1/12 fra jourhavende på Politiken til redigerende og jourhavende på SE og HØR.

 

Karriere: Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1998. Blev herefter ansat på Politiken, hvor hun har været indtil nu.

 

Hvad skal du lave på SE og HØR?

Jeg skal stort set lave det samme, som jeg gør på Politiken: Redigere og coache journalisterne. Men jeg skal ikke være jourhavende hele tiden, det går på skift mellem de redigerende.

 

Hvorfor forlader du Politiken?

Jeg har været på Politiken som praktikant og senere som ansat, efter at jeg blev uddannet i 1998, så jeg tænkte, at det var sundt for mig at prøve noget andet.

 

Det har ikke noget med stemningen på Politiken at gøre?

Nej. Jeg søgte lige før fyringsrunden. Men stemningen har selvfølgelig været alvorstynget, hvilket godt kan have skubbet til min lyst til bare at lave noget, der er rigtig sjovt.

 

Hvad er det sjove ved SE og HØR?

Jeg forventer mig festlighed og folkelighed. Og så glæder jeg mig til at lave noget fuldstændig andet. En af mine kolleger på Politiken formulerede det sådan set rigtigt godt, når han sagde, at jeg bare prøver at gøre min hobby til min levevej. Jeg har rent faktisk købt bladet. Det er ikke bare hos frisøren, jeg har læst det. Sidste jul gav to af mine bedste veninder mig uafhængigt af hinanden SE og HØRs store sladderspil i julegave.

 

Du er i bund og grund en SE og HØR-pige?

Det er jeg.

 

Men du går jo groft sagt fra moralens højborg til moralens forfald. Hvordan hænger det sammen?

Jamen, det er rigtigt (Lise Bondesen griner). Jeg tror, at man som Politiken-journalist får en særlig selvforståelse, som det er meget godt at få udfordret en gang i mellem.

 

Hvordan har dine kollegaer reageret?

De, der kender mig, har fundet det meget naturligt. De ved jo godt, at jeg går ind på alle mulige gossiphjemmesider. Men andre har da også været temmelig forbavsede.

 

Med rynkede bryn?

Nej. Det er jo et blad, som mange mediefolk læser, så det har ikke været på den måde.

 

Hvordan bliver det rent sprogligt at komme til SE og HØR?

Det bliver ikke den indbliksjournalistik, jeg er vant til fra Politiken. Især glæder jeg mig til at skulle arbejde med SE og HØRs forside, hvor hvert et ord tæller og er gennemdiskuteret. Det, tror jeg, bliver sjovt. Der, hvor jeg kan hjælpe som coach, er blandt andet i portrætinterviews. Mit indtryk er, at sproget i dem nogle gange godt kan strammes op, uden at lixtallet går gennem loftet.

 

Hvad er det, der mangler?

Af og til dynamik i sproget, og så virker ikke alle interviews lige velforberedte. Nogle kan godt blive lidt klarere vinklet. Der må gerne researches lidt mere.

 

Hvordan vil du vægte historierne?

Ud fra hvad jeg gerne vil læse om. Men derudover er det jo stadig aktualitet og væsentlighed, der er styrende. Det foregår bare i en anden verden, end den jeg er vant til. Der kommer nogle andre briller på, men ellers ser jeg ikke den store forskel. / ar