Fra korrespondent for Politiken til korrespondent i Beirut for Dagbladet Information.

Karriere: Journalist siden 1965. Chefredaktør for Information 1990-94. Jyllands-Postens korrespondent i Mellemøsten 1997. Politikens korrespondent i London siden 2005.

Du har kontrakt med Politiken til 2009. Hvorfor stoppe allerede 1. maj?

Jeg har skrevet for Politiken i to år og har ikke noget at klage over. Politiken er et stort maskineri, men jeg er korrespondent og har været på afstand af tingene.

Hvorfor skifter du til Information?

Da jeg i sommer skrev på min bog "Med Gud i hælene", boede jeg i Tyrkiet og i Syrien. Det gik op for mig, at det er i Mellemøsten, jeg trives bedst, også professionelt. Jeg har boet der i 10 år. Jeg ville gerne skrive om Mellemøsten, men på Politiken er der så mange mellemøsteksperter, at det var helt umuligt. Så var det så heldigt, at Information ville være med. Information er mit gamle hjertebarn. Jeg har haft en løbende dialog med avisen i mere end 30 år.

Hvad er forskellen på Information i dag og så den avis, du var chefredaktør på?

Først og fremmest synes jeg, at det har hjulpet på indholdet, at den er slået om til tabloidformat.

Er det størrelsen, det kommer an på?

Det betyder altid noget. Artiklerne er simpelthen blevet kortere. Da avisen var i broadsheet-format, kunne historierne af og til godt trænge til at blive redigeret ned.

Hvad kan du godt lide ved Information?

Det er en nicheavis. Den har altid haft historier, du ikke kan læse andre steder. Den er dejlig konservativ i sine prioriteringer. I modsætning til det, man normalt forbinder med en tabloidavis, vægter den væsentlighedskriteriet tungere end interessekriteriet.

Hvordan holder man sig skarp som journalist, når man kommer op i alderen? Nogle går jo allerede i stå som 38-årige.

Det er nok, fordi de drikker for meget, haha. Jeg har altid kunnet flytte mig derhen, hvor der var interessant at være. Det er et problem – også når du er 38 – hvis du kender svarene på alle spørgsmålene. Da jeg var tilbage i Mellemøsten,
kunne jeg mærke, at der stadig var ubesvarede problemstillinger. Det, jeg arbejder med, er at oversætte de problemstillinger, så alle kan forstå dem. Jeg gider ikke være ekspert. Jeg vil hellere have skribentens rolle og skrive om virkeligheden. Det er også derfor, jeg aldrig har skrevet fiktion. Hvis historien om virkeligheden var ligegyldig, var jeg nok blevet digter og forhåbentlig kommet på finansloven. Æstetikken er vigtig at være opmærksom på, men man skal huske substansen.

Hvad er journalistikkens største svøbe?

I et hvilket som helst andet land, jeg har boet i, kan du ikke have en redaktør for at sladderblad til samtidig at være politisk kommentator på tv. Journalistikken i Danmark er blevet for afhængig af spin-kilder, der også er kommentatorer. Jeg synes, det er generende for troværdigheden, at den ellers kapable Michael Kristiansen på tv interviewer Fogh, som han selv har arbejdet for. Forleden hørte jeg om en redaktør af et tv-aktualitetsprogram, der ikke anede, hvem Knud Heinesen er. Der er gået koncept i faget, det breder sig som mæslinger i en børnehave. /