Marie-Louise Kjølbye, 47 år

1/3 fra Information til Bonniers Magasin Historie

Karriere: Mag. art. fra Københavns Universitet, 1988. Redaktionssekretær på Egmont, 1987. Berlingske Tidende 1990. Freelance for
Berlingske Tidendes forbrugeredaktion samtidig med DR P1 – Kultur, 1992. Ansat på Information fra 1997, debatredaktør og kronikredaktør fra 1998, skrivende fra 2003 til 2007.

Hvad er Bonniers Magasin Historie? Det er et blad, hvor vi skriver om historie for mennesker, der ikke har nogen faglig baggrund med historie. Vi skriver om international historie. Vi skriver om begivenheder og perioder, der har formet vores fælles historie.

Hvad skal du lave til næste blad? Jeg sidder og redigerer en artikel om Gandi i anledning af Indiens jubilæum som uafhængig stat.

Hvad ved du om Indiens historie – og historie generelt? Ikke overdrevet meget. Jeg har ikke selv studeret Indiens historie, men jeg er akademiker og har en taget en forskeruddannelse. Jeg tilhører bare den generation, der ikke fik en traditionel forskerstilling, for der var ikke nogen jobs dengang i 80erne. I dag er jeg glad for, at jeg ikke ventede på det.

Hvordan er din arbejdsgang? Jeg er ansat i en redigerende stilling. Mit arbejde er et miks af planlægning, redaktionel styring og tekstredigering. Der bliver også mulighed for at skrive selv, og det ser jeg frem til.

Hvilket behov dækker videnskab i et populært medie? Jeg tror på, at vigtige emner har brug for en folkelig formidling. For selv om vores læsere er veluddannede, læser de ikke historiske afhandlinger. Det er et stort ansvar, og de journalister, jeg har mødt herude, tager det meget alvorligt.

Hvordan kan du bruge journalistik i dit arbejde med at formidle historie? Jeg kan være konkret og skrive i billeder i et sprog, der er til at forstå. Historien fortæller, hvem der vandt, og hvordan det foregik. Men viden skal være konkret, og det er den i de historier, vi bringer. Det er sjovt, synes jeg. Det må gerne være underholdende, for historie er underholdende. Og jeg synes ikke, der går nogen skår af mig ved at skrive noget, som folk gider læse. Det er vigtigt, at det ikke bliver for nørdet. Her på bladet er balancen mellem forskning og formidling god, fordi der både er ansat historikere og journalister.

Kommer du til at savne den klassiske journalistik? Jeg kommer til at savne at gå ud i marken, og jeg kommer til at savne at lave det store interview og klogeåge-vinklerne. Litteraturen har fulgt mig hele mit liv, og jeg håber fortsat at kunne beskæftige mig med den.

Hvorfor skifter du job? Fordi jeg har været 10 år på Information og trængte til at se noget nyt. Jeg kan få meget ud af at arbejde med et layout- og billedbåret medie. Det er anderledes for mig at arbejde i magasinform. Vi løber jo ikke ud og tager billederne, da kilderne er døde, men så finder vi gode billeder i kildesøgningen. Og det er vigtigt. Moderne læsere tænker meget i billeder.

Hvorfor er det et problem, at vigtig historie ikke kommer ud til almindelig mennesker? Det er et kæmpeproblem, hvis folk ikke kender historien. Så tror de jo på det, de lærte engang i skolen. Fortiden er jo det, der ændrer sig mest, da vi hele tiden lægger nye vinkler på og fremdrager nye slutninger. Jo mere, man ved om fortiden, jo mindre fordømmende bliver man, og jo mindre tilbøjelig vil man blive til at søge de nemme løsninger. Historien fortæller jo kun, hvem der vandt, og hvordan det foregik – og ikke hvem der var de gode og de onde. Det synes jeg er vildt fascinerende.