i virksomhedskommunikation. Begyndte 2003 som sportsjournalist på Dagbladet Holstebro*Struer. Fra 2005 sportsjournalist på Viborg Stifts Folkeblad.

Dit jobskifte virker usædvanligt?

Det er det egentlig ikke. Det mærkeligste var sådan set, at jeg blev sportsjournalist. Jeg har haft rigtig meget virksomhedskommunikation på journalisthøjskolen, og det er noget, der altid har interesseret mig. Sportsjournalistikken blev jeg ført ind på lidt tilfældigt, fordi jeg fik tilbudt et job, men samtidig er det naturligvis lidt af en drengedrøm at skrive om sport.

Hvad er det sjove ved kommunikation?

Jeg synes, der ligger en stor og spændende udfordring i at skulle skærpe kommunikationen mellem medarbejdere og ledelsen i en så stor virksomhed som Tulip. Kan man få det til at fungere, og hvordan gør man? Det synes jeg er spændende. Og jeg tror, det er et vigtigere job end at skrive til en avis, hvis man kigger på, hvor mange mennesker man påvirker.

Hvordan det?

Jamen, det er da en stor udfordring at få folk til at blive glade for deres arbejde. Kan man bare gøre 500 mennesker glade for at gå på arbejde om dagen, så har man sgu da gjort en forskel.

Men helt ærligt. Du bytter sport ud med pølser!

Det er jo kommunikationsdelen, jeg er ansat til. Og jeg synes egentlig ikke, at skridtet er så stort. Al journalistik handler jo om at kommunikere, uanset om du dækker sport, kultur eller politik.  Det kan da godt være, at sporten ikke har ry for altid at være lige begavet med hensyn til at stille dumme spørgsmål og så videre, men det er altså lidt mere i det end 2-0 og så hurtigt videre. 

Men der er vel forskel på kommunikation

og journalistik?

Målgruppen er jo mere snævert defineret, når du laver virksomhedskommunikation. Og så er det mere et samarbejde, hvor man skal have folk til at forstå hinanden. Og en af de ting, jeg skal ind og hjælpe med, er naturligvis at mindske skellet mellem medarbejdere og ledelse.

Det er klart, at succeskriteriet for kommunikation er at forstå helt eksakt, hvad de forskellige parter forventer af hinanden, og få kommunikeret det på en ordentlig måde. Det er jo ikke, fordi virksomheder ikke vil kommunikere med deres medarbejdere, men de har måske svært ved at forstå, hvilke informationer folk har brug for. Det kan jeg hjælpe med.

Ryger noget af den journalistiske frihed, når du skifter til kommunikationsbranchen?

I et vist omfang. Som journalist er man jo temmelig autonom, og hvis man finder en god historie, og tænker, at den er fed, så laver man den jo. I kommunikationsbranchen skal det i langt højere grad afstemmes, hvad man laver, selvom researchen er i orden.

Kommer du ikke til at savne journalistikken?

Jeg kommer til at savne rushet, når man skal aflevere en artikel et kvarter, efter at en kamp er slut. Alt det hektiske med deadlines og at skrive til sidste sekund. Og så følelsen af at sidde med en rigtig god historie, der bare skal på Ritzaus og citeres i alle de store medier. Det her er lidt mere langsigtet arbejde.

Hvad er det så, der slår rushet af pinden?

At gøre en forskel for en masse mennesker. Og vel at mærke nogle helt konkrete mennesker. Hvis jeg kan gøre deres dagligdag bedre via den måde, der bliver kommunikeret på i virksomheden, så synes jeg, at jeg har været med til at gøre en forskel. Det er vigtigt for mig. / ar